torsdag den 12. juli 2012

Bare jeg vinder!

Har været på job i dag og kørt den afslappede feriestil i  natkjole og pyjamasbukser storbluse og gamacher fra Noa Noa og en gang klipklappere.

En kort overgang blev det en smule for afslappet.

Tog telefonen uden at se på displayet:

Receptionisten: ".... Mette speaking"
(fik øje på et dansk telefonnummer på skærmen)

Receptionisten igen, lidt kækt:"Ja, vi kører så internationalt tema i dag -  det er Mette!"

Kunden: "................" (dyb tavshed i den anden ende af telefonen)

Receptionisten:"Ja, hallo?"

Kunden: "Åh, undskyld - jeg troede det var en telefonsvarer!"

Og nu til dagens store nyhed.

Jeg er blevet indstillet til Münchhausens ærespris for særlig kreativitet.

Jo jo, det er skam sandt!

Indstillingen kommer på baggrund af min helt ekstraordinære indsats i dag.

Først åd jeg tre flødeboller og en pose lakridsbogstaver for at fejre chefens ferie casual Thursday i receptionen.


Så meldte løbeveninden med den fine hestehale og den forstuvede fod sig klar til motion i aften.
Jeg fik talt hende fra det ...

Sidste men ikke mindst, spiste jeg en pose chips på et leje af dip til aftensmad og blev ramt af akut bornholmsk sovesyge og faldt om på sengen og sov som den levende død indtil for en halv time siden.
(Lånt fra den skidedygtige StineStregen)

Min utrolige klogskab kender ingen grænser!

Jeg er et geni og min totale overtagelse af verdensherredømmet er uundgåelig og lige omkring hjørnet!

Det er kun et spørgsmål om tid.

Nu er I advaret.

5 kommentarer:

  1. Jeg synes det lyder som om du har gjort dit i dag for at få samfundet til at hænge sammen.

    SvarSlet
  2. Jeg er vist snart nød til at melde min ankomst på kvisten .... Til motivationssamtale , ikk ?

    SvarSlet
  3. Synes hellere du skulle melde din ankomst i (løbe?)klubben! Du er savnet!

    SvarSlet
  4. Jamen pige barn dog, du må virkelig have akut tromme syge, der var ikke meget reel mad i noget som helst af det der. Og man bliver SÅ ramt når man ikke i det mindste får et eller andet sundt. Men hey, man ved det, det til trods lærer vi aldrig!!!

    SvarSlet
  5. Jeg synes, du er KLOG og smart og jeg stemmer på dig...

    SvarSlet