tirsdag den 16. oktober 2012

Livets svære gang på Kvisten

Det har været en blandet fornøjelse på Kvisten de sidste par dage...

På positivsiden:
Har pyntet til Halloween - ja, I holder bare kæft med, at det er noget amerikanerpis og at detailhandlen bare vil tjene penge på os og alle jeres andre tudemarieagtige konspirationsteorier - jeg synes, det er pissegejl med lidt hyggetjavs!

På negativsiden:
Kattene er bange for de små mumier og græskar, som kan drages op og vandre hen over gulvet (?!).

På på positivsiden:
Fik lavet en glimrende omgang enebærgryde til madklubben i går.

På negativsiden:
Kom næsten til at koge al sovsen væk ... (til gengæld blev kødet usædvanligt mørt).

På positivsiden:
Fik styrket mine slatne finanser og solgt en Noa Noa top (som ikke længere er at finde her) til Det Røde Apparat.

På negativsiden:
Brændte næsten min bordplade ved siden af komfuret af ...
Har et meget lille komfur og det store blus er måske lige tæt nok på bordpladen.
Den har i hvert fald en branket farve nu ...
(Det kunne gå bedre med det komfur? - det har været tæt på ... mere end én gang!)

På positivsiden:
Havde endelig gæster, så jeg kunne vise mit nye toiletpapir frem.
Er særligt glad for det.
Men det er også noget dyrt stads og set i lyset af, at banken hader mig, så må jeg nok hellere bruge det på begge sider eller bare gemme det til pænt brug.

På negativsiden:
Sparede en vask og tog igen på job med en fedtplettet kjole på.
Måske jeg kunne begynde at gå med forklæde på job?
Jeg sidder jo alligevel ned det meste af tiden - det er der da ingen, der vil se?

På positivsiden:
Har ikke pjækket fra løb i to uger.
Tog af sted i aften i regnvejr for ikke at svigte mit lille hold.

På negativsiden:
Er ikke blevet en skid bedre ....
Gad sgu da ikke af sted i aften.
Det er altså meget vanskeligt at være en moralsk anlagt og fin dame ... eller noget ...!



Lidt på forhånd - I don't care!

3 kommentarer:

  1. Hi hi nice at du flasher det nyeste indenfor toiletpapir - totalnørdet. Respekt :o
    J.

    SvarSlet
  2. Nemlig! Frk. Fisefornem - det er mig :o)

    SvarSlet