Info-fascistens hårde lod

Det er hårdt at være regelrytter.

Nu hvor vi er blevet lejere, med en meget 'laissez faire' udlejer, er der jo ingen, der sætter skrappe sedler op og indskærper universets spilleregler for de dovne, dumme og pisseirriterende lejere.

Det stresser en arme regelrytter på Kvisten.

Så jeg har haft travlt med at fabrikere lister med påbud og forbud en masse - på udlejers vegne ... (ja, jeg har fået lov - alt andet strider jo mod Regelrytternes Vedtægtsprotokol :o)

Ahhhh ... det bliver vidunderligt i morgen, når alle amøberne har læst mine fine regler og har rettet ind til højre og gør det rigtige - my way!

Vi bliver tre opgange med meget fine folk, der alle går i all weather coats i douce farver, som vi får syet hos Hr Jørn.

Der vil være te og agurkesnitter kl. 17, hver dag nede i gården.

Om aftenen spadserer vi en fælles tur i Anlægget og fodrer ællingene med hjemmebagt speltbrød.

Åh, who the fuck am I kidding - må smutte nu ...

Har lidt travlt.

Kom nemlig til at smide sedlerne om cykelskur-disciplin i skraldecontaineren ved et uheld, så jeg skal lige ha' lavet 75 nye kopier!

Nå, nu smutter jeg altså - skal ha' lært kattene at gøre honnør!

NB. Når man googler 'regelrytter', som kommer der sgu et billede af yours truly - I kid you not: scroll lidt ned, så kommer det!

À toute à l'heure!

Touren er slut.

Lidt trist - kan nu godt li' det Tour de France.

På den anden side, så er der da lidt chance for, at jeg igen kan få det mødrende ophav i tale.

I de tre uger Touren står på, er det nærmest umuligt at få hende i tale.
Hendes interesse i Touren overgår i den periode langt afkommets bedrifter.

Der er nedlagt forbud for de sædvanlige opkald fra barnet, der kører hjem fra job: der er opløb på det tidspunkt og så har barnets sludren kun ringe interesse.

Barnet må heller ikke tale under etaperne, når der er søndagsvisit - eller det jeg kan da prøve, men det bliver enten mødt således:

Eller med den totalt engagerede og indlevende lyd: "Hmmm ....."

Til gengæld får Rolf, Ritter og ham-den-gamle-klamme damens fulde  og udelte opmærksomhed!

Hun svarer dem, stiller dem spørgsmål, deltager ivrigt i deres samtaler og klasker sig på lårene af grin over Rolf og Ritters retorik.

Jeg har bare ikke store chancer, mens der cykles i Frankrig ...

Nu vi er ved Frankrig: man bliver så heller aldrig for gammel til at ens mor sender én ind for at vaske hænder, fordi man har rørt ved en snegl ...

Moderen i køkkenet: "Husker du nu at vaske dine hænder?!"

Barnet under stor vandsjaskeri på badeværelset: "Jaaaaaaa, mor!!!!"

Jamen jeg er også kun 42 år gammel ... :o)

Tissetrolden

Man må erkende, at det har været en sløj uge i en stjernebloggers liv, når højdepunktet var fredag aftens tissetår.

Havde været på sommerbesøg i Løkken hos A. Holt og hendes mor og på vej hjem mod Aalleren var jeg på et tidspunkt i overhængende livsfare grundet min idiotiske evne til at vurdere afstand contra min blærekontrol ...

Havde knap nok ramt byskiltet inden jeg indså, at det ville blive en test ud i viljestyrke og blærekontrol udover det ønskelige.

Snebolden ræsede af sted alt hvad remmer og tøjler kunne holde, naturligvis ikke over den tilladte hastighedsgrænse, hr Betjent, mens jeg sad med tårer i øjnene og sved på panden.

Hver eneste lille bump på vejen var den rene tortur og jeg lavede åndedrætsøvelser, som ville imponere selv den mest hærdede jordemoder.

Da Snebolden ramte Saltum sad jeg og kastede armene hysterisk  rundt i bilen i spastiske bevægelser i håbet om, at det ville kontrollere den stressede blære.

Det gjorde det så ikke ...

Alternativer blev overvejet: køre indenom verdensfirmaet? No way - panik-angst over ikke at kunne slå alarmen fra contra overfyldt blære på størrelse med en vandmelon: no go!

Freestyle i naturen: like hell no!

Pludselig slog det mig: tænk hvis jeg blev vinket ind af en fartkontrol (hvilket selvfølgelig ville være utænkeligt hr Betjent, da jeg naturligvis overholdt alle hastighedsgrænser).

Tiden og min overfyldte blære hatede jo totalt på mig og jeg ville jo ligesom blive nødt til at stikke af med hjulspind og fuck-råb, hvis jeg ikke skulle tisse i Noa Noa bukserne.

Tænk, hvis der ikke var en p-plads når jeg kom hjem???

