søndag den 2. september 2012

Køleskabet del III - the end!

Mit køleskab har mødt sit endeligt ...
Det har skrantet længe og har ligesom mistet gnisten hen ad vejen.



I går begyndte det at knurre - højt! Så begyndte der at lugte sært, sådan kemisk ...
Crap, freon-udslip? Dør man af det?
Oh Jeez!
Begyndte jeg ikke at få lidt ondt i hovedet? Prikkede det ikke lidt i fingrene?
Uuuhhhh ... What to do???
Der blev holdt skarpt øje med om kattene begyndte at slingre eller opføre sig mere sært end sædvanligt.
Kæft, det larmede!
Barrikaderede mig i soveværelset (ingen dør ind til stuen, hold kæft).
Det larmede stadig.
Tændte og slukkede i håbet om at en gang re-boot ville virke. Not.
Kunne ikke sove for larmen og fik til sidste skabt så meget panik hos mig selv, at jeg slukkede for infernoet.
Vidste Mor E ville blive pissetosset, hvis jeg vågnede om morgenen og var død af freon-gasser.

Underbo ligger og hygger sig under Sydens palmer og jeg har fået tjansen som blomsterpasser.
Halleluja! Tømte mit køleskab og slæbte det hele ned og parkerede det i Underbos fine kolde skab.

Nu er det så bare skideirriterende at bene op og ned ad trapperne, hver gang jeg skal ha' en tår mælk i kaffen.

I formiddags fik jeg en voksen sludder med viceværten og vi blev (gudsketakoglovprisherren) enige om, at det var på tide jeg fik mig et nyt køleskab.

"Vi kommer med det i morgen tidlig! Hvor højt oppe bor du?"
"Fjerde ..."
" ......!"

Jeg bager vist lige en lille kage eller noget til viceværten, tror jeg.

Køleskabet er ligesom klodset op på en hylde i 30 cm. højde i et indhak bygget af paller og gamle døre eller andet skibsvrag (hvis det var mere tjekket ville det formentlig hedde 'indbygget'.
Indhakket blev aldrig malet, da jeg flyttede ind - rasende travlt med at få det gamle klamme køleskab skubbet derind.
Det har altid irriteret mig usandsynligt meget og jeg har grædt lidt over det, hver aften, når jeg lagde mig på puden.

"Det skal males inden det nye arriverer! Men hvordan får jeg det lige ud? Nå, det klarer jeg satme selv -  hvor svært kan det være?"

En lille skammel blev sat hen foran og så fik jeg på uskønneste vis, bakset køleskabet ud derpå og ned på gulvet uden at gå igennem gulvbrædderne.

Ledningen havde kilet sig solidt fast mellem skibsvrag og vaskemaskine og ville under ingen omstændigheder trækkes igennem hullet i bagvæggen ind til vaskerummet, hvor stikkontakten sidder ... Hvem sagde Georg Gearløs? Hold kæft!

Lort!

Anyhoo, det kunne snildt fikses med en skævbidder! Håber dælme ikke viceværten satsede på at bruge det til noget ...

Rode efter maling og pensler. Fandt malingen - ingen pensler, pis!
Gad ikke i byggemarked.
Make it work, Frk. Dahl ...
Aha! En svampeting til at male Malene-kanter med! Fino, det dur!
Blev så ivrig, at jeg glemte at tænke mig om ... Det resulterede så i, at jeg fik oliemaling op til albuerne og på Noa Noa blusen og på en nysgerrig kattepote ... spade!
(Er nu dækket i maling og kattekrads, fordi nogen kæmpede som en sindssyg med for- og bagpoter, da vandhanen blev tændt).

Hvorom alting er, indhakket er nu malet.
Det ligner muligvis noget en blind chimpanse har lavet med den ene fod.
Men jeg er klar til ankomsten af Kvistens seneste nyerhvervelse!

Nej, det er ikke det her :o) Eller er det?


Forsøgte også at skifte kanaler på tv'et med mobilen - det gik sjovt nok heller ikke så godt ...


3 kommentarer:

  1. Skal du ikke snart på job. Du bliver satme underlig af at gå hjemme og fede den. Bobby Stuebo

    SvarSlet
  2. Vi var nogen der løb en halv time i går, så fede den gør vi vist ikke! Og jeg kondolerer med den bette køleskab. Skrækkelig trist historie. Det har åbenbart lidt længe i stilhed. Tak for alt, kære kasse. Du havde en udstråling....som et køleskab!

    SvarSlet
  3. Kommer der mon nogle compilations? Best of Køleskabet vol. 1, 2, 3?

    SvarSlet