Dengang i gymnasiet

Nu vi er ved køer, der læmmer og den slags, så vil jeg gerne til yderligere samfundsoplysning kaste endnu et par ord op i luften til jer. Men først lidt unyttig baggrundsinfo:

Engang før Krigen... dengang Bästissen og jeg slog om os med vores hårlakkede lokker på Aalborg Katedralskole, gik vi i klasse med en dreng nordenfjords fra. Lad os kalde ham Bent.

Denne klassekammerat var efter egen opfattelse ud af det bedre borgerskab og for ligesom også at få bonderøvene fra Mou og omegn til at fatte det, så gik han (bogstaveligt talt) med både livrem og seler!

Hvis jeg husker ret, så syntes vi faktisk han så ret smart ud dengang i sen-firserne ....

Der var ikke det han ikke kunne.
Han var for eksempel en ørn til at oversætte fra fransk til dansk.
Således blev sætningen 'Il pedalé, il pedalé et il pedalé' oversat med 'Han pedalerede, han pedalerede og han pedalerede!'

Dem fra Mou sad og måbede. Sådan kørte man sgu ikke på cykel søndenfjords!

I kantinen blev der også underholdt.

Moulingerne sad med sammenknebne øjne, leverpostejsmadder og højt hår, mens vi holdt skarpt øje med Bent, når han underholdt med betydningen af diverse fremmedord.

Vi blev blandt andet belært om, at et planetarium er et sted, hvor man har planter fra hele verden ...

Den dag, hvor han ville fortælle os, hvad det ville sige, at inseminere, følte vi os på hjemmebane.
Den kunne vi godt hjælpe ham med.

Vi blev dog en smule overraskede over den åbenlyse forskel der var i vores opfattelse af  betydningen.

"Hvad vil det sige at inseminere?", spurgte den unge mand retorisk udover frokostbordet.

Moulingerne rettede sig op - det vidste vi godt!

"Det er når man indsætter en læge eller en præst i et embede i løbet af kort tid!", proklamerede Bent.

Moudyrene fnes ned i leverpostejen - åh, det var skæg!

Men vi havde nu ikke så meget at lade andre høre for ... Første dag i 1. G troppede vi op i ens outfits:

• lyserøde strikketrøjer
• gulerods cowboybukser med hvid lårstribe
• sejlersko med kvast
• lyserøde fjældrøve
• lyserøde madkasser
• lyserød neglelak
• nok elfenben til 7 stødtænder
• og et løfte til om, at hvis vi nogensinde kom til at bruge for meget lak eller make-up, så ville vi sige det til hinanden (det gjorde vi så tydeligvis ikke):

Nej, det er ikke en paryk - så meget hår havde jeg bare (Frk. Dahl tv - Bästis th)

Hvem sagde trench-coat gruppepres? (Bästis yderst tv - Frk. Dahl yderst th)

Nej, det er ikke en hat - det er mit hår! (Bästis tv - Frk. Dahl th)

Afslutning på Bent-sagaen kan læses her.

Jeg er her slet ikke!

Ja, I er blevet forsømt - jeg ved det godt ... Åndgyld!

Var ikke klog lørdag og led af skriveblokering og søndag stod den på løberi, morbesøg, pizzabesøg på Solsiden, og herrebold og så var den dag gået.

Så efter en weekends tant og fjas var det dejligt at komme på job igen og lave noget meningsfyldt arbejde.

I dag  har jeg således både spist pariserbøf og vasket fuglebæ af receptionsvinduerne.

Jo ... Det var godt jeg fik taget den universitetsuddannelse!

På vej hjem fra job skal jeg nok hjælpe med at læmme en ko.

Der er også noget med en jernbanebro over Limfjorden, der trænger til et nap.

Godt jeg skal ha' pizza til aftensmad igen (ikke sige noget til Madlog - de tror jeg er på slankefarm i Tappernøje!).

Jeg er tilbage!

Efter gårsdagens skræmmende ud af kroppen oplevelse faldt det hele heldigvis på plads igen i dag.

