Har forsøgt mig med en voksen og ansvarlig livsstil denne weekend.
Skal hilse fra den anden side af månen og sige, at det SUCKS!
Madlog har sendt mig en skriftlig klage og kaldt mig et eller andet med Dorit og røv!
Var på tur med bästissen i formiddags. Der sku' købes gaver til Frida i et uvant og sært univers.
Det var et inferno af bløde ting og grimme dukker.
Vi forsøgte at se hjemmevante ud, men skyndte os igennem biksen af bare angst for at blive bortvist pga. uduelighed.
Ligbleg af sult ku' man ved frokosttid se mig køre grædende og hulkende forbi McD og den legendariske Skalborgbager (giv den bager Pulitzerprisen!) med de lækre kokosmakroner.
Herefter rallede jeg nogle omgange rundt nede i anlægget med Holmgaard (sidste gang i en måneds tid inden hun skal interneres i Haslev. Der går allerede rygter om medicinering og tvangsfiksering!).
Brugte også lørdag aften på at se dokumentar på DR2 om begravelser - burde jeg komme noget mere ud?
Men sødeste! Skal du medicineres og tvangsfikseres????????
SvarSlet