Løsningsorienteret?

Brugte det meste af dagen på job på at være rigtig sur.

Jeg var rigtig vred over, at jeg ikke havde nogle lakridser.

Jeg arbejder bedre, når jeg har lakridser.

Ku' bare ha' kørt i Brugsen efter dem - men det gjorde jeg ikke.

Det var jeg også sur over.

Var i Biffen i går og se Take This Waltz.

Når man er i Biffen, skal man ha' chokolade - der var kun Guldbarre, hvilket overhovedet ikke er så godt som Rittersport - at all! (hen over sommeren er jeg åbenbart blevet chokoladefascist - who knew?).

Har så også været lidt vred i dag over, at jeg havde en dårlig chokoladeoplevelse i går.

Nårmen filmen var fin, næsten overkommelig, selv for en kynisk og uromantisk sjæl som mig.
Der var et vældigt soundtrack og en overraskende mængde nøgen-shots (!) - er så også henover sommeren blevet en total snerpe ...

Fattede selvfølgelig ikke slutningen ... Hvis nogen kan hjælpe mig, så ville det være najs!

Bedste sang var et Cohen cover af Feist: Closing Time:

Gad godt være med til en fest, hvor man danser sådan til sådan noget musik og har en trillebør på terrassen med bajsere ...

Og hvis jeg så også fik nogle lakridsbogstaver og noget Rittersport, så ku' det sgu være jeg blev helt omgængelig?

Ondgyld

Som jeg muligvis tidligere har sagt, så er min klogskab kommet til mig sent i livet.

Mange vil mene det endnu ikke er sket - men jeg er heldigvis blevet så klog, at jeg ved det ikke passer!

Med klogskaben kom også en erkendelse af, at man skal sige undskyld, når man har jokket i spinaten.

Indtil da havde jeg fløjtet, kigget den anden vej og brygget nogle usandsynligt avancerede Münchhausenfinurligheder sammen.

Det var aldrig min skyld! Ikke engang, hvis jeg havde været alene i lokalet.

Så her i åbent forum vil jeg godt sige undskyld til Underbo for at have taget livet af hendes efeu-ting i gangen.
I et forsøg på at være venlig, tror jeg nok jeg druknede den arme djævel.
Først på ugen gik det skidegodt.
Sidst på ugen var den blevet særdeles pletskaldet.
I dag havde Underbo så ladet den tyndhårede efeu få fred. (R.I.P).

Nu vi er ved det, vil jeg også godt sige undskyld til de Moulinger, som engang i 1983 slog en flis af tanden efter indtagelse af morgenbrødet.

Jeg var just startet i Brugsen som rundstykkeuddelingsdame, 13 år gammel - første job, ever.

En rigtig vigtigper allerede dengang - men dog skrækslagen for Lone, som skulle lære mig op og dødeligt forelsket i uddeleren, som duftede eksklusivt af Hugo Boss ...

Alt morgenbrødet skulle bakses ind i en disk og da teenageren ikke havde forstået konceptet omkring modvægt sådan helt og fuldstændigt, ja så var det jo nok ikke en pissefantastisk idé at balancere bagepladen med jødekager (dem uden for Jylland kalder dem vist smørsnegle) på kanten af kassen med rundstykker (det kan her oplyses, at der dengang kun fandtes almindelige rundstykker, birkes og spanske rundstykker, bum).

Bagepladen røg på gulvet - med jødekagerne nederst ...

Teenageren orienterede sig lynhurtigt rundt i butikken.

Ingen havde set noget.

Med lynets hast blev de klistrede kager klappet tilbage på bagepladen og det værste snavs blev diskret pillet væk ...

Resten af dagen stod jeg så der bag disken og stak poser med knasende kager over til kunderne.

Ondgyld, Moulinger! Håber jeres bisser er intakte.

Satser seriøst på, at der er forældelsesfrist på sådan noget her?

Det er derfor det hedder et KØREkort ...

Jeg kan én slags parkering: kør direkte ind i båsen (forlæns naturligvis).

Er der ikke mulighed for denne type parkering, kører jeg gerne flere kilometer for at finde en passende bås med forlæns adgangsvej.

Min bil kan nemlig hverken bakke ind i p-båse eller parallelparkere, hvilket formentlig beror på uhensigtsmæssigheder i styretøjet.

Ret sikker på, at jeg aldrig blev undervist i det, da jeg tog kørekort.

Kørelærerveninden tilbød sine kompetencer udi parallellernes mysterier sidste sommer.

Jeg blev puttet bag rattet i Snebolden og kørerlærerveninden indtog instruktørrollen på passagersædet.

Jeg fik alle de nødvendige instrukser ca. sådan her, som kan illustreres ca. sådan her:

Jeg prøvede og prøvede og prøvede ....

Det virkede ikke.

Kørelærerveninden gloede undrende på mig og derefter rundt i bilen.

