En lille smule bortvist ...

Så har verdensfirmaet receptionist-fri de næste tre uger og én dag (så Mor E kan blive kørt til tandlægen igen).
Der går af arven her - det er ikke godt.

Har det altid en smule svært med at gå på ferie.

De første par dage lider jeg under følelsen af, at være blevet bortvist ....
Alle de andre er på job. Hvad laver de? Hvad sker der? Er der noget godt til frokost?

Planen for mine bedrifter de næste uger er klar:

- gå i vejen for kattene (de plejer at ramme køjen igen, så snart de har fået morgenmad.
Det bliver et helvede for dem og de vil være i permanent søvnmangel indtil jeg starter på job igen).

- lade være med at se noget på Kanal 4 (med mindre det er Hart of Dixie, som jeg godt må se for kattene).

- forsøge at lade være med at spise chips med dip til samtlige måltider

- sove længe (selvfølgelig ikke til senere end kl. 8 - alt andet er jo noget værre svineri, ikke sandt?)

- se Mad Men på DVD og drømme om, at jeg er gift med Don Draper og øve mig i at være mere som Joan.

- passe mit løberi og lade være med at pjække.

- spise morgenmad i sengen - hver dag.

- nasse formiddagskaffe hos de hjemmegående veninder.

- gå i Biffen og se alle de film jeg kan nå.
(Nej, det er ikke muligt at se en film uden en stor kop kaffe og en plade Rittersport.
Det er derfor jeg ikke må pjække fra løb).

- se tv til langt ud på natten.

- køre en tur med tørve-toget i Lille Vildmose (jamen det vil jeg bare skidegerne).

Nej, jeg skal i bund og grund ingenting (har brugt alle pengene på Noa Noa og sushi ...), men det er helt ok.

Én af fordelene ved at være luddoven er, at man ikke behøver voldsomt meget underholdning.

Men aller først må jeg altså lige arbejde lidt med at være mullen over at være blevet bortvist.

Glade, dejlige ferie til mig :o)