lørdag den 20. juli 2013

Grim ting det der misundelse

Så er det så lige nu, at vi bliver enige om, at alle I solskoldede, pølsegrillende, altanfascistiske havenisser klapper i og går tidligt i seng.

Frk. Fin skal se Barnaby!

Ps. Hvis der er nogen, der har en brændt ringridderpølse til overs, så ku' jeg da godt.

fredag den 19. juli 2013

Hårkavalkade til folket

Der er kogekasse på Kvisten i dag og I kan ikke piske en kreativ tanke ud af mig.

Men jeg har samlet alle hårbillederne til jer lige her.

For dem der ikke har oplevet dem før, så vil jeg godt sige undskyld :o)

torsdag den 18. juli 2013

Tvangsmedicinering og fiksering lige om hjørnet?

Ku' der være et par læsere, som har været på drømmetydningskursus?

For jeg vågnede lidt forvirret her til morgen.
Jeg drømte, at StineStregen  tegnede den sidste nadver af mig og Kat 1 og Kat 2 på mine julekugler .... (hvor der naturligvis er rigeligt med plads til det ...).
 Men alligevel? Jamen, friskt nok, Stine. Produkt udvikling, l hear you. Det er det, der skal til.

Rasmus var klædt ud som teenager med cap og fuld street style ...?



Er en smule i tvivl om, hvordan jeg skal tolke det her ...



 
 
Burde måske pitche idéen til Stine - det gælder jo om at differentiere sig.

onsdag den 17. juli 2013

Senior pc - junior frustration

Pc'en bliver snart taget fra senioren ....

Damen har aldrig haft en pc før. Der er ord og begreber og tekniske dingenoter, der er farlige - I get it.

Men jeg havde for fanden ikke forventet, at jeg skulle være mere hjemme nu - end dengang jeg boede hjemme???

Mor E sender en sms, om at der er pc issues.

Barnet ringer hende op og senioren forklarer:

" ... og så trykkede jeg på den der blå knap, som du sagde jeg skulle"

Barnet: Hvilken knap?

Senioren: Den der, hvor jeg bare sagde, at den skulle gøre det den nu skulle gøre.

Barnet: ??? Jamen hvad stod der?

Senioren: Noget med opdater.

Barnet: Godt så, hvad skete der så?

Senioren: Så gik den i gang med alt det der med 10% - så opdaterer den, ikke?

Barnet: Jo.

Senioren: Men da den så kom til 30%, så gik den i sort.

Barnet: Jamen måske var den færdig eller gik i strømsparetilstand?

Senioren: Hvad?

Barnet: Prøv at tænde på tænd/sluk knappen på computeren.

Senioren: Jeg kan ikke holde liv i den. Der kommer bare lige det der Tussiba - og så går den i sort ...

Herefter var vi ude i 'hold knappen nede i 10 sekunder og prøv at tænde igen' ca. syv gange. Men intet hjalp.
Lad mig med det samme sige, vi har været her før ... Sidste gang tændte bæstet, så snart jeg trykkede på knappen.
I søndags måtte jeg køre hjem til hende to gange.

Barnet: (forsøgte at skjule et dybt suk) Hvis du giver aftensmad, så kommer jeg hjem efter job.

Senioren: (godt tilfreds) Ok!

 
Tror sgu hun har købt den, for at jeg skal komme noget mere hjem ...
 
 

mandag den 15. juli 2013

Kvistens Korrektions Service

Kvistens Korrektions Service trådte i karakter igen i sidste uge.

Her i biksen beskæftiger vi os med alt lige fra stavefejl til comme il faut sådan generelt i livet.
Med andre ord: andres fejl!

P4 Nordjylland fik således en SMS med besked om at tage sig sammen og snakke ordentligt.

Efter i to dage at have hørt på sportsoplæseren med klar, insisterende og tydelig røst råbe: "Julie Levinsen!", blev damen på Kvisten til sidst så lang i fjæset, at hun en morgen midt i al krigsmalingen fattede mobilen og skrev:

"Super svømmeren hedder altså Julie Levisen og ikke Levinsen. Kh, Frk. Dahl, Aalborg".

Timen efter havde de lært lektien.

Jamen jeg skal nok sørge for, at verden opfører sig som hør og bør.

Så nu er der både styr på radiomediet og ordensmagten.

Tænker, at i næste uge skal Netto ha' en venlig hilsen med instruktioner om passende og korrekt opførsel for kasse- og øvrigt butikspersonale.

Guderne skal vide, at dem på Eternitten i hvert fald har fået sparet kurserne i almen pli og omtanke væk.

Jamen I siger bare til, hvis der er andet der skal fikses!

 
 

torsdag den 11. juli 2013

Dagens genistreg:

Har været kløgtig på job i dag (i dag: to ord, people - husk det!)

Spiste en pose lakridsbogstaver inden klokken var 11.

Sprøjtede for myrer.

Fik masser af stegt flæsk til frokost.

Og nu pjækker jeg fra løb og tager Underbo under armen og så tager vi over til Bobby Stuebo og spiser pizza og drikker rødvin på hendes terrasse.

Nobel, Cavling, Mensa - call me!



onsdag den 10. juli 2013

En meget fin samfundshjælper, naturligvis

Har mandet mig op fra dovenskabens ulidelige søle i dag og skrevet en mail til indkøbschefen hos Noa Noa.

Har både påpeget en stavefejl på deres hjemmeside og forlangt, at de aldrig mere sætter bomuldsfoer i en kjole.
Det bliver de helt sikkert glade for!
Jeg får nok en præmie eller et gavekort på 10.000,- eller hele efterårskollektionen eller ih ... det bliver skønt!

Joh ... jeg er sgu en regulær samfundshjælper.

Jamen det var så lidt!