Viser opslag med etiketten sms. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sms. Vis alle opslag

tirsdag den 6. november 2012

Hvem er det, hvem er det???

Får besøg næste torsdag, men jeg ved ikke hvem det er!

Det er frygteligt spændende!
(Nej! Der sker ikke det store på Kvisten, så jeg tager, hvad jeg kan få!).

Min radiator skal påføres en dingenot og varmekontrollen har meldt deres ankomst.

Det tidspunkt de havde udstukket for dingenotmontering, passede mig skidt og jeg foreslog et alternativ.

Det afstedkom så en del sms korrespondance.

Der har aldrig stået et afsendernavn, så jeg er helt ærligt en lille smule spændt på, hvad der venter, når jeg åbner døren.

Leder jo efter en ekstratjans, så jeg kan booste Kvistens kriseramte økonomi og jeg overvejer tjansen som synsk, spåkone eller alternativt gemen plattenslager ....

Sms strømmen gik som følger:

 Varmekontrollen: 'Kan du på torsdag den 15. 11 mellem kl. 8 og 10, mhv varmekontrollen ?'

Kvisten: 'Ja det er super!'

Varmekontrollen: 'Ok, og kan jeg så stole 100% at du nu husker det, vi er nemlig vandt til at blive brændt af rimelig tit?'

Kvisten: 'Ja det kan du sagtens. De kalder mig info fascist på job. Jeg har styr på den slags. Vi ses torsdag den 15. november mellem 8 og 10!

Varmekontrollen: 'Super det lyder bare rigtig godt, jeg har respekt for folk der resektere en aftale, vi ses på næste torsdag imellem kl 8 og 10.'

Jeg har gloet dybt i glaskuglen og forudser, at det er en ung tøs på max 19, som hedder Michelle, Tabitha eller sådan noget.

 
Afsløring af varmekontrollens identitet broadcastes her på siden torsdag den 15. november - vent i spænding!
 
Hvis I nu synes I er skidesmarte og tror I er pissekloge og har bedre styr på det der med varmekontrollanter end Frk. Klog her - så skriv en lyd og kom med et bud, så sætter jeg sgu en pose ABC lakridser på spil.
 
Den der kommer tættest på alder, køn og navn får lidt at gumle på i posten :o)