mandag den 26. november 2012

Fårespøgelset


 
Døjer en kende med at være en lille smule mørkeræd ...

Det har faktisk gået meget godt på det seneste og har i en længere periode kunnet sove med lyset slukket.

Det er nu slut!

AmarOrama den lusker, lokkede på Twitter med en listig teaser: 'Shit et billede' - totalt blåøjet og lalleglad klikker jeg på dette link og kan nu se frem til endeløse nætter uden søvn og med grimme billeder på nethinden.

Min hjerne er gået i overload med rædselsvækkende scenarier om, hvordan fåret er havnet der i den våde og kolde grav.

Helt galt gik det, da AmarOrama syntes mit klynken udløste tøseskvat-kortet og slyngede følgende kommentar efter mig: 'Come on. Som om, der findes fårespøgelser.'

Crap, fårespøgelser? For real?! Åh røv - selvfølgelig gør der da det.

Får og spøgelser en hidtil ukendt kombi som sucks!

Må smutte nu - skal ha' fundet en 60 watts til nattelampen.

 
 

søndag den 25. november 2012

Mor E vinder, igen ...

Dagens emne, dagens emne ... hvad skal jeg skrive om ...?

Blog-pjækkede i går, så der er pres på i dag.

Bliver nødt til at være kvik og vittig ...

Crap, I've got nothing!

Har blandt andet brugt weekenden på visit hos det mødrende ophav, hvor jeg kæftede op og var smart og holdt endeløse foredrag om, hvordan man udtaler 'pebermynte' - det prellede fuldstændig af på pensionisten og jeg opgav til sidst kampen, overbevist om, at det enten var gået helt hen over hovedet på hende eller at hun var bedøvende skideligeglad - lige indtil jeg fik serveret aftensmaden ... som viste sig at være hendes seneste diskrete forsøg på at få skovlen under mig: saltfattig føde til barnet ...

Hun er en sand mester i jysk 'passive-aggressiveness' og jeg er en lorte amatør-kloge-Åge.

Har hævnet mig i dag ved at pjække fra løb og spise 7 kilo kage til en omgang børnefødselsdag.

 
 

fredag den 23. november 2012

Frk. Dahl føjter, igen!

Har virkelig ikke tid til at skrive indlæg i dag - pas jer selv!

Skal til kalas med Verdensfirmaet i aften og er nødt til at prioritere min tid på at blive dullet, gjort lækker og få hevet julekuglerne op i en passende højde!

I kan muntre jer med den sejeste julesang, ever:

(KNA Connected - Julegaven jeg aldrig fik).
 
 
 
Glade, dejlige weekend til jer alle!

torsdag den 22. november 2012

Verdenshersker in spe


Hvis nogle af jer skulle være bekymrede, så kan jeg berolige jer med, at jeg fortsat arbejder hårdt på at skabe orden i universet.

Jeg ligger ikke på den lade side og arbejder stadig benhårdt på at overtage verdensherredømmet!

Siden sidst har jeg udrettet følgende:
  • Skaffet en ekstra p-plads i Kvistens lokalområde:
    Efter at den samme bil i længere tid havde okkuperet den samme p-plads i døgndrift, tog jeg affære.
    Den lokale ordensmagt blev orienteret og pladerne blev klippet.
    Spanden er nu væk og beboerne i mit hood har en ekstra p-plads at mænge sig på.
    Jeg venter dog stadig på takkebreve og fangaver ... De er nok i posten!


  • Prøvet på at forbedre tandhygiejnen i Aalborg og omegn: Har brugt denne uge på at spise alle lakridsbogstaver i hele verden.
    Det skal nok hjælpe, når jeg forsøger at klemme mig i kjolen til firmajulefrokosten i morgen aften ...


  • Forsøgt at afskaffe stavefejl ude på worldwide web:
    Jeg tog mit ansvar som karikaturlæser på mig og læste, fuldstændig og aldeles uopfordret, hysterisk rødstregskorrektur på en vildtfremmed mands hjemmeside og sendte alle de røde streger til ham.
    Han tog det pænt. Skrev tilbage, at det var ' ... indsats og initiativ over norm ...' - hvilket jeg tolker som en kende bedre end emsig og bedrevidende :o)
Nu da der er styr på ovenstående, overvejer jeg at tilbyde SAS og Gazastriben min assistance.


 



Min vej til verdensherredømmet kan i øvrigt læses her i fire dele: del 1, del 2, del 3 og del 4.

tirsdag den 20. november 2012

Selvforskyldt? Det bliver det sgu ikke bedre af!

Har haft lidt ondt i roen i dag.

Det er lige før det er lidt hyggeligt.

Næsten som at få besøg af en af de der gamle venner, som man ikke ser så tit, fordi man bare ikke orker det.

(Nu sidder I nok og skumler over, hvem af jer det er ... Hæ, jeg siger det ikke :o)

Som tidligere profsig migræniker er der meget, meget mærkeligt aldrig at ha' migræne mere.
Det nærmeste jeg kommer, er en smule ondt i hovedet, som nærmest ikke tæller - og et eller andet sted føler jeg mig en smule snydt. Det er jo helt sygt!

Nå men følte mig en smule pylret i dag og blev nødt til at pjække lidt fra løbeskole.

Sidder nu godt nok og overvejer om hovedpinen skyldes, at jeg på to dage har ædt de to store poser lakridsbogstaver, som jeg udloddede i min varmemålerkonkurrence ....?


 
 

søndag den 18. november 2012

Ikke efter planen!

Nogle gange går det bare ikke lige som man forventer:

Når man drikker sig i hegnet og skal gøre hovedrent med moderen dagen efter ...

