Og sådan kan man blive så forvirret ...

Kender I den der med at man bliver helt bange for sig selv?

Og nej, der refereres ikke til det forfærdelige øjeblik, hvor man får øje på sig selv i spejlet i en helt gal vinkel eller med alt for lidt make up på.
Nej, vi er derhenne, hvor man overvejer om det seriøst har slået klik for en og man er blevet transmogriffet over et parallelt univers og er blevet smølf - eller noget.

Den gang jeg boede på kvisten på Kastetvej, gik jeg en hel morgen rundt og ledte efter min føntørrer og blev mere og mere overbevist om, at jeg måtte have fået en hjerneblødning.

Begyndte at overveje om, jeg måske troede, at det var en liter mælk jeg stod med i hånden, men at det reelt set var min føntørrer ...

Jeg ledte i skuffer, skabe, ovnen, køleskabet, under sengen - åbnede sågar vinduerne og tjekkede tagrenderne!

Min føntørrer var en tjekket industrimodel, købt hos en frisør, havde ledning så lang som et sjippetov og var på størrelse med en børnecykel.

Lejligheden var lille og jeg mente, at jeg trods alt havde styr på alle de gemmesteder sådan en djævel kunne finde på at ligge og lege skjul.

Den var væk!

Men inden jeg modvilligt og snotforvirret accepterede den kendsgerning, havde jeg overvejet flere forskellige scenarier med fremtidig medicinering og tvangsfiksering.

Jeg måtte nødvendigvis været blevet skingrende sindssyg natten over - den var der for pokker da dagen før???

Har aldrig fundet ud af, hvad der skete.

Men vi er ude i to muligheder:

1. På daværende tidspunkt havde jeg en suspekt lille lort af en narkohandlende nabo.
Hvis min dør nu ikke var blevet lukket rigtigt, så kunne han jo ha' sneget sig ind og neglet godset (der forsvandt også en elektrisk tandbørste og nogle penge), klappet døren, strøget ned ad trappen og solgt mine gode sager til højestbydende ude i Vestbyen?

2. Eller .... og denne står for Mor E's regning - to nætter før mine elapparater og skejser forsvandt ud i den blå luft 'underholdt' jeg en ung mand, som på det tidspunkt var en slags kollega.
(Assår - jeg underholder med gak og gøjl onsdag aften og opdager først grejet er væk fredag morgen - er I med?).
Mor E's teori går på, at da jeg tager på arbejde torsdag morgen og efterlader ungersvenden, som først skal møde senere, i lejligheden (nej, han er ikke bundet til radiatoren!) - så gafler han mine gode sager og kører til Tyskland!

Who knows?!

Det taler trods alt for Mor E's teori, at jeg aldrig snakkede med tyskeren igen :o)

Jeg har det dog muligvis ikke fra fremmede ...:

Det mødrende ophav skulle lige ha' en lille middagslur i dag og vågnede først efter flere timer - helt rundtosset og groggy.

Da hun vågner, går hun ud og tjekker postkassen og så får pensionisten øjne så store som opvaskebaljer og et anfald af dårlige nerver!

Der er reklamer i postkassen!

Reklamer ankommer pr. tradition først i postkasserne i Mou om fredagen.

Mor E gik hen for at sove til middag torsdag - og nu er det fredag???
Havde hun sovet en hel dag???

Damen har lavet piruetter på stedet og skodret ind af døren for at tjekke sin sudukokalender (jamen sådan tjekker man tiden i Mou!) - arme lille dame med hjertebanken, indtil hun fandt ud af, at det trods alt stadig kun var torsdag!

God torsdag aften til jer alle :o)