torsdag den 26. april 2012

Fede Dorit in spe

Underboen havde stive stænger i dag, så jeg måtte alene af sted i løbeskolen.

Armen jeg havde ondt af mig selv og kampudtænkte diverse high-quality underskyldninger for at blive hjemme. Men da den bedste jeg ku' komme på, var at jeg sku' tisse - ja, så strammede jeg tvært stropperne på sports-bh'en og trampede ned ad trapperne.

Jeg bliver jo for fanden nødt til at kompensere for at jeg hele ugen har ædt som om Fede Dorit åbenbart trængte til lidt konkurrence ...

Af sted gik det - vi sku' prøve en ny rute.

Som nogen af jer jo nok ved, så går jeg og 'sjat-hygger med min egen form for OCD' i form af et par regler her og hisset og en lille skuffeindretning eller syv ... og nye ruter giver mig nærmest full-blown angstanfald!

Så jeg pev og brokkede mig hele turen (inde i mit hoved, for de andre gider ikke høre på mig???)

Det er jo komplet umuligt at finde ud af, hvordan man skal disponere sine ikke-eksisterende kræfter, eller vide hvor langt man er kommet (når man for 147. gang har sat GPS-uret forkert til ....spade!).

Ikke et eneste rødt lyskryds ramte man - den grønne bølge og min fede bare røf!
Det er jo eneste chance for at få sig en lille snydepause (ok, indrømmet - jeg var nede og gå, når de andre ikke kiggede :o)
Hvad sker der for jer inde ved Teknisk Forvaltning i Aalborg??? Er I løbet tør for røde pærer???

I er så tæt på at komme på hater-listen!

Siger det bare.

1 kommentar:

  1. Skal vi ikke bare sende en fælles officiel klage til Aalborg Kommune. Vi vil have flere røde lys - vi vil have flere røde lys NU!
    Hilsen Pia(den anonyme - andet kunne jeg ikke finde ud af)

    SvarSlet