Det bliver nok et efterårsbryllup

Har dårlig samvittighed.

Tog ikke til Roskilde og så Bruce.

Vi plejer at ha' en aftale.

Han kigger forbi og gi'r et nummer - jeg lytter og tørrer savl af hagen, mens jeg ligner Leif Lalleglad.

Men jeg lider af festivalfobi. Der er folk, der skubber og tisser overalt.

Det dur bare ikke til Frk. Fin.

Så jeg blev hjemme.

Men åh .... nu nager det. Tænk hvis han tror jeg ikke længere vil giftes?

Det vil jeg - Aj låååååååååwww juuuuu, Bruuuuuuuce!!!

Vi går way back!

De første koncerter i sen-firserne var sammen med brugsuddeleren Elmer ...

Senere blev det Holmgaard, som jeg kunne dele min dybe, lidt forstyrrede kærlighed til überbossen med.

Vi gik forberedte til koncert.

Flere måneder før begivenheden gik vi i gang med at spille alt udgivet materiale - ALT!
Der måtte ikke snakkes under numrene.
Men der blev taget notater og form og indhold blev debateret ivrigt imellem cd'erne.

Så blev der lavet lister.

"Vi laver en top-10 over bedste numre!" (skrive, skrive, skrive)
"Nej, en top-20!" (skrive, skrive,skrive) ...
Det endte altid med en top-30 ...

Herefter skændtes vi, mens spyttet røg igennem stuen blev rækkefølgen diskuteret.
Debatten om bedste åbningsnummer og bedste afslutningsnummer resulterede hver eneste gang nærmest i håndgemæng.

Inden hun begynder at brokke sig, så får I den eneste sandhed her!

Bedste åbningsnummer: Cadillac Ranch (så er festen altså i gang!)
Ja, lyden sucks - men make it work!

Bedste slutnummer: Twist & Shout (der bliver digtet, sludret, revet op i tempo og trukket helt ned på gulvet - åh gud, du er så lækker, lækker, lækker!!!).

Vi ses næste gang, Bruce - det lover jeg. Bliver aldrig hjemme igen!