Det var Underbo - hun magtede bare ikke det der løbegejl i dag.
Når der er udsigt til dovenskab eller kalorier, slår jeg til som en fed unge, der har set et glas Nutella.
Jeg er jysk mester i medløberi. Lemming-Lalleglad, det er mig!
"Åh, fedt!!!", pustede jeg. "Det gør jeg heller ikke!".
Men da jeg havde smækket døren bag mig fik jeg moralsk kvababbelse ...
Havnestafetten er jo lige om hjørnet. Jeg er i lousy form. Jeg buuuurde virkelig tage af sted.
Skulle jeg tage af sted alene?
Naaarhhh ....mon ikke det ville fortage sig, hvis jeg lige sad lidt på sengen?
Jeg løber trods alt bedst, hvis jeg har en lidelsesfælle, som jeg kan trække ned i mit gangvenlige løbetempo.
Det blæste. Jeg var træt. Oooorkede bare ikke!
Holdt lidt voksen-forhandling med mig selv.
Den røvsyge voksen-konklusion blev, at jeg hverken blev tyndere eller bedre til at løbe af at blive hjemme og efter at have fundet to små Toblerone i dametasken, blev min moral så boostet, at jeg drog af sted med et anfald af voksen-ansvarlighed i lommen.
Det skavede lidt i starten, men jeg vænnede mig til det - især da det viste sig at dagens løbetur blev lavet om til en gåtur, hvilket passede betydeligt bedre til min eksklusive livsstil :o)
Nu ryger jeg i køjen med Frost og en sur kat - godnat :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar