Lige et par afsluttende bemærkninger her på min første dag som 42 år gammel.
Har ventet på denne dag et helt år. Bryder mig altså ikke om at være et ulige tal!
Havde hentet Mor E til Aalborg i går aftes. Jeg syntes det ku' være hyggeligt, at hun sov her, så vi ku' spise morgenmad sammen og få en rolig start.
Havde så bare lige, igen, glemt hvor højt det lille væsen kan snorke ... crap!
Nå, men der lå jeg så på lortemadrasserne i stuen i zigzag (for Rasmus ville være med) og hyperventilerede over snorkelydene.
Næste år skriver jeg på min fødselsdagshuskeseddel (ja, jeg har sådan én, suck on it!), at jeg kører til Mou med rundstykker!
Problemet er så bare, at så skal jeg efterfølgende sidde og vente på, at hun bliver færdig, så vi kan komme ud af døren. Fra hun siger hun er færdig til vi reelt set sidder ude i bilen går der ca. 20 minutter - der har jeg så nået at få ca. 7 bommesislag!
Men opvejer det en nat med hjertebanken og snorkelyde - hmm ... jo det tror jeg nok.
Nå, men ellers gik dagen fint.
Vi travede ind til byen. Formøblede nogle af gavepengene hos Noa Noa, fik frokost på Vi2 og så gik turen i biocity.
Mor E ville gerne se En kongelig affære.
Jeg havde foreslået Margaret Thatcher ('Er det den med hende Strip?').
Magter for helvede bare ikke at sidde og overvære scener fra en 'tysk naturfilm' med Mor E ved siden af.
Nå, men det var bare den som damen helst ville se - og nu er det trods alt 'hendes dag' - så sådan blev det.
Det var en fin film - jeg overlevede naturscenerne - men ret sikker på, at dem ville der ikke have været nogen af i Thatcher filmen!
Er så godt nok, til min overraskelse, en smule lun på Mikkelsen lige nu ...
Manden er jo ikke just en klassisk skønhed.
Men man kan vel også klare sig med mindre :o)
Er meget glad for, at du overlevede smudsfilmen. Men er da lidt overrasket over at Mor E sad og råbte på strip!!!!
SvarSlet