Gik amok med åndedrætsøvelser, mere sved på panden og flere spastiske bevægelser.

Sikkerhedsselen blev hevet godt op, så der ikke blev trykket på kritiske indvolde.

Jeg nåede hjem på rekordtid, fik den sidste p-plads, fløj op ad trappen, ind ad døren igennem en mur af sultne katte og ind til den evige frelse.

Her er Kvistens yndlingsrum p.t.(a.ka. Den Evige Frelse):

Næste uge burde kunne blive bedre end denne ....?

Hvad siger damen?

Skal ud og føjte i aften, så der kommer ingen indlæg.

I stedet får I onsdags indlæg udsat for Google Translate (test selv andre indlæg med oversættelsesfunktionen ude i højre side).

Jeg elsker Google Translate!

Og så kører bussen:

Wednesday 18 July 2012

Evacuation plan is ready

Attic has no back stairs - a disclosure that is likely to delight my stalker.

 

The lack of escape worries me at times ...

 

What if that comes a tsunami in the entryway or the monsters in the attic trying to force entry to the attic and my fledgling ungpigekrop - cats and kids and I'll have to evacuate the cabin?

 

What the hell do we do when we can not get down the fort rap?

 

I have been thinking and now I hear!

 

Plan is as follows: I am running snowball Bauhaus on Saturday morning and buy a spanking heavy-duty rope.

 

Saturday afternoon, Miss Dahl, The Black avenger and the Red Robber reported to rappellingkursus in Mark's tower.

 

However, it is essential that any. accidents occur on one of these times: directly applicable after I came home from work, running or on weekends when I have relieved me from the bunk and has been online.

 

As soon as I get inside the door I don this outfit:

Let's just say that the seams in both the t-shirt as gaiters are tested to breaking point and that there is not much left to the imagination ... and that it will be over my fat, dead corpse, that I appear in public in the outfit.

 

Should the big accident happen in the middle of the night, however, I am quite sure absolutely no one would recognize me, not even my own mother could recognize me.

 

It may come as a big shock for those of you who know me - but I am not a natural beauty.

 

It takes time, long time, I say unto you, to have painted me to my usual half-withered day look!

 

Without make-up I look like a cross between a boy and a nasty pig, no shit. (Immediately drawn to thoughts of a younger venstrepolitker who previously had suffered little tax liability - sorry, Peter ...).

 

Also, I have an unfortunate tendency to to lie with one arm over his head and gets in some way, given myself a serious time Cuckoo-hair that stands straight up on my head.

 

I look like, no shit, a thick, improbable ugly homeless with a really bad hair day.

 

Rappellingkursus Maybe it's a bad idea? Hum, yes - it's probably ...

 

So that's why I politely but firmly ask for any. tsunami-/monstervarsler in good time for SMS, so I can manage to get patted cattle in their shipping bags, and I can manage to get the right outfit and just get patted a little flower in and be picked up by a nice animal or human health (with a severe spanking diet pills in the bag) in a Falck-lift, thanks.

 

 

Nå jamen, hvis det virkelig er det hun vil ...

Vågnede op i morges og var rasende.

Havde haft den mest forfærdelige drøm!

Den var nu ellers startet så godt.

Frida, vores yngste madklubmedlem kunne pludselig, i en alder af bare 6 måneder, snakke.

Ungen gentog alt, hvad vi sagde til hende. Rent vidunderbarn!

Jeg vendte for en kort bemærkning ryggen til og sludrede lidt med de andre madklubmedlemmer.

Da jeg kiggede på ungen igen sad hun, iført ble, i sin højstol med en appelsinsodavand og røg en cerut!

Tante Dahl blev fuldstændig hysterisk af forargelse, men moderen kiggede overbærende på mig, pegede på afkommet og sagde smilende: "Jamen hun gør jo, hvad hun vil!".

Som for at hamre pointen hjem tog ungen, med demonstrativ velbehag, en slurk af appelsinsodavanden og sad med cerutten i de små buttede fingre som en anden lille fed mafioso.

Totalt stram i betrækket og med hønserøv over hele fjæset trampede Tante Dahl ud af køkkenet, skreg skingert "Det er fandme noget svineri!!!" og smækkede med døren!

Næste gang der er madklub, så holder jeg øje med hende Frida!

De er snedige sådan nogle små sataner.

Tør sgu snart ikke lægge mig til at sove i nat ...

Evakueringsplanen er klar

Kvisten har ingen bagtrappe - en oplysning, der formentlig vil glæde min stalker.

Den manglende flugtvej bekymrer mig i perioder ...

Hvad nu hvis, der kommer en tsunami i opgangen eller monstrene på loftet forsøger at tiltvinge sig adgang til Kvisten og min spæde ungpigekrop - og kattebørnene og jeg bliver nødt til at evakuere hytten?

Hvad fanden gør vi så, når vi ikke kan komme ned ad fortrappen?

