Ferie - dag 4:

Jeg fortsætter med beretninger fra en receptionistens drabelige ferie.

Feriedag nr. 4 stod barnet tidligt op kørte hjem til senioren med rundstykker og chokoladeboller med håbet om hjemlig hygge og moderlig omsorg.

Det sker ganske ofte, når der er mor/barn-samvær, at forventningsafstemningens svære kunst bliver sat under kraftigt pres.

For det første var senioren ikke klar, da barnet arriverede med favnen fuld af duftende bager-godter.

Barnet blev lidt små-irriteret. Satte kaffen over og tyvstartede på det første rundstykke.

Da senioren var dullet færdig, blev der morgenhygget i fordragelighed.

Så stod der spadseretur på programmet (aftalt på forhånd). "Tag sko med du kan gå i", sagde moderen.

Her begik barnet dagens første faux pas ... Havde taget sandaler på. Ca. sådan nogen her:

"Åh nej, græsset er vådt!", vrøvlede barnet på vej ned ad stien mod fjorden.

"Ja, hvad regnede du med? Det har regnet i nat og været tåget her til morgen!", sagde moderen spidst.

"Jamen, jeg troede solen ville ha' brændt det væk nu", ævlede barnet, mens det lavede høje knæløft.

Så blev der spadseret i venlig sameksistens i et par kilometer.

"Vi kan gå tilbage langs vandet!", foreslog moderen.

"Nej, ikke på vilkår!", protesterede barnet. "Jeg gider simpelthen ikke ha' sand mellem tæerne!".

Den meningsudveksling blev efterfulgt af en absurd omgang plageri fra senioren, som barnet ALDRIG var sluppet af sted med.

Barnet fik dog sin vilje og turen hjem gik via fast grund.

Frokosten blev indtaget i sofaen - fantastisk! Barnet fik sin vilje igen.
For 25 år siden var det ALDRIG gået. Godt senioren er mildnet med årene :o)

"Skal vi ikke ha' en eftermiddagslur?", foreslog moderen.

Den var barnet ikke sen til at gå med på. "Jo, men så skal jeg også ha' tæppe på!", ynkede ungen på 42 og krøllede sig sammen på moderens pygmæsofa.

Og her var karma så blevet så skidetræt af barnet, at der blev delt røvture ud resten af besøget:

- Moderen glemte at tæppe det frysende barn til.

- Så kunne barnet ikke falde i søvn, fordi moderen snorkede, igen ...!

- Barnet stod op og lavede kaffe, igen, som moderen konkluderede var blevet for tynd, fordi kaffefilteret kollapsede - fail!

- Herefter satte barnet havemøblerne fint på terrassen, så kaffen kunne nydes i det fri - fail ...
Der var tordenfluer og moderen nægtede at komme udenfor ...

Åh forventningsafstemning - lærer det bare aldrig!