mandag den 6. februar 2012

IQ søges!

Det der slankehalløj har lange udsigter ...

Bagte 16 muffinagtigekokosmedvalnødkager til madklubben i går.
Har i skrivende stund selv ædt de 8 ... og pyjamasbukserne strammer en anelse lige nu :o(

'Skal bare liiige ind i en god stime igen, så kører det!'

Men der kommer på mærkværdig vis altid lige en pizza, en 250 grams frikadelle, to rundstykker med tandsmør, 15 stykker sushi, chokoladesmåkager, røde pølser eller noget kage sejlende ind i min mund - det er sgu da mærkeligt!

Man skulle tro, at Mor E's mere eller mindre velmente kommentarer ville bide på mig og få mig til at lukke munden, men næ nej!

"Det ville godt nok klæ' dig, hvis du tabte dig 10 kilo!"
"Kan du huske den gang du havde kæbelinje?"
"Du skal da i gang med at tabe dig igen, ikke?"

Der står stadig to kager og godter sig ude i køkkenet. Burde jeg være smart og smide dem i skraldespanden med det samme? Jo jo, det kan der da være noget om.

Kommer de til at ende i min mavse i morgen efter løbeturen? Oh yeah!!!

Og så, SÅ starter den gode stime igen! Snart ..... eller noget ......!

Løbetur i morgen - der kan jeg så nok ca. forbrænde en kvart kage - pissehurra!

IQ mangles - nogen der kan undvære lidt?

2 kommentarer:

  1. Du må da gerne få noget af min IQ. Jeg har jo så rigeligt af den. Men jeg har sq lige glemt hvor jeg lagde den henne!!!!

    SvarSlet
  2. Din IQ fejler ingenting Mette, det er VILJE du skal lede efter. Jeg mangler den selv, så hvis du finder den lille bandit, så sig lige til...
    Viljen finder man nemmere hvis man har et mål eller en mening med tingene, og det mangler jeg også. Der er udsolgt på alle de billige hylder, så jeg er gået istå med at lede efter de to bavianer.
    Tror jeg skal se mig om efter et straffe-system i stedet for.
    - hvis jeg spiser kage må jeg ikke have høje sko på i morgen
    - hvis jeg spiser chokolade må jeg ikke have makeup på arbejde i morgen.
    - hvis jeg spiser pizza må jeg ikke se tv resten af ugen osv...

    SvarSlet