Den næsegruse beundring over mine fortræffeligheder som tjekket stjerneblogger udebliver.
Det gør ligeledes de lallende, starstruck kommentarer i kommentarfeltet (hvor visse af læserne synes at have lange samtaler hinanden imellem?), små hyggelige gaver og de store kontante sponsoroverførsler til min slatne bankkonto.
Det er også kun blevet til en enkelt lillebitte stalker-henvendelse her på bloggen efterfølgende til trods for Ducky's og Stinestregens store arbejde på Twitter for at skaffe mig min helt egen stalker.
Så indtil videre må jeg nøjes med den freak, der går og kommer toiletpapir bag min postkasse ...
Det har stået på i månedsvis.
Banditten stikker det ind bagved kassen (lige nede i hjørnet):
Jo jo, hold nu kæft med, at du ikke kan se det! Lige her i hjørnet, sagde jeg:
Jeg hiver det ud og smider det på gulvet (kaster lige lidt tak ud til vores gulvvasker, som gider samle det op).
Har skrevet en bestemt seddel og sat op ved siden af postkassen:
Der er ikke kommet mere toiletpapir bag kassen siden :o)
Men nu går jeg alligevel og savner lidt kontakt, så here goes:
Hvis du er dyrlæge eller menneskelæge, elsker katte og sushi og har en ordentlig røvfuld slankepiller i tasken, så må du godt være min stalker.
Jamen det mener jeg sgu.