Når man tror rengøringsdagen er ovre og ligger på sofaen og nyder resultatet:
En kat kommer flyvende ind i stuen - SKRIGENDE - med et indkøbsnet om halsen.
Anden kat tror det er Satan selv og flygter rædselsslagen i en sky af poter, kattehår og dødsangst og gemmer sig under sengen og nægter at komme ud resten af aftenen af frygt for at katte-Satan vil slagte ham.

Når man udlodder to poser lakridsbogstaver, men selv ender med at æde dem og må købe nye til vinderne ... (De kan forventes i posten på tirsdag - ondgyld ...).

Når man bruger flere timer på at forsøge at lægge annoncer på Trendsales for at tjene lidt julepenge - men ikke kan finde ud af det og må give op i en tyk stank af armod og dumhed ...

Når man finder ud af, at den sære lyd man ikke kunne finde ud af hvor kom fra, var Satan-katten der havde været lukket inde i vaskerummet i en hel skånevask.

Må insistere på lidt mere ordnede forhold næste uge.


Satan-katten
 
Rasmus beder for sit unge liv!
 

torsdag den 15. november 2012

Har du vundet? Har du vundet?

Så skal vi til det, kammerater!

Så skal der afsløres, udleveres mennesker og afleveres lakridsbogstaver!

For de der ikke fatter en skid og lige skal opdateres - læs her først!

Kan afsløre med det samme - jeg vandt ikke!

Mit eget bud:
Jeg har gloet dybt i glaskuglen og forudser, at det er en ung tøs på max 19, som hedder Michelle, Tabitha eller sådan noget.

Bitten sagde:
Det er sjovt, for jeg tænkte, at det var en eller anden smart, ung fyr... 19 passer nok rimelig godt. Eller 20. Har du tænkt dig at spørge, hvor gammel vedkommende er? :D

M.S. sagde:
Jeg ved da hvem det er. Jesper hedder han, er nok ca midt i 30-erne.
Kort blond hår!
Venter nu i spænding på om jeg ikke skulle have ret....

Venter også på et billede af dit pandehår!
Min mand klippede ca 30 cm af mit hår for et par uger siden.
Nej, han er ikke frisør, han arbejder for post Danmark!!
Læs:
http://hvisvindenvender.blogspot.dk/2012/10/derfor-er-han-manden-i-mit-liv.html

Anonym sagde:
Mand, 28 - 35 år. Muligvis en tatovering el. to. Kommunefarvet, muligvis karseklippet.

Lea sagde:
Halvrund fyr i 40'erne...hedder Henning eller Flemming...høje tindinger og håndværker-revne. ;-)

Shm sagde:
Han hedder Michael, 44, fraskilt, to delebørn.
Korthåret, blond, elsker fodbold, flirter lidt med alle, fordi han får alt for lidt.
Han kan lide at lave mad, og ryger en joint når han ikke kan sove.


Mette Holmgaard sagde:
Mona, korthåret med lidt lyse reflekser, 47-49 år.

J. sagde:
Han hedder svend og er midt i 50´erne.
Vi taler blå smækbukser og beskidte negle - jeg ved det bare.
Der er INGEN lækre fyre i VVS-branchen - har nemlig set dem alle!!
Med tilbageholdt åndedræt: J.


Pia Siegenfeldt sagde:
Helt sikkert en mand - 43 år, med daggamle skægstubbe og tilhørende svedlugt.
Smid du blot den pose lakrids hos mig :-)

Nå men jeg gik straks i gang med spørgeskemaet, så snart den mandlige varmemåler var indenfor døren.

Det lød i den grad, som om jeg var ved at udfylde et score card til en gang speed dating!
Ork nej, det var ikke en skid pinligt!

Jeg fakede en bovlam historie om, at jeg bare havde væddet med mine kollegaer.
Kunne ikke få mig selv til at sige, at den arme stakkel ville blive totalt udleveret på bloggen her til aften :o)

Mens han baksede med radiatoren, kastede jeg spørgsmål rundt som en anden fiskeauktionarius!

Hang ud af vinduet, mens jeg ignorerede frygten for mit unge liv og færden for at forevige beviserne, mens han var nede og hente værktøj  (kunne sgu ikke få mig selv til at spørge om jeg måtte tage et billede af ham, så jeg lavede snigeren).

Her er de fakta, som jeg møjsommeligt høstede:

- Mand
- Jesper
- 43 år
- Ikke gift
- Mørkebrunt, sporadisk hår, med høje tindinger og begyndende måne - og et særdeles fesent fuldskæg
- Ingen børn
- Spillede ikke fodbold
- Ingen tatoveringer
- Kan godt li' at lave mad
- Duftede ikke ret meget af roser
- Bukserne var trukket godt op i skrævet, så der var ingen fare for håndværkerrevne!

Spurgte altså godt nok ikke om han røg en joint - blev sgu sådan lidt loren ved det.
Fik heller ikke tjekket neglene, men jeg vil tømme kattebakken med de bare næver, hvis de var rene!

Og vinderen af bloggens første give-away er hermed:

Pia Siegenfeldt!!!!
Pia vinder for at have ramt alder, hår og tilhørende odeur helt præcist og for ikke at have sagt noget forkert overhovedet.
Pia - der er en pose lakridser på vej til dig - tillykke :o)

Og så kunne jeg sgu da ikke stå for Shm's kreative og detaljerede forslag - så der ryger også lige en pose lakridser i posten til dig og la familia :o)
Sving mig en mail på mettedahl1004@hotmail.com - så pakker jeg kuverten!