"Hop lige ud, så prøver jeg. Kan være der er noget vinkelhalløj, der er anderledes i din bil", sagde hun (fuld af håb,tænkte jeg).

Snebolden røg direkte ind til kantstenen i første forsøg ...

Vi gennemgik alle trinene igen.

"Hør nu - du skal dreje rattet én omgang ..."

"Jamen, det er også bare fordi jeg har så dårlig en fornemmelse af, hvornår jeg har drejet det én omgang", sagde jeg med ydmygelsens sved på panden.

"??? - Det er når der står Ford igen ...!!!", lød svaret tørt.

Tror også jeg så nogle himmelvendte øjne, men er ikke sikker, fordi jeg havde travlt med at sidde og glo vantro på rattet.

Kan stadigvæk ikke parallelparkere.

Jamen det nytter ikke noget!

Jamen jeg er ligeglad med jeres tuderi - der kommer altså bare ikke noget rigtigt indlæg i aften.

Sidder i min dynetipi og er totalt blåfrossen.

Da klokken var 18 begyndte det at regne.

Jeg sendte en sms til mine løbemakkere, at det var lige til at blive syg af og at de først så mig igen på tirsdag.

"Ja ja", sagde de - "men vi løber altså i aften alligevel!"

Årh for hevlede da også! Morakkere!

Som den totalt uselvstændige lemming jeg åbenbart inderst inde er, trak jeg løbetøjet på og trampede af sted bagefter de andre.

Efter fem kilometers kinesisk vandtortur kom vi igennem ruten og jeg er lidt glad, lidt sur  og meget våd nu :o)

Her under min dynetipi ligner jeg så en panda (damn you ikke-vandfaste mascara), der har lidt druknedøden og ikke er sikker på om den gider leve mere.

Jeg tror I skal være glade for, at det her ikke er en video-blog!

I morgen: et sindsoprivende, spændende indlæg om parallelparkeringer!

Fotosyntese, siger du?

 

Sensommer/præ-efterår er total yndlingsårstid!

Alt det der fjantede forår og varme sommerpjat (hvor folk altid bliver pisseskuffede, når der ikke er 28 grader og høj sol hver dag) kan I holde for jer selv og sende ned til de varme lande.

Det rager mig!

Næ, høj himmel, aftagende dagslys, stubmarker, sure æbler klar på træerne, frisk vind og en lind strøm af nye håbefulde studerende - det scorer højt på Kvistens popularitetsbarometer.



 

 

Jeg er sygt misundelig på alle de pisheldige unge, der starter i gymnasiet og på universitetet for tiden.

Nye bøger, nye fag, viskelæder med duft, skoletasken af læder der dufter af løfter om viden og klogskab.

Årrrrhhhh, bare det var mig, der skulle lære nyt - altså uden at skulle op til eksamen, tak.

Er nok egentlig kommet meget godt fra de fleste eksaminer - lige med undtagelse af et enkelt gruppeprojekt på uni.

Vi havde vist skrevet et eller andet tåget omkring The Institutionalisation of Britain og sad gasblå og fnisende til eksamen og ventede åndeløst på nervøse Rolf, der skulle fremlægge et indlæg om The Textile Industry - uanset hvor meget han prøvede og øvede, sagde han konsekvent Testicle Industry - hver eneste gang!

Andres fejl er altid de sjoveste :o)

Det var knap så fedt til biologieksamen i 3. G ...

Jeg var oppe i fordøjelsessystemet og blev spurgt, hvilken proces, der gik i gang, når kroppen fik mad.

Turde slet ikke kigge på læreren og censor, da jeg mumlede "fotosyntesen ...?" ned i den grønne dug ...

Godt man ikke skal til eksamen mere!

Færdig med ferie!

Slut med flere pinerier i form af ferieindlæg - i morgen begiver jeg mig igen ud i jobland!

Snebolden er nyvasket og klar på at finde vejen op til verdensfirmaet.

Men fordi jeg ved I sukker efter det, slutter jeg her af med en ferieevaluering af de sidste tre uger.

Alle planerne om formiddagskaffe, tv-kiggeri til langt ud på natten, løberi og daglige Biffen besøg - øh not so much.

Til gengæld har jeg gået i seng med hønsene, spist så meget Rittersport, at producenten må undre sig over den kraftigt øgede omsætning, prøvet på at brænde tv'et sammen og forsøgt at modvirke effekten af al chokoladen ved at pjække gentagne gange fra løb ...

Der har også være dejligt vejr, overraskende mange øjeblikke med mor/barn-idyl, Skagen, Mad Men, cafébesøg, venindeture, familievisitter og køleskabsdrama.

Har også haft rasende travlt med at lave ingenting - hver eneste dag.
Pissefantastisk!
Nåede kun to dage, hvor jeg ikke kom ud af pyjamassen.

Det har såmænd også været en ganske indbringende ferie: både ny mascara og et nyt køleskab.

