80'er mix fra Kvisten

Da jeg var teenager, var jeg sikker på, at den eviggyldige sandhed kunne findes i teksterne på de sange, der hittede.

Jeg sad klistret op ad ghettoblasteren og transkriberede derudaf.

Hvis mine idoler havde sagt det, så passede det!

De lå inde med livets sandheder og var vise og kloge på en måde som min lille teenagehjerne slet ikke kunne begribe.

Jeg lyttede og ledte febrilsk efter den sætning, som ville give alting mening og som indeholdt løsningen på mit lille livs store spørgsmål.

Jeg var stålsat i min overbevisning om, at det var i popsangene, at man fandt al sandhed i verden.

Crap .... skulle måske ha' sagt det højt med ord til nogen, så jeg kunne være blevet guidet i en anden retning :o)

I 1986 var jeg især glad for Spandau Ballet.
I dag kan jeg godt se, at jeg nok aldrig sku' ha' stolet på mænd med så meget eyeliner og så store skulderpuder ...
Men jeg var magtesløs, for der var altid saxofon på numrene og når der er saxofon, så bli'r det ekstra sandt!
Havde selv udviklet nogle fancy hand moves, når jeg dansede til 'Highly Strung' i ungdomsklubben.
Det så vist mest af alt ud som om, jeg forsøgte at brække min ene arm - men jeg var overbevist om at jeg så herresej ud!

Året efter hittede 'Sjæl i flammer'.
Eyeliner og skulderpuder var tydeligvis stadig the shit.
Jeg ku' vældig godt li' sangen. Men fattede ikke en skid af  teksten.
På den anden side - hvem fanden gør det?

Lige her i skrivende stund er det gået op for mig, hvorfor sangen ikke giver mening: der er ingen saxofon!

Hvis du vil opdateres på mit teenageliv, kan du starte her.

Ikke en skid sart!

Tror det der alderdom har sat ind.

Kan ikke holde til alt det løberi.

Har ondt i benern, i hoftern, tror også jeg har skinnebensbetændelse og en pisse øm achillessene.

Når jeg har siddet og skal op og stå, ligner jeg én der er kalveknæet på det ene ben, hjulbenet på det andet og med en tendens til tynd mave.

Nå men det jeg har lært i dag er:

... at man bliver noget mindre sart, når man har røvondt overalt og fryser, som en lille hund i en tynd snor ...
 ... og et af de stykker knækbrød man møjsommeligt har smurt med leverpostej ...
... ryger på gulvet ...
... og man glor lidt træt på det ...
... samler det op ...
... lægger det tilbage på tallerkenen ...
... og spiser det alligevel!

Nu har jeg så den trælse fornemmelse af leverpostej under den ene sok ...

Prøver at selvmedicinere med Yorkshire te og labre larver.

Det er medicinsk testet. Jo det er så!

Fascistens bekymringer

Hvad kan man lige bruge som en passende værtsgave, når man på det nærmeste har truet sig til kaffe hos naboerne?
Er der noget, der ville være mere på sin plads der end andet?
Et trommesæt, ørepropper, æggebakker eller anden funky lydisolering?

Nummerpladerne på den mystiske bil er i øvrigt blevet klippet.
Men spanden står der sgu stadigvæk!
Er lidt på bar bund - hvad gør jeg nu?
Synes helt ærligt, at det er en lidt en fesen og halv løsning - det var jo ikke lige det, jeg havde forestillet mig.
Havde nærmere tænkt en stor kontant præmie og en overstrømmede takkemail fra ordensmagten.
Vil gerne henstille til, at lovens lange arm behandler deres informere en smule bedre.

Er  forresten også så indebrændt over weekendens lottomillionærer, at jeg næsten ikke kan trække vejret.
Hvorfor fik jeg ikke alle de penge skal så få ha' så mange penge?
Det var sgu da en bedre idé er sgu da ikke ok.
Hvad med, at alle kronerne lige var røget ind på min konto der så var 135, der fik én million hver?
Pissetarveligt!

"Spiller du Lotto, Frk. Dahl?"
"Øh, nej .... gider ikke bruge penge på det ...!"

Så er den fikset!

Infofascisten var på spil i går aftes!

Skrev et vildt belærende utroligt pædagogisk brev til mine unge og volumenbegejstrede naboer.

Klappede det i en fin lille kurv med halloweenserviet og et par øl og satte trussels/fest-kombinationen foran deres dør.

Brevet virkede!

Måske endda lidt for godt ...

Her til morgen hang der en en seddel fra dem på vores fælles opgangsopslagstavle.

Har åbenbart skræmt ungerne til at invitere hele opgangen på kaffe næste lørdag :o)

Nå, da ungdommen var behørigt opdraget, kunne jeg så passende kaste mig over min anden nye bibeskæftigelse: informer for politiet i Aalleren!

Det har nemlig generet regelrytteren her, at der i ugevis har holdt en mystisk bil med smadret siderude i mit hood og optaget, hvad der kunne være min nye yndlings p-plads.

