Havde en god lang sludder - blandt andet om, hvordan jeg syntes, at jeg var blevet så meget bedre til at forholde mig konstruktivt til det mødrende ophav og ikke hidse mig så unsandsynligt op, når damens udtalelser ikke er i overensstemmelse med barnets overbevisninger.
Det holdt så lige til i dag ...
Kørte til Mou i formiddags. Programmet forløb således:
- Først blev bilen gjort ren (fordi 'nogen' synes den kører bedre, når den er ren?)
- Så var der frokost.
- Så sku' jeg læse biblen (Ude og Hjemme) mens Mor E vaskede op. (Fast regel: hun vasker op/jeg går ikke i vejen. I mit forsvar skal siges, at det omvendte naturligvis gælder, når vi er hos mig, as in never).
- Så blev barnet træt, lagde bladet på bordet og rullede sig sammen på sofaen.
- Så kommer mor E ind i stuen: "Skal du ha' et tæppe?" "Mmm ..." mumler barnet og får lagt et tæppe over. Og så fortsætter monologen ellers. Der bliver talt om alt muligt og barnet, der lige havde fået puttet sig sig så godt og var så dejligt søvnig og trængte sådan til en lille lur blev mere og mere desperat. Til sidst gik den ikke mere:
"Så hold dog mund, kone - kan du ikke se, jeg har lukkede øjne og sover???"
Jamen for dælen - der er altså grænser for, hvad jeg kan holde til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar