tirsdag den 8. januar 2013

Gensynsglæde

Halelluja - Snebolden er hjemme igen!

Mekanikeren kom slæbende ind i receptionen i verdensfirmaet med den gamle ratstamme.

Han syntes lige godt, at jeg skulle se, at jeg fik noget for pengene.

For de få interesserede kan det oplyses, at det var ratvinkelsensoren, som var gået sig en tur.
En lille dingenot på 5 cm, som til trods for sin klejne størrelse alligevel gjorde, at hele ratstammen skulle udskiftes.

Snebolden er helt vild nu!
Rattet suser rundt, som var det rene kuglelejer (nej, jeg aner ikke hvad fanden jeg snakker om).
Synes endda speederen er blevet mere medgørlig?

Det var et rørstrømsk gensyn. Steffen (snemanden på bakspejlet) fik nulret fusserne.
Der blev tændt for Radio24syv. Rattet fik en krammer og bagruden fik et skvæt sprinklervæske.
Jeg var hjemme.

Nå, men må smutte nu. Skal til at finde spændende opskrifter på havregrød og pasta med ketchup ...


#FattigrøvForever

1 kommentar:

  1. Nu huskede du vel at desinficere rattet, før det fik en krammer? Velkommen hjem Snebold, verden er ikke det samme uden dig!

    SvarSlet