torsdag den 16. februar 2012

Dobbeltmoral er dobbelt så godt, nemlig!

TV-snobben er i krise.

Faldt i søvn midt i udsendelsen om Margaret Thatcher i går aftes.

Kompenserede ved at se lidt af Linse Kessler showet her til aften.

Dårligt bytte!

Seriøst, hvad sker der for konen? Hun er jo fuldstændig fortrukket i ansigtet af alle de operationer.
Det er synd. Hun var garanteret køn nok før Jørn Ege og hans kumpaner fik fingrene i hende.

Nå, men altså hvis jeg nu ikke var en kælling i forhold til det der smerte ...
og var sikker på, at alt gik godt ...
og at jeg havde penge nok ...
og at jeg var sikker på, at alle dem jeg kan li' og der kan li' mig tilbage ikke døde af grin ...

Så ku' det da måske godt være, at der var noget som ku' løftes lidt ved øjnene ...
og der er da i hvert fald nok af næsen til at jeg kan undvære lidt der ...
og det ku' da også være skønt nok at prøve at få noget der ligner en overlæbe?

Nå, not gonna happen - det går sgu nok endda :o)
Det er utroligt hvad Noa Noa, MAC og lidt dæmpet belysning kan gøre!
Og som Mor E siger, så skal jeg være glad for, at jeg er så godt fyldt ud, for så har jeg ikke så mange rynker :o)

Nu til dagens løbetur:
Fik igen testet de lange skiundertøjsbukser i 5 plusgrader.

Status er, at 5 grader så (stadig) er lige på grænsen.
Blev fuldstændig kogt. Arghhh, det var varmt.

Det hjalp så heller ikke, at bukserne måske lige er en størrelse for små og lige lavtaljede nok.
Det er altså en kav fornemmelse, når de begynder at glide ned om røven og vi ikke engang har løbet en kilometer.

Inden bukserne begyndte at glide ned, løb jeg og syntes at det egentlig gik ganske udmærket.
God vejrtrækning, stabilt tempo og fint vejr. Havde endda fået et par gode kaniner at løbe efter, skidegodt - det bliver en god tur det her!

Det var så lige indtil at vi kom hen under en lygtepæl og jeg kunne se, at det var to pensionister jeg løb bagefter ..... nederen!!!

Nå ja ja, de har sikkert løbet i årevis - du skal nok blive bedre, Mette - tænkte jeg ved mig selv.

Så kom der en pause i musikken, så jeg ku' høre, hvad der skete omkring mig - de løb så også og snakkede .....nederen!!!

Når jeg bliver stor, så vil jeg også være herregod til at løbe og snakke samtidig!

2 kommentarer:

  1. DU FÅR IKKE FORETAGET SKØNHEDSOPERATIONER. CAPICE? Gør som Dronning Ingrid gjorde. Hun fakede en pukkelryg!

    SvarSlet
  2. Du kan gøre meget med de rigtige cremer, en lille elipse-behandling årligt og lidt endermologie ovre hos mig. Du siger bare til, så åbner jeg skønhedsklinikken ;)

    Faktisk ret utroligt at du ikke har lært at løbe og snakke på samme tid, så glad som du er for begge dele hehehe...
    Men øvelse gør mester, jeg snakker dig næste gang, indtil du snakker igen eller løber fra mig - your choice!

    SvarSlet