tirsdag den 21. februar 2012

Selvmedicinering

Sidder så her og mugger over, at jeg ikke har været med ude og løbe.
Havde garanteret været pissegod, hvis jeg havde været med og var løbet fra alle de andre.

Underbo var sej og tog afsted og jeg sidder her med pc'en, tv'et, Oreos og en kop kaffe.
Har lige tabt én på gulvet og Rasmus var der som et søm - mors dreng er en sucker for småkager!
Go' figure - ved ikke, hvor katten har det fra.

Ja ja - jeg hører koret af dyreretsforkæmpere vræle: "Katte må ikke få chokolade!!!"
Ja ja ja, jeg ved det godt! Men come on - hvor meget chokolade kan der være i en Oreo?
Sådan en har da aldrig set skyggen af chokolade!

Inden han skød afsted hen over gulvet for at nå småkagen, legede han 'prinsen på ærten'.



Til almen oplysning og for de der måtte føle sig en smule udenfor, så er der toiletruller i den nederste kasse og halve håndklæder i den øverste.

De halve håndklæder bliver brugt til at tørre brusenichen af med.
Man skal så bare huske at bruge bagsiden af håndklædet, da væggen ellers er smurt ind i røde kattehår.

Man skal ej heller lige tørre sig i ansigtet - pfffftttt, pfffftttt, spytte, spytte, øv, øv, øv!

Der er fine kattekurve og puder i stuen som brede katterøve kan rulle rundt på - men nej, nej - favoritstedet for tiden er selvfølgelig håndklædekassen.

Joh .. kom ikke her - der sker spændende ting og sager på Kvisten (eller noget).

Nå, men nu har jeg forsøgt at kurere min løberealterede skavank med småkager.

Om lidt vælter jeg om i sengen med varmepuden og glaner på tv'et - der er nemlig Heston på 3 Puls og han kan lave sjov mad!

Håber altså jeg kan løbe med igen på torsdag - det her er faktisk knap så sjovt.

Crap, tænk hvis jeg alligevel er ved at blive til sådan en løber (i hvert fald indeni hovedet) ....????

2 kommentarer:

  1. Ud over dine fine Oreos, som jo helt klart hjælper på problemet, har du så fået udført nogle af de øvelser jeg har sendt dig? Hvis du vil ud og løbe igen snart, OG undgå at du gør skaden større end den er, så er det nok en god idé. Ved godt de ikke ligger på listen over dine daglige tilvænnede og accepterede rutiner, men det burde de. Gør det jo kun fordi jeg holder så pokkers meget af dig ;)

    SvarSlet
  2. Kan du så høre efter hvad Julie siger! Drop løb i denne uge. Lav de øvelser Julie har sendt til dig. Glistrup sagde godt nok, at med ondt skal ondt fordrives. Men se, hvor det fik ham hen. Vil du ende sådan? Er sikker på, at Mor nEmesis giver mig helt ret! Du kunne jo vaske dine nøgler for at få tiden til at gå!

    SvarSlet