Dedication, eller hvad?!

Sidder igen her michelintipimedhoved.

Har været ude og løbe i 10 minusgrader, mindst.

Kan man mon lave en poncho af sin dyne?

Sidste torsdag var jo en dundrende fiasko af tuderi, hoste og hysteriske anfald.

Så det var med en anelse dødsangst, at jeg trak i løbetøjet i dag og satte kursen mod Skovdalen ....
I mørket ..... I frosten ..... Brrr ..... det var en lille smule meget synd for mig.

Mens jeg løb fra bilen mod stadion forsøgte jeg at øve mig i at trække vejret ind gennem næsen og ud gennem munden og endte med at se sådan her ud:

Skal under ingen omstændigheder have bronkitis i år igen!
Sidste vinter var et inferno af konstant hosten og harken, der bestemt ikke passer til min eksklusive livsstil.
Men den der med luften ind gennem næsen, det virker altså bare ikke for mig!

I gang med opvarmningen: én gang rundt om banen og så ellers i cirkler inde i midten, i SNEEN!!! Hvad fanden skulle vi hoppe rundt i det for?
Jeg skodredre rundt og forsøgte bare at holde mig oprejst.
Så løber der en eller anden facsist rundt inde i midten og dikterer opvarmningen: Hælspark! Ja ja, whatever - jeg løber bare almindeligt. Knæløft! Så flet dog, jeg fortsætter med at løbe almindeligt - magter sgu da ikke alt det spjætten! Hurtige knæløft. HOLD NU KÆFT!!!

Heldigvis var vi seks oprykkere denne gang, der hurtigt blev enige om en langsom 5'er.
For de indviede tog vi Irma/Faktaruten (for dem, der føler sig udenfor: Kong Chr. Allé, til venstre af Hasserisvej, til venstre af Stolpedalsvej, til venstre af Hobrovej indtil man når stadion igen).

Svend Svingben, min Nemesis var med i gruppen. Vi skulede efter hinanden og så gik det ellers derudaf, i adstadigt tempo .... Jeg lå sidst i gruppen. Svend var i fin form, satans.

Et sted i nærheden af Hasseris Bymidte overhalede jeg pludselig de andre (det er ikke umuligt de stod ved et lyskryds og hyggesludrede og slet ikke opdagede mig.
So what, jeg var først i feltet i skønne 100 meter :o)

Måtte først ned og gå lidt midt på Stolpedalsvej - lille succes. Klappe lidt på ryggen.
Endte med at komme i mål som nummer to - lidt større succes. Klappe lidt på ryggen igen.

Under udstrækningen gik det op for mig, at jeg havde istapper i håret - det er sgu da dedication, eller hvad? :o)

Seje Karim havde lavet dejlig varm hyldeblomstsaft til os i cafeteriaet.
Karim er sej fordi han gider lave mad til os til fællesspisning, løber maraton og synes jeg har pænt hår :o)

Nå .... mon ikke det er tid til en kop kaffe og de sidste to kokosvalnøddemuffinagtigehvadsatanvardetnujegkaldtedemkager?