Hmm ... havde vist i et febervildt øjeblik lovet jer nogle flere hårbilleder ...
Her følger så en (hår)rejse gennem tiderne og I holder bare kæft med overbelysning og utydelig kvalitet.
Sommeren 1991 |
Er her just vendt hjem fra au-pair opholdet i England.
Synes egentlig, at det er Bästissens perm og Mor E's briller, der stjæler fokus og ikke så meget min hestehale :o)
Sommeren 1992 |
Ja tak, puklen er meget fin!
Var blevet enig med Olsen om, at hvis jeg ku' få en frisørtid samme dag, så faldt lokkerne.
I dag er jeg ikke helt sikker på, hvordan jeg fik puklen op og stå ...Sommeren 1992, Stockholm et par dage efter. |
Frisøren havde tid! Det trænede øje spotter straks, at det er nøjagtig samme frisure - bare kortere.
Senere samme sommer. |
Frk. Fin til cricket i Kent i blomstret engelsk sommerkjole - kæft, jeg syntes jeg var fin!
Den virkligt dårlige blondering er heldigvis ikke så tydelig her.
Dagen efter eller noget. |
Stadig i England - og nej, jeg kan ikke huske, hvorfor denne posering virkede som en god idé på daværende tidspunkt.
Jackpot outfit og Reebok, jo jo - jeg var hip!
University of Sheffield, 1993 |
I know - der er meget hår!
Hmm .. jamen det lykkedes mig altså at blive langhåret igen på et års tid.
Puklen er intakt.
Det var totalt spildt på mig at have langt hår. Anede ikke hvad jeg skulle stille op med det.
Laksefarvet strik - ja, det er der vist ikke så meget at sige til.
Stadig i Sheffield |
Det var ALTID sat op sådan her.
Northumberland, England foråret 1995 (blev, uden pis, afhørt af politiet for et overfald - det var ikke mig! Bemærk underbusserne på radiatoren).
|
Havde ramt en page igen i 1995, da jeg tog til England igen.
Så mødte jeg en frisør, der syntes, at jeg ku' være SÅ smart med rigtig kort hår!
Blev klippet uden spejl ...
Det eneste jeg evnede at sige, da jeg så mig selv var: "Jeg ligner Sissel Kyrkjebø ...?!"
Var grædefærdig af grimhed.
Blev dog klippet af samme frisør i årevis derefter og vi taler stadig sammen :o)
Sommeren 1995 |
Så snart håret var langt nok til at blive kørt bagud, fik puklen sin revival.
Det var vist også pissetjekket med perler i midt-90'erne.
Hårfarven er totalt egen avl.
Ved ikke hvorfor jeg ser så helvede hysterisk ud.
Lige efter jul 1995. På besøg hos Bästissen. |
Ahr, refleksstriben og meget kraftige øjenbryn ... Ja .... Dr. Alban spiller sikkert på anlægget.
Hjemme hos Bästissen. |
Ok, det er koen det handler om!
Han (!) blev købt i Wales i 1993 og jeg sov med ham indtil han blev for ulækker ...
Han havde de bedste nulrehorn! Men dem nulrede jeg i stykker ...
Anyhoo, nogen havde fået en push-up bh den jul og jeg havde fået hevet stuffingen ud og tapet på hornene af koen og klappet den op i en urtepotte på et skab ...og var ved at tisse i bukserne over min egen genialitet, mens jeg ventede på, at Bästissen skulle få øje på koen.
Man sku' nok ha' været der ...
Forår 1996. |
Så kommer den røde periode! Både hvad angår hårfarve og øjenskygge, tydeligvis.
Perler var stadig the shit i 1996!
Vi kører stadig page, nu med ekstra fylde.
Foråret 1997 måske. Jeg er 100 år gammel og kan sgu ikke huske det! |
Blev hyret som hårmodel til DM i frisør-spring.
Var ny i verden og forstod ikke helt, hvor vanvittigt mange timers træning den slags kræver af både frisør og model.
Mit hår var ødelagt bagefter og faldt en lille smule af.
Det er skam meget svært at være model. Man må nemlig slet ikke bevæge sig, mens dommerne er rundt.
Nogle af de andre modeller besvimede og kartede ned af stolen!
Øhm ... måske julen '97? |
Næsten samme koncept som vinteren '95 - nu bare med en mere skrå nakke og en gang rødt.
Midterskilning var også the shit!
Var så helt sikkert også begyndt at tegne øjenbrynene op ...
Aha! Tak billede - 1998! |
Røg i modelfælden igen - svendeprøve i vandondulation!
Vi trænede i timevis i flere måneder (sådan husker jeg det i hvert fald).
Det var skideskægt.
Måske undtagen oprulningen og tørrehjelmen og touperingen og glatfriseringen ..
Jeg var snørret ind i stof og måtte rulles ind i lokalet på en kontorstol.
Åh så fangsi jeg syntes jeg var!
Ja, okay - godt så.
Jamen jeg syntes helt sikkert, at jeg var pænt tjekket her.
Hårfarven er sikkert ovre i noget fældningstruet mahogni.
Der køres stadig page. Den er her blevet touperet for ekstra fylde og fået klappet et hårbånd med vandrette tænder i.
Rigeligt med lak!
Øjenbrynene er ikke blevet mindre tydelige.
Efter 1998, tror jeg nok. |
Pagen er væk for første gang i mange år.
Nakken er helt kort og vi er ude i noget kontrolleret pjusk med masser af lak.
Stadig rødt.
Måske 2002? |
Tror dette må være den mest avancerede frisure jeg har haft.
Nakken var relativt lang og blev hevet ud i noget strit til siderne.Længderne på midten af hovedet og frem blev krydset og kørt bag ørerne.
Og så var der lige et spænde i pandehåret til at holde det på plads.
Masser af voks og masser af lak.
Fuldstændig umuligt at tage sig en lur. Alt klaskede og det var et helvede at få det fluffet op de rigtige steder.
Så, nu slipper I for mere hår det næste lange stykke tid.
I er blevet slæbt igennem 70'erne, 80'erne, mere gymnasium, 90'erne og lige et kort smut ind i 0'erne.
Håret har været rødt, brunt, stribet og blonderet, langt, kort og permanentet.
Der er blevet brugt litervis af hårlak og farve og adskillige kilo voks og flere hundrede hårspænder og -nåle.
Nu vil jeg finde en kop kaffe og lade som om I ikke allesammen ligger og ruller rundt på gulvet af grin ...
Tror godt jeg så dig i Bevely 90210.... !!
SvarSletMen det gør vi.... Jeg blev da lige mindet om egne frisurer meget magen til dine, uha!! Jeg kom også til at sige ja til noget hårmodelting... Nej, hvor jeg fortrød. Vi skulle vise håret frem i ført gymnastikdragt. Jep, it's true....
SvarSlethttp://hvisvindenvender.blogspot.dk/
http://oddparent.blogspot.dk/
Ahahahaaaa - fantastisk!!!
SletÅh gider du ikke nok skrive et indlæg, om det og klappe billeder på?
Fnis, gymnastikdragt - pragtfuldt!
Jeg tror sgu jeg har smidt billederne væk. Familie og venner viste ikke hvornår det var af skræk for det mødte op. Har et konfirmationsbillede med permanentet hår som var åhh så kikset måske jeg kan bære at dele det:)
SletP.S. Gymdragterne var lilla.....
Du starter bare på det indlæg med det samme :o)
SvarSletDu er blevet pænere med alderen!
SvarSlet