Kattene er totalt i søvnunderskud og dingler rundt som to lådne zombier.

Senioren har også haft en dejlig ferie ... Udtalelsen "Ih, vi skal hygge os i din ferie!" fik barnet til at føle sig pænt forpligtet til at inkludere pensionisten i ferieplanerne.

Til sidst fik senioren dog nok af rundstykker, køreture, sand i skoene og kratluskeri efter fugletårne og begyndte at insistere på eftermiddagslure, hviledage og ekstra kaffepauser.

For de interesserede kan jeg oplyse, at det går glimrende med min Rittersport-afvænning.
Således har jeg i dag ikke indtaget så meget som ét gram chokolade.
Hvad? Nej to træstammer er overhovedet ikke det samme!

Og nu tager jeg en tur i løbeskole (uden Underbo - jeg er totalt voksen i dag!) og løber en halv træstamme væk ...

Crap, gad vide hvor længe man skal løbe før to træstammer er væk?

 

 

Køleskabet del III - the end!

Mit køleskab har mødt sit endeligt ...
Det har skrantet længe og har ligesom mistet gnisten hen ad vejen.

I går begyndte det at knurre - højt! Så begyndte der at lugte sært, sådan kemisk ...
Crap, freon-udslip? Dør man af det?
Oh Jeez!
Begyndte jeg ikke at få lidt ondt i hovedet? Prikkede det ikke lidt i fingrene?
Uuuhhhh ... What to do???
Der blev holdt skarpt øje med om kattene begyndte at slingre eller opføre sig mere sært end sædvanligt.
Kæft, det larmede!
Barrikaderede mig i soveværelset (ingen dør ind til stuen, hold kæft).
Det larmede stadig.
Tændte og slukkede i håbet om at en gang re-boot ville virke. Not.
Kunne ikke sove for larmen og fik til sidste skabt så meget panik hos mig selv, at jeg slukkede for infernoet.
Vidste Mor E ville blive pissetosset, hvis jeg vågnede om morgenen og var død af freon-gasser.

Underbo ligger og hygger sig under Sydens palmer og jeg har fået tjansen som blomsterpasser.
Halleluja! Tømte mit køleskab og slæbte det hele ned og parkerede det i Underbos fine kolde skab.

Nu er det så bare skideirriterende at bene op og ned ad trapperne, hver gang jeg skal ha' en tår mælk i kaffen.

I formiddags fik jeg en voksen sludder med viceværten og vi blev (gudsketakoglovprisherren) enige om, at det var på tide jeg fik mig et nyt køleskab.

"Vi kommer med det i morgen tidlig! Hvor højt oppe bor du?"
"Fjerde ..."
" ......!"

Jeg bager vist lige en lille kage eller noget til viceværten, tror jeg.

Køleskabet er ligesom klodset op på en hylde i 30 cm. højde i et indhak bygget af paller og gamle døre eller andet skibsvrag (hvis det var mere tjekket ville det formentlig hedde 'indbygget'.
Indhakket blev aldrig malet, da jeg flyttede ind - rasende travlt med at få det gamle klamme køleskab skubbet derind.
Det har altid irriteret mig usandsynligt meget og jeg har grædt lidt over det, hver aften, når jeg lagde mig på puden.

"Det skal males inden det nye arriverer! Men hvordan får jeg det lige ud? Nå, det klarer jeg satme selv -  hvor svært kan det være?"

En lille skammel blev sat hen foran og så fik jeg på uskønneste vis, bakset køleskabet ud derpå og ned på gulvet uden at gå igennem gulvbrædderne.

Ledningen havde kilet sig solidt fast mellem skibsvrag og vaskemaskine og ville under ingen omstændigheder trækkes igennem hullet i bagvæggen ind til vaskerummet, hvor stikkontakten sidder ... Hvem sagde Georg Gearløs? Hold kæft!

Lort!

Anyhoo, det kunne snildt fikses med en skævbidder! Håber dælme ikke viceværten satsede på at bruge det til noget ...

Rode efter maling og pensler. Fandt malingen - ingen pensler, pis!
Gad ikke i byggemarked.
Make it work, Frk. Dahl ...
Aha! En svampeting til at male Malene-kanter med! Fino, det dur!
Blev så ivrig, at jeg glemte at tænke mig om ... Det resulterede så i, at jeg fik oliemaling op til albuerne og på Noa Noa blusen og på en nysgerrig kattepote ... spade!
(Er nu dækket i maling og kattekrads, fordi nogen kæmpede som en sindssyg med for- og bagpoter, da vandhanen blev tændt).

Hvorom alting er, indhakket er nu malet.
Det ligner muligvis noget en blind chimpanse har lavet med den ene fod.
Men jeg er klar til ankomsten af Kvistens seneste nyerhvervelse!

Nej, det er ikke det her :o) Eller er det?

Forsøgte også at skifte kanaler på tv'et med mobilen - det gik sjovt nok heller ikke så godt ...