En regelrytters arbejde er bare aldrig færdigt.
Tilpas med tanken om, hvordan mine fine regler ville give hele tre opgange fornyet livsindhold, lagde jeg hovedet på puden i går aftes, klar til at sove de selv-retfærdiges søvn.
Kl. 1 blev soveværelset på Kvisten ramt af discorytmer og basgang.
Frk. Fascist var ikke imponeret!
Lå og skubbede lidt til katten og skumlede over, hvem den formastelige med det effektive anlæg kunne være.
Ahr, det kunne jo også være de bare lige skulle høre den ene sang ...
Besluttede mig for at vente lidt og hev katten lidt mere i halen.
Efter ti minutters venten og kattehalehiveri måtte 'fællessang på Bakken' sgu da være færdig?!
Det var det ikke!
Så med fare for liv og lemmer hang Frk. Fascist ud af vinduet på Kvisten for at tjekke efter lys, åbne vinduer og andre afslørende detaljer.
Synderen blev lokaliseret og i al hast blev der blev brygget en indigneret 'vi er jo nogen, der har et arbejde at passe. Så hold kæft!' sms sammen og sendt.
Kort efter stoppede musikken og jeg måtte tilfreds erkende, at min autoritet tydeligvis også skinnede igennem pr. mobilt medie.
Kort efter tikkede der en sms ind.
Aha!!! Tænkte jeg, nu undskylder de nok på deres grædene knæ og er begyndt at bage kager til mig!
Det gjorde de ikke.
Jeg havde sendt sms'en til nogen, der ikke engang bor på gaden ... Ups ...!
Vi fik udvekslet et par høfligheder og ønsket hinanden en fortsat god nat.
Nu hvor der igen var stille, blev kattehalehiveriet indstillet og frøken og dyr gik igen til ro.
I morgen bliver det bedre!
Her til aften har jeg nemlig sat cykelskursdisciplinregelskilte op i cykelskurene.
Nu kommer der ro og orden!
Bare vent.
(Ja, det er vores cykelskure jeg har sat dem op i - ikke nabogårdens).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar