torsdag den 19. juli 2012

Nå jamen, hvis det virkelig er det hun vil ...

Vågnede op i morges og var rasende.

Havde haft den mest forfærdelige drøm!

Den var nu ellers startet så godt.

Frida, vores yngste madklubmedlem kunne pludselig, i en alder af bare 6 måneder, snakke.

Ungen gentog alt, hvad vi sagde til hende. Rent vidunderbarn!

Jeg vendte for en kort bemærkning ryggen til og sludrede lidt med de andre madklubmedlemmer.

Da jeg kiggede på ungen igen sad hun, iført ble, i sin højstol med en appelsinsodavand og røg en cerut!



Tante Dahl blev fuldstændig hysterisk af forargelse, men moderen kiggede overbærende på mig, pegede på afkommet og sagde smilende: "Jamen hun gør jo, hvad hun vil!".

Som for at hamre pointen hjem tog ungen, med demonstrativ velbehag, en slurk af appelsinsodavanden og sad med cerutten i de små buttede fingre som en anden lille fed mafioso.

Totalt stram i betrækket og med hønserøv over hele fjæset trampede Tante Dahl ud af køkkenet, skreg skingert "Det er fandme noget svineri!!!" og smækkede med døren!

Næste gang der er madklub, så holder jeg øje med hende Frida!

De er snedige sådan nogle små sataner.

Tør sgu snart ikke lægge mig til at sove i nat ...

3 kommentarer:

  1. DU er en lækkerbidsken for en drømmetyder..... ha ha ha...

    SvarSlet
    Svar
    1. I nat drømte jeg om kærlighedsfugle (?!).
      Jeg gruer for mit mentale helbred!

      Slet
  2. Du har da hørt om Frække Frida, ikke?

    SvarSlet