Mor E skulle igennem en 1½ times tandtortur her til formiddag og som det momentære gode barn, jeg kan være, havde jeg taget en halv fridag for at fragte damen frem og tilbage.

Billede lånt her

Mens hun fik finpudset de små hvide, skulle jeg købe ømme gummer-venlig mad.

Den tjans fik jeg hurtigt overstået og kort efter kunne jeg findes i bilen på en p-plads med et rør chips og en flaske vand.

Madlog sagde, at så må jeg hverken må få frokost eller aftensmad.

Jeg siger madlog er en røv!

Pludselig kunne jeg se damen med ømme gummer i bakspejlet og fik i al hast kastet chipsene ind under sædet i bilen og sad from og krammede vandflasken med mine fedtede fingre.

Aftalen med verdensfirmaet var, at så snart damen var afleveret, så susede Snebolden mod nord.

Men jeg er heldigvis velsignet med en ægte kammerat af en kollega, som tilbød at tage receptionisttjansen for mig resten af dagen og bum, så blev en halv fridag pludselig til en hel fridag.

"Hvad vil du så bruge din fridag til?", spurgte det mødrende ophav.

"Uh, jeg vil hjem og stryge ejendommen, vaske ænderne i anlægget, flette kattene og strø fe-støv ud over alt! Jeg skal bare nå det hele i en ruf, så jeg kan slappe af i weekenden!", sagde barnet totalt blåøjet ambitiøst.

I et par timer kæmpede jeg med den sorteste samvittighed over følelsen, at jeg pjækkede fra job, men kom over det med en lur.

Behøver jeg sige, at ikke har lavet en skid andet i dag end tage en lur og trodse madlog?

Over and out fra the over-achiever!

Methusalem er en barnerøv!

Kunne lige pludselig ikke rigtig kende mig selv her til aften.

Pjækkede fra løb i tirsdags -der var varmt - og det var slemt (ja, Mor E tror jeg var ude og løbe. Ja, jeg løj ...).

Underbo syntes også vi skulle pjække i dag og bare hygge os.

Og her var det så jeg blev bange for mig selv: jeg insisterede på, at vi skulle af sted!

På med skoene, ned ad trappen, ud i verden...

Fandt dog hurtigt ind til min naturlige, ugidelige natur.

Efter et par hundrede meter gik det nemlig op for mig, hvor varmt der egentlig var.

Måtte flere gange undervejs undskylde pænt til Underbo for at ha' tvunget hende med på saunaturen.

Turen blev kortere end beregnet.

Der blev gået mere end planlagt.

Der stod nogle visdomsord i Mor E's bibel (Ude & Hjemme, Red.) i sidste uge: folk der løber langsomt bliver ældre end folk, der løber hurtigt.

Jeg blir' ældre end Methusalem!!!

Hvis Mor E spørger, så har jeg været af sted - på en laaang tur!

Info-fascisten del II

En regelrytters arbejde er bare aldrig færdigt.

Tilpas med tanken om, hvordan mine fine regler ville give hele tre opgange fornyet livsindhold,  lagde jeg hovedet på puden i går aftes, klar til at sove de selv-retfærdiges søvn.

Kl. 1 blev soveværelset på Kvisten ramt af discorytmer og basgang.

Frk. Fascist var ikke imponeret!

Lå og skubbede lidt til katten og skumlede over, hvem den formastelige med det effektive anlæg kunne være.

Ahr, det kunne jo også være de bare lige skulle høre den ene sang ...

Besluttede mig for at vente lidt og hev katten lidt mere i halen.

Efter ti minutters venten og kattehalehiveri måtte 'fællessang på Bakken' sgu da være færdig?!

Det var det ikke!

Så med fare for liv og lemmer hang Frk. Fascist ud af vinduet på Kvisten for at tjekke efter lys, åbne vinduer og andre afslørende detaljer.

Synderen blev lokaliseret og i al hast blev der blev brygget en indigneret 'vi er jo nogen, der har et arbejde at passe. Så hold kæft!' sms sammen og sendt.