Nu er ungdommen tøjlet og lovens lange arm informeret, så I behøver ikke længere frygte for høreskader eller manglende p-pladser omkring Østre Anlæg.

Jamen det var så lidt!

Skal jeg virkelig gøre alting selv?

Har lige opdaget, at overskriften fra i går lød: 'Nemsis, dit navn er Sven!'

Sidder nu og overvejer et par muligheder.

Enten er I en flok ordblinde fulderikker eller også har I siddet og fneset, klasket jer på lårene og delt indlægget med diverse sprognævn og Dansk Retstavnings Institut og andre, der mener jeg bør indstilles til dummebøder.

Nej, I behøver ikke tjekke - jeg har rettet det!

Fejlen beror naturligvis kun på iver fra min side over hurtigt at få bragt dagens indlæg til folket.

Nåmmen, det er altså, hvad det bliver til i dag.

Skal hygge med Underbo og skrive belærende breve til vores studenternaboer, som i deres ungdoms vovemod tror, at det er cool at holde abefest kl. 18 en torsdag aften.

De ved ikke, hvad der har ramt dem :o)

Infofascisten strikes back!

 

 

Nemesis, dit navn er Sven!

Nu er vi på fjerde uge, hvor jeg slet ikke har pjækket fra løb.

Det er ikke fordi, det har skortet på modvilje fra min side.

Har skam haft lyst til at pjække hver evig eneste gang.

Er mødt op tirsdag, torsdag og søndag med slæbende fødder og onde øjne.

Er ikke blevet en skid bedre.

Er stadig den tykkeste, men er dog ikke den der kommer sidst i mål :o)

Så det kan egentlig godt være, at jeg er blevet en lille skid bedre.

Ligger stadig og kæmper med Sven Svingben, den luskebuks.

Han skyder genvej ad hemmelige stier og sniger sig over lyskrydsene, når ingen kigger.

Han har også ben, der er halvanden meter lange - nederen!

Sven kom først igen i dag. Men det er ok, for han er lidt sød :o)




Mig!

Sven ...

Tips til færdsel i den vilde natur og andre steder

"Frk. Dahl - har du ikke nogle gode tips?"
"Åh, hvor er jeg glad for I spørger. Har nemlig et skidegodt tip, hvis man ikke lige har nogle ørepropper!"

Skulle engang dele hotelværelse med Det Røde Apparat i Rusland.

Der var bare lige det 'aber dabei', at Apparatet kæmpede med en voldsom halsbetændelse.
Hendes mandler var på størrelse med to mellemstore kattekillinger.
Drøblen var ingen steder at se (tror måske den havde trukket sig ind i sig selv af ren og skær angst for kattekillingernes fremskredne størrelse).

Nå, men efter en lang dags sightseeing, russiske pelshatte og andet tingeltangel og 'interessant' lokal mad var både jeg og min svækkede værelseskammerat røvtrætte og styrede kalveknæede og skeløjede direkte mod seng og dyner.

Men ak og ve, min glade forventning om en dejlig og rolig nats søvn splintredes som Pia Kjærsgaards drøm om at blive geografilærer, når hun engang bliver voksen.

Apparatet rallede som en defekt to-takts motor i modvind, under vand og op ad bakke.

Efter et velrettet spark fra mig mumlede Apparatet: "Ondskyld, ondskyld - jeg skal nok lade være!"

Et nano-sekund efter rallede hun højere end nogensinde før og jeg var på desperationens rand - med hjertebanken, rystende hænder og våde øjne ledte jeg febrilsk efter et passende støjværn, der kunne holde de ulidelige lyde ude.

Jeg håndterer bare ikke snorken særligt godt. Bliver nærmest bange.

Fuld af fortrøstning forsøgte jeg mig med to vatrondeller, men  nej - ralleriet nåede nu uanede højder og en sølle vatrondel var en ussel modstander mod Apparatets mandler!

"Våde vatrondeller!", tænkte jeg, "Det må være sagen!"

Men heller ikke vådt vat kunne gøre det ...

På dette tidspunkt pev jeg som en tøs og var nærmest utrøstelig og Maude-agtig, indtil jeg kom til at kaste et blik på tyggegummiet på natbordet ...

Tre stykker blev hastigt tygget til og stoppet i det ene øre og tre stykker til det andet øre.

Oh, lyksalige stilhed, fred og englevingers hvisken.

Veltilpas og stokdøv lagde jeg mig nu ned på puden og sov de retfærdiges søvn - kun kortvarigt afbrudt efter et par timer, da dragee overtrækket begyndte at løbe ud af ørerne og ned i håret ...

De interimistiske ørepropper blev hastigt udskiftet med seks nye stykker tyggegummi og endnu engang kunne jeg sove sødt.

Det tog lidt tid næste morgen at pille tyggegummirester  ud af håret - men alt i alt kan tyggegummi klart anbefales som et effektivt støjværn ude i vildmarken eller på russiske hotelværelser og den slags.

Jamen det var så lidt!