Først en opdatering på nøgle-sagen ...
Har haft den samme vinterfrakke i årevis. En lys Noa Noa sag.
Et godt råd til verden: hvid vinterfrakke - rådden idé!
Anyhoo, frakken har altid fået en halvsort plet lige ved den ene lomme uanset, hvor tit den blev vasket.
Den anden dag slog Sherlock så til igen ...
Pletten kommer, når jeg sætter mig ind i bilen med mine nøgler i hånden - fordi nøglerne ... wait for it ... ER BESKIDTE!!!
Satan til helvede og pis!
Der er da bare ikke noget mere irriterende end når Mor E's tilsyneladende vanvittige indfald rent faktisk har noget på sig. Æv med æv på!
Erkendelsen resulterede så i, at jeg den anden dag tændergnidslende sad og polerede mine nøgler med et lommetørklæde nede i bilen, med en plet på frakken.
Var på udflugt med det mødrende ophav igen i dag.
Turen indebar blandet andet en tur i Gug Planteskole.
Har aldrig været derude og glædede mig faktisk en smule - er lidt mere end almindeligt interesseret i flora og dertilhørende gejl.
"Det er kæmpestort!", proklamerede Mor E. "De har endda cafeteria og alt muligt!"
Fedt nok, tænkte jeg ved mig selv.
Muligheden for et stykke kage kvikkede mig betydeligt op.
Det viste sig så, at cafeteriaet bestod i en kaffeautomat - og det nærmeste vi kom på kage var en gang fuglefrø (som man i øvrigt ku' få en ordentlig sæk af til en uhørt billig pris!).
Da skuffelsen over at være blevet frarøvet muligheden for lidt kage havde lagt sig, gik vi så igang med genforhandlingerne af Genève Konventionen: der skulle vælges blomster hjem til Mor E's stue!
Alle planter blev nøje gransket, holdt op, nærstuderet og sat ned igen.
Når jeg siger alle, så var det ALLE!
Det eneste der ikke blev kigget nærmere på var en hest i granit i naturtro størrelse.
HVEM FANDEN VIL HA' SÅDAN ÉN???!!!
På turen tilbage til Mou blev der sludret om løst og fast og samtalen faldt på desserten til min fødselsdag.
Her kunne jeg så berette, at jeg havde fået en opskrift på hjemmelavede romkugler, som bare så god ud.
"Romkugler? Lo, damen hånligt (og svært nedladende, synes jeg!).
"Der er da ingen der spiser romkugler mere, Mette!"
????!!! Og det skulle komme fra damen, som synes, at topmålet af sofistikation, er en skide St. Pauli i vindueskarmen???
Dagen blev afsluttet med en håndboldkamp, fastelavnsbolle og så lige en ting mere, som jeg skal ha' overvejet om jeg har brug for.
På vej ud af døren følte jeg for at påpege, hvor smart det er, at Noa Noa har placeret den lille røde stjerne øverst på mine nye gummistøvler i stedet for nederst, som på den gamle model.
"For når man tager gummistøvler af, så træder man dem jo af med den ene fod bagved den anden og så kommer man jo til at træde stjernen af!", fremturer jeg stolt (tænker at det er godt at vise, at man er et voksent menneske, som kan tænke lidt praktisk).
Og så er det så bagslaget kommer, som jeg bare ikke havde overvejet:
"Jamen, har du da ikke en støvleknægt?"
Pis .... dammit ... nu sidder jeg så her og tænker om jeg virkelig skal have sådan én???
Hvis du anskaffer dig en støvleknægt, er det det samme som at sige, at Mor E altid har ret! Hvilket hun så tilsyneladende også har! Jvf. dit beskidte nøglebundt! I er efterhånden blevet personificeringen af Hybris og Nemesis, du og dit mødrende ophav!
SvarSlet