lørdag den 31. marts 2012

Team Ajax

Færdig som gårdsanger - en lang dags forårsrengøring med Mor E er overstået.

Synes det tog udlideligt lang tid i dag - men vi var også skidegode til at holde pauser og spise chokolade.

Arbejdet er stærkt opdelt for at undgå konflikter: Mor E har stue og soveværelse - jeg har køkken og badeværelse.
Derudover regerer Mor E over støvsugeren (som hun i øvrigt nægter at bruge, hvis den ikke har fået en frisk støvsugerpose ...) - jeg vasker alt løsøre af og vasker gulv.

Ud over et par velmenende råd om at frisere kattedyrene, lufte ud og aftørring af køleskab gik det egentlig strygende og vi skiltes som venner efter en gang aftensmad i Mou.

Vi nåede også lige at vinke ned til Frida og hendes mor, der tog anlægget rundt et par gange.

Rasmus ligger foran radiatoren i en komatøs tilstand.
Han brugte hele dagen på enten at ligge i flyverskjul under sengen eller kaste sig rundt om hjørner hver eneste gang han fik øje på støvsugeren eller gulvmoppen ...

Nu funkler kvisten, her dufter dejligt af Ajax og jeg er klar til at ryge i køjen.

Sidder i øvrigt med et par hysterisk, overgearede røde kinder - resultatet af fredagens binyrebarkhormonindsprøjtning - som skal frelse mig fra det kommende birkepollenhelvede.

Vil glæde mig så inderligt over den kommende uges vintervejr - det holder den forhadte pollen lidt i ave.

Ved godt alle I andre skriger på forår - hæ, jeg bestemmer og det kommer ikke forløbigt :o)

Sov godt :o)

2 kommentarer:

  1. Kunne VIRKELIG godt bruge en organiseret Mor E... og er villig til at tage SURT med SØDT....i medgang og modgang.....

    Måske jeg kan lokke hende til at lave 4 lister til mig...når jeg ser hende i morgen...
    1) 'to do'...
    2)'how to do it'
    3)'when to do' og slutteligt en
    4)'what to do when you're bored after 7 minutes'

    Jeg er sikker på at de foreligger i Mou i laminerede udgaver ??? Right ?!

    Dét ønsker JEG mig ... liiige efter forår.... hate to say....

    Ses om lidt...
    Pip

    SvarSlet
  2. Man kan også bare få sig en rengøringshjælp!

    SvarSlet