Mødet med ungdommen

Er begyndt at frekventere en ny frisørelev.

Det skyldes lige dele hårfascistisk følelse af forpligtelse til at tilbyde rigtige lokker til de kommende frisører og total gnieragtig 'jeg-magter-simpelthen-ikke-betale-600-kroner-for-en-klipning!'

Han er skidesød, vidunderlig til hovedbundsmassage, frisk til enten at skære mig i nakken eller klippe sig selv i fingeren og meget, meget ung!

Mens håret blev studset, blev der talt om musiksmag og faren for, at ens yndlinskunstner skulle stritte død om.

Eleven udtykte stor beundring for Britney Spears og var overbevist om, at han ville knække grædende sammen med lyd på og måske blive nødt til at tage en sygedag, hvis hun skulle komme utidigt af dage.

Jeg bidrog med, at jeg da i hvert fald også ville blive mere end almindeligt ked af det, hvis Bruce Springsteen skulle forlade denne verden, mens vi mindst ventede det.

Den unge elev kneb munden lidt sammen og kiggede lidt undrende på mig i spejlet.

Kunden: Seriøst, hvis du ikke ved, hvem Bruce Springsteen er, så rejser jeg mig op og går!

Eleven: ....

Kunden: .... Really???!!!

Eleven: ..... arhmen ... Nej, jeg tror godt jeg ved hvem det er!

Kunden smiler lettet.

Eleven: ... Er det ikke ham, der har lavet en masse musik til Disneyfilm?

Kunden: !!! Nej for helvede, det er Elton John!

Eleven: Nå ..., jamen er det så ikke ca. samme musik de laver?

Kunden: Nej for helvede!!!!

Ih ja, ligheden er slående ....


Overvejer at tage iPod'en med til frisøren næste gang.