Jeg har tænkt og nu skal I høre!

Planen er som følger:

Jeg kører Snebolden i Bauhaus på lørdag formiddag og køber en røvfuld heavy-duty reb.

Lørdag eftermiddag er Frk. Dahl, Den Sorte Hævner og Den Røde Røver meldt til rappellingkursus i Markus Kirkens tårn.

Det er dog essentielt, at evt. ulykker sker på ét af disse tidspunkter: udmiddelbart efter jeg er kommet hjem fra job, løb eller i weekenden, når jeg har lettet mig fra køjen og er blevet nettet.

For så snart jeg er inden for døren ifører jeg mig dette outfit:

Lad os bare sige, at syningerne i såvel t-shirt som gamacher bliver testet til bristepunktet og at der ikke er meget overladt til fantasien ... og at det bliver over mit fede, døde lig, at jeg viser mig offentligt i den mundering.

Skulle den store ulykke ske midt om natten, er jeg dog ganske sikker på at absolut ingen ville kunne genkende mig, ikke engang min egen mor ville kunne genkende mig.

Det kommer måske som et stort chok for de af jer, der kender mig - men jeg er ikke nogen naturlig skønhed.

Det tager tid, lang tid siger jeg jer, for at få malet mig frem til mit normale halvvisne dagslook!

Uden make-up ligner jeg en krydsning mellem en dreng og en grim gris, no shit.
(Umiddelbart henledes tankerne til en yngre venstrepolitker, som tidligere har haft lidt lidt skatteansvar - undskyld, Peter ...).

Desuden har jeg en uheldig tendens til at ligge med den ene arm hen over hovedet og får på en eller anden facon, givet mig selv en seriøs gang Gøg-hår, som står lodret op på hovedet af mig.

Jeg ligner, uden pis, en tyk, usandsynligt grim hjemløs med en virkeligt dårlig hårdag.

Måske det rappellingkursus er en skidt idé?

Hum, ja - det er det jo nok ...

Så det er derfor, at jeg høfligt men bestemt, beder om at få evt. tsunami-/monstervarsler i god tid på sms, så jeg kan nå at få klappet kreaturerne i deres transporttasker, og jeg selv kan nå at komme i det rigtige outfit og lige få klappet en lille blomst på og blive hentet af en rar dyr- eller menneskelæge (med en ordentlig røvfuld slankepiller i tasken) i en Falck-lift, tak.

Frk. Dahl - restauranternes og biografernes skræk!

Som lovet i går følger der her anmeldelse af Yupa Sushi i Danmarksgade og 'Take Shelter'.

Først sushien:

Downtown havde lokket med 30 stykker sushi for 175,-

Altså, ja, mnnnhhh. Æhm, ja altså nej, nej - det var ikke så godt.

Det smagte ikke grimt, men det var bare ikke Sushi Sushi kvalitet, heller ikke Sushi Mania eller endda Shan Kou. Men dog klart bedre end Karma.

Makirullerne var mikromaki - det var satme det mindste stykke tang de havde rullet den omgang af.
Kokkene må være nogle fingernemme små sataner - alternativt børn med outstanding finmotorik!

Ret sikker på, at de havde brugt røget laks og ikke sushilaks, men hey - jeg åd det hele, og bør vel ikke klage.

Der var også nogle interessante stykker med kylling som enten var dyppet i ristede løg eller også havde tangen været ude for en forfærdelig ulykke.
Aner ikke hvad det var, men det var yndlingen!

Rask videre til filmen:


Take Shelter - scary mandlig hovedrolle

Spøjs sag, der foregår i Ohio. Masser af socialrealisme og angst hos den mandlige hovedrolle, der frygter han er ved at blive rablende skør (publikum troede på ham!).

Fantastisk troværdigt skuespil, dårlige herreklipninger, manglende personlig hygiejne og beskidte negle
På den anden side var der en masse flot tapet og jeg har nu lyst til at klistre hele Kvisten til i stadset.

Det undgik heller ikke damen her, at der var en St. Pauli med i hele to scener!

Aftenens lav- eller højdepunkt kom, da jeg kastede min kaffekop ned i skødet på min sidemand, som jeg ikke kendte ...
Det var også bare fordi filmen var så skideuhyggelig på det tidspunkt og så ville jeg holde puden op for øjnene ... (ja, Biffen har puder på sofarækken - det er da klasse) og i processen ramte jeg så min kaffekop.

Inden da havde jeg mast foran hende i snolderkøen og trådt hende over tæerne, da jeg skulle ind på min plads.

Men det var altså velfortjent!
Hele filmen igennem havde hun siddet og demonstrativt trukket vejret højlydt gennem næsen.

JEG HADER DEN LYD!!!!

Var ved at blive vanvittig og var flere gange ved at hvæse: "Hvis der ikke er plads, så lad for helvede være!!!"

Nå, smutter - har nogle hjørner, der skal nulres.

Ciao!