torsdag den 27. september 2012

Når jeg overtager verdensherredømmet


 ... Så skal alle ...

- gøre som jeg siger!

- lære at stave rigtigt

- overholde reglerne!

- når vejen er høvlet, og der står et skilt med hastighedsbegrænsning, så SKAL I OVERHOLDE SKILTETS REGLER!!! Jeg er en meget fin receptionist med en meget fin bil og I gi'r mig stenslag. Stop det, siger jeg!

- sange rime!
Alt det der nutidspjat med pisseirriterende forkortelser, der  afføder nogle meget overraskende rim - det generer min hjerne usandsynligt meget.

- der kommer i nærheden af mig, forhindre mig i at spise en pose chips af bar arrighed lige inden jeg skal ud og løbe.

- der ser mig løbe efter et par pensionister på 72, give mig et los i min brede røf, så seniorerne ikke kommer i mål før mig (ellers går jeg satme i søen!).

- ha' inspiceret nakken, neglene og albuerne i receptionen i Verdensfirmaet hver morgen (og måske også i frokostpausen).

- holde op med at trampe på trapperne. Du er ikke en elefant - du har kontrol over dine lemmer. Træd let, for himlens skyld, træd let!!!  

- Sushi Sushis overskudsruller leveres til min dør, dagligt - gratis!

- passe særdeles på med at spørge mig: "Hvad så, er du frisk?", når jeg træder ind ad døren om morgenen i Verdensfirmaet.

- mødre lade være med at føre råbende samtaler med deres børn tværs hen over hylderne i Netto.
Vi andre GIDER IKKE HØRE PÅ JER!!!
"Oskar, lige vente på mor. Oskar, stop det der. Oskar, stop det. Oskar, stop det der. OSKAR!!!
Hold nu kæft - giv ungen en hurtig baghånd og klap ham ud i bilen!

- voksne stoppe mig, når jeg æder en plade chokolade efter løb, fordi jeg ikke er sulten, fordi jeg har ædt en pose chips inden løb ... dammit!


Verdensherredømme for dummies?



 

3 kommentarer:

  1. ha ha ha... hvor jeg glæder mig - VERDEN bliver bare meget mere RIGTIG... og let at leve i.. TAK!

    SvarSlet
  2. Når du overtager verdensherredømmet har du jo slet ikke tid til at løbe eller spise chips og chokolade. Er det det værd?

    SvarSlet
  3. Stil du bare op til valg, vi skal nok stemme på dig:) Vi vil ha' dig til magten:)

    Go' weekend.

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    SvarSlet