Kort efter stoppede musikken og jeg måtte tilfreds erkende, at min autoritet tydeligvis også skinnede igennem pr. mobilt medie.

Kort efter tikkede der en sms ind.

Aha!!! Tænkte jeg, nu undskylder de nok på deres grædene knæ og er begyndt at bage kager til mig!

Det gjorde de ikke.

Jeg havde sendt sms'en til nogen, der ikke engang bor på gaden ... Ups ...!

Vi fik udvekslet et par høfligheder og ønsket hinanden en fortsat god nat.

Nu hvor der igen var stille, blev kattehalehiveriet indstillet og frøken og dyr gik igen til ro.

I morgen bliver det bedre!

Her til aften har jeg nemlig sat cykelskursdisciplinregelskilte op i cykelskurene.

Nu kommer der ro og orden!

Bare vent.

(Ja, det er vores cykelskure jeg har sat dem op i - ikke nabogårdens).

Info-fascistens hårde lod

Det er hårdt at være regelrytter.

Nu hvor vi er blevet lejere, med en meget 'laissez faire' udlejer, er der jo ingen, der sætter skrappe sedler op og indskærper universets spilleregler for de dovne, dumme og pisseirriterende lejere.

Det stresser en arme regelrytter på Kvisten.

Så jeg har haft travlt med at fabrikere lister med påbud og forbud en masse - på udlejers vegne ... (ja, jeg har fået lov - alt andet strider jo mod Regelrytternes Vedtægtsprotokol :o)

Ahhhh ... det bliver vidunderligt i morgen, når alle amøberne har læst mine fine regler og har rettet ind til højre og gør det rigtige - my way!

Vi bliver tre opgange med meget fine folk, der alle går i all weather coats i douce farver, som vi får syet hos Hr Jørn.

Der vil være te og agurkesnitter kl. 17, hver dag nede i gården.

Om aftenen spadserer vi en fælles tur i Anlægget og fodrer ællingene med hjemmebagt speltbrød.

Åh, who the fuck am I kidding - må smutte nu ...

Har lidt travlt.

Kom nemlig til at smide sedlerne om cykelskur-disciplin i skraldecontaineren ved et uheld, så jeg skal lige ha' lavet 75 nye kopier!

Nå, nu smutter jeg altså - skal ha' lært kattene at gøre honnør!

NB. Når man googler 'regelrytter', som kommer der sgu et billede af yours truly - I kid you not: scroll lidt ned, så kommer det!

À toute à l'heure!

Touren er slut.

Lidt trist - kan nu godt li' det Tour de France.

På den anden side, så er der da lidt chance for, at jeg igen kan få det mødrende ophav i tale.

I de tre uger Touren står på, er det nærmest umuligt at få hende i tale.
Hendes interesse i Touren overgår i den periode langt afkommets bedrifter.

Der er nedlagt forbud for de sædvanlige opkald fra barnet, der kører hjem fra job: der er opløb på det tidspunkt og så har barnets sludren kun ringe interesse.

Barnet må heller ikke tale under etaperne, når der er søndagsvisit - eller det jeg kan da prøve, men det bliver enten mødt således:

Eller med den totalt engagerede og indlevende lyd: "Hmmm ....."

Til gengæld får Rolf, Ritter og ham-den-gamle-klamme damens fulde  og udelte opmærksomhed!

Hun svarer dem, stiller dem spørgsmål, deltager ivrigt i deres samtaler og klasker sig på lårene af grin over Rolf og Ritters retorik.

Jeg har bare ikke store chancer, mens der cykles i Frankrig ...

Nu vi er ved Frankrig: man bliver så heller aldrig for gammel til at ens mor sender én ind for at vaske hænder, fordi man har rørt ved en snegl ...

Moderen i køkkenet: "Husker du nu at vaske dine hænder?!"

Barnet under stor vandsjaskeri på badeværelset: "Jaaaaaaa, mor!!!!"

Jamen jeg er også kun 42 år gammel ... :o)