Det skyldes lige dele hårfascistisk følelse af forpligtelse til at tilbyde rigtige lokker til de kommende frisører og total gnieragtig 'jeg-magter-simpelthen-ikke-betale-600-kroner-for-en-klipning!'
Han er skidesød, vidunderlig til hovedbundsmassage, frisk til enten at skære mig i nakken eller klippe sig selv i fingeren og meget, meget ung!
Mens håret blev studset, blev der talt om musiksmag og faren for, at ens yndlinskunstner skulle stritte død om.
Eleven udtykte stor beundring for Britney Spears og var overbevist om, at han ville knække grædende sammen med lyd på og måske blive nødt til at tage en sygedag, hvis hun skulle komme utidigt af dage.
Jeg bidrog med, at jeg da i hvert fald også ville blive mere end almindeligt ked af det, hvis Bruce Springsteen skulle forlade denne verden, mens vi mindst ventede det.
Den unge elev kneb munden lidt sammen og kiggede lidt undrende på mig i spejlet.
Kunden: Seriøst, hvis du ikke ved, hvem Bruce Springsteen er, så rejser jeg mig op og går!
Eleven: ....
Kunden: .... Really???!!!
Eleven: ..... arhmen ... Nej, jeg tror godt jeg ved hvem det er!
Kunden smiler lettet.
Eleven: ... Er det ikke ham, der har lavet en masse musik til Disneyfilm?
Kunden: !!! Nej for helvede, det er Elton John!
Eleven: Nå ..., jamen er det så ikke ca. samme musik de laver?
Kunden: Nej for helvede!!!!
Ih ja, ligheden er slående ....
Overvejer at tage iPod'en med til frisøren næste gang.
Han kigger forbi og gi'r et nummer - jeg lytter og tørrer savl af hagen, mens jeg ligner Leif Lalleglad.
Men jeg lider af festivalfobi. Der er folk, der skubber og tisser overalt.
Det dur bare ikke til Frk. Fin.
Så jeg blev hjemme.
Men åh .... nu nager det. Tænk hvis han tror jeg ikke længere vil giftes?
Det vil jeg - Aj låååååååååwww juuuuu, Bruuuuuuuce!!!
Vi går way back!
De første koncerter i sen-firserne var sammen med brugsuddeleren Elmer ...
Senere blev det Holmgaard, som jeg kunne dele min dybe, lidt forstyrrede kærlighed til überbossen med.
Vi gik forberedte til koncert.
Flere måneder før begivenheden gik vi i gang med at spille alt udgivet materiale - ALT!
Der måtte ikke snakkes under numrene.
Men der blev taget notater og form og indhold blev debateret ivrigt imellem cd'erne.
Så blev der lavet lister.
"Vi laver en top-10 over bedste numre!" (skrive, skrive, skrive)
"Nej, en top-20!" (skrive, skrive,skrive) ...
Det endte altid med en top-30 ...
Herefter skændtes vi, mens spyttet røg igennem stuen blev rækkefølgen diskuteret.
Debatten om bedste åbningsnummer og bedste afslutningsnummer resulterede hver eneste gang nærmest i håndgemæng.
Inden hun begynder at brokke sig, så får I den eneste sandhed her!
Bedste åbningsnummer: Cadillac Ranch (så er festen altså i gang!)
Ja, lyden sucks - men make it work!
Bedste slutnummer: Twist & Shout (der bliver digtet, sludret, revet op i tempo og trukket helt ned på gulvet - åh gud, du er så lækker, lækker, lækker!!!).
Vi ses næste gang, Bruce - det lover jeg. Bliver aldrig hjemme igen!
