Så melder jeg mig frivilligt!

Var på besøg hos det mødrende ophav i dag.

Sku' en tur i Føtteren efter en blomst til kirkegården.

På vej ind i butikken sagde barnet; "Jeg skynder mig ind - jeg fryser!"
"Ja ja!" siger moderen og stiler over i udendørsteltet (findes der indendørs telte? Det gør der jo nok ikke ...).

Efter en grundig rundtur inde i butikken (og et lettere eksalteret, opkald fra Holmgaard, der kunne berette om mit 'Claim to Fame' på StineStregens blog - det er mig, mig, mig, der er det sidste' her' i indlægget :o) proklamerede moderen, at hun lige skulle omkring teltet for at købe blomsten.

"Jeg går hen og læsser ind i bilen!", siger barnet, tænderklaprende, uden for butikken.
"Ja, men kom lige med hen og se her!", siger moderen og trækker af sted mod teltet.
"???", tænker barnet:
1. Der er lige så koldt som før vi gik ind i butikken.
2. De sælger ikke Noa Noa i Føtteren.
(Ergo har jeg ikke købt yderligere tøj til at varme min spæde ungpigekrop).
3. Tror du ikke jeg fryser lige så meget nu, som jeg gjorde før???

Nårmen, det var nemmest at opgive kampen og bare trave bagefter damen.

Så startede Genève-forhandlingerne så ... igen ...!
Alle blomsterne blev endevendt, bedømt og sat på plads og taget frem igen.

Imens hang barnet, rallende, ind over indkøbsvognen og vred sig og sukkede og stønnede i utilsløret irritation.

Efter at Sisyfos, det sløve læs, var blevet færdig med at trille stenen til toppen af bjerget, var den rette blomst fundet.

"Du skal jo ind i butikken igen for at betale!", siger barnet (hun havde nemlig bemærket skiltet om, at teltkasseappparatet var i udu).

"Hvad?" Siger senioren undrende. "Så kan det være det samme!", og sætter den eneste rigtige blomst i hele universet på plads ...

Hvis de der Genève-forhandlinger nogensinde skal op til revision, så melder jeg mig sgu frivilligt.
Det kan umuligt tage længere tid!