onsdag den 18. juli 2012

Evakueringsplanen er klar

Kvisten har ingen bagtrappe - en oplysning, der formentlig vil glæde min stalker.

Den manglende flugtvej bekymrer mig i perioder ...

Hvad nu hvis, der kommer en tsunami i opgangen eller monstrene på loftet forsøger at tiltvinge sig adgang til Kvisten og min spæde ungpigekrop - og kattebørnene og jeg bliver nødt til at evakuere hytten?

Hvad fanden gør vi så, når vi ikke kan komme ned ad fortrappen?

Jeg har tænkt og nu skal I høre!

Planen er som følger:

Jeg kører Snebolden i Bauhaus på lørdag formiddag og køber en røvfuld heavy-duty reb.

Lørdag eftermiddag er Frk. Dahl, Den Sorte Hævner og Den Røde Røver meldt til rappellingkursus i Markus Kirkens tårn.

Det er dog essentielt, at evt. ulykker sker på ét af disse tidspunkter: udmiddelbart efter jeg er kommet hjem fra job, løb eller i weekenden, når jeg har lettet mig fra køjen og er blevet nettet.

For så snart jeg er inden for døren ifører jeg mig dette outfit:

Lad os bare sige, at syningerne i såvel t-shirt som gamacher bliver testet til bristepunktet og at der ikke er meget overladt til fantasien ... og at det bliver over mit fede, døde lig, at jeg viser mig offentligt i den mundering.

Skulle den store ulykke ske midt om natten, er jeg dog ganske sikker på at absolut ingen ville kunne genkende mig, ikke engang min egen mor ville kunne genkende mig.

Det kommer måske som et stort chok for de af jer, der kender mig - men jeg er ikke nogen naturlig skønhed.

Det tager tid, lang tid siger jeg jer, for at få malet mig frem til mit normale halvvisne dagslook!

Uden make-up ligner jeg en krydsning mellem en dreng og en grim gris, no shit.
(Umiddelbart henledes tankerne til en yngre venstrepolitker, som tidligere har haft lidt lidt skatteansvar - undskyld, Peter ...).

Desuden har jeg en uheldig tendens til at ligge med den ene arm hen over hovedet og får på en eller anden facon, givet mig selv en seriøs gang Gøg-hår, som står lodret op på hovedet af mig.

Jeg ligner, uden pis, en tyk, usandsynligt grim hjemløs med en virkeligt dårlig hårdag.

Måske det rappellingkursus er en skidt idé?

Hum, ja - det er det jo nok ...

Så det er derfor, at jeg høfligt men bestemt, beder om at få evt. tsunami-/monstervarsler i god tid på sms, så jeg kan nå at få klappet kreaturerne i deres transporttasker, og jeg selv kan nå at komme i det rigtige outfit og lige få klappet en lille blomst på og blive hentet af en rar dyr- eller menneskelæge (med en ordentlig røvfuld slankepiller i tasken) i en Falck-lift, tak.

5 kommentarer:

  1. Rapelling? Hold da lige op hvor er du sej. Respekt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Cirka ... :o) og mine kattekreaturer er jyske mestre i tandemrappelling, cirka :o)

      Slet
  2. Tror det vil være mere effektivt at springe ud af køkkenvinduet og håbe på, at en buschauffør kommer forbi, så han kan springe ud af bussen og gribe dig, inden du rammer jorden. Det er jo sket før sådan noget! Og kreaturerne skal nok lande på deres poter, de er jo ikke kattedyr for ingenting!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret. Det vrimler nemlig med buschauffører nede i min gård!

      Slet