Hvem gik lyset op for?

Sidder og pralsnakker lidt med mig selv og kattene om morfar, der var modstandsmand og måtte gå under jorden og mormor der klarede den alene med tre små børn imens.

Hvor må de og alle andre ha' været glade, da de fik at vide, at det hele var ovre.

Har tændt lys i vinduerne og det ser frygteligt fint ud med den forårsgrønne baggrund.

4. maj på kvisten

Må blankt erkende, at jeg tidligere har brugt denne højtidelige lejlighed til at mele min egen klistrede, selvfede kage ...

Da jeg var stuepige i min pure ungdom (ok, for godt 10 år siden) var jeg travlt optaget af  skamløst at stalke chefdirigenten for Aalborg Symfoniorkester, når han boede på mit hotel.

Jeg syntes manden var det smarteste og mest begavede siden skiveskåret brød og Einstein!

Han var waliser og en kapacitet af den anden verden inden for klassisk musik - ergo: han var røvlækker!!! (Vi ser elegant bort fra, at manden allerede på det tidspunkt var ca. 80 år gammel ...!)

Jeg hang som en tæge ved hans side, hver gang han forlod sit værelse og blabrede de mest debile og latterlige spørgsmål af mig om dette og hint stykke af den ene og anden komponist.

Det år faldt Store Bededag og 4. maj ca. sammen - så psycho-maid købte hveder og en lille fyrfadsstage og satte det på dirigentens værelse, sammen med en lille OCD-præget forklarende seddel.

Pis-scary for den arme mand? Naaarjjj da!!!

Staklen må ha' frygtet for sit syn og øvrige førlighed og sat dobbeltlås på hoteldøren hver eneste nat.

Anyhoo, manden sku' videre i noderne. Der skulle en ny dirigent på pinden hans sidste dag på hotellet var til sidst en realitet.

Han må ha' skålet lidt rigeligt i afskedssherryen hos orkestret - for da jeg 'tilfældigvis' mødte ham på hotellet fik jeg et lille kys på munden og en invitation til at mødes med ham på den lokale bæverding om aftenen.

Aaaaaaarrrrgggghhhhh ...........!!!!!!!

Jeg ku' ha' eksploderet af lykke!!! Åh, jeg var så glad! NU sku' jeg være Fru Chefdirigent og leve et liv i sus og dus og smukke toner - lige noget der passede til min nyanlagte eksklusive livsstil.

Dumdidumdidum, lalalalalaaaaaaa :o)

Men mæfikken Hybris havde igen rottet sig sammen med Nemesis, den fede ged - og jeg ku' i stedet for evig lykke få lov til at lægge mig med migræne den aften.

Så aldrig manden igen ...

Gad vide, hvad der ville ha' sket?

DumdidumdidumdumdumDUM!