mandag den 30. april 2012

Åndgyld ...

Kære madklub

Hvis I læser dette (ok, det ved jeg godt I ikke gør - bästissen har travlt, Olsen er blevet mor og det Røde Apparat "når ikke engang at svare på sine sms'er").

Så det her er vel ret beset en totalt irrelevant information til alle I andre, som ikke skal hjem til mig og spise i aften ... (P.S. Vi skal ha' hjemmelavet pizza):

- I får kun Oreos til kaffen ('nogen' kom til at spise den æske Mimoser, som I også sku' ha' haft ...).

Før det gik galt

 
'Nogen'?

Ja, ja, ja 'Dyrenes Bekæmpelse', pis nu bare ind i kattebakken igen - jeg ved godt at katte ikke må få chokolade!!!

- 'Nogen' gik i seng med en smule kvalme og lettere dårlig samvittighed i går :o(

søndag den 29. april 2012

Zzzzzzzzz ......

Pollenhammeren har givet mig sådan én i roen.
Gik i brædderne som en lammestiv novice i går aftes.

Efter en god nats søvn drog jeg storgabende af sted til en gang step med Tante Pip i formiddags.
Præsterede næsten at følge koreografien.
Blev en smule rundtosset af og til - hvilket så ogå meget muligt kan skyldes min elendige kageform.

Herefter gik turen mod Mou og en gang frokost. Turen tager 20 minutter, men øjnene blev ved med at ville falde i. Til sidst sad jeg med opspilede øjne og stirrede stift på vejen for at holde mig vågen.

Det mødrende ophav havde glædet sig inderligt til en tur i planteskole og en rundtur i et supermarked eller syv.
Men barnet stillede sin mest snøftende, øjenkradsende og ynkelige mine op og således blev det til en lur på sofaen i stedet for en pilgrimsvandring con Genéve Konventionsforhandling :o)

Ahhhh .... man bliver aldrig for gammel til forældremanipulation :o)

lørdag den 28. april 2012

Verden: 2 - Dahl: 00

I går, gæster = ingen indlæg.

I dag, ophold udendørs i et par timer = dødssøvn v/nasty pollenangreb = ingen indlæg.

Lånt fra www.stinestregen.dk

 
Prøver igen i morgen. G'nat!



torsdag den 26. april 2012

Fede Dorit in spe

Underboen havde stive stænger i dag, så jeg måtte alene af sted i løbeskolen.

Armen jeg havde ondt af mig selv og kampudtænkte diverse high-quality underskyldninger for at blive hjemme. Men da den bedste jeg ku' komme på, var at jeg sku' tisse - ja, så strammede jeg tvært stropperne på sports-bh'en og trampede ned ad trapperne.

Jeg bliver jo for fanden nødt til at kompensere for at jeg hele ugen har ædt som om Fede Dorit åbenbart trængte til lidt konkurrence ...

Af sted gik det - vi sku' prøve en ny rute.

Som nogen af jer jo nok ved, så går jeg og 'sjat-hygger med min egen form for OCD' i form af et par regler her og hisset og en lille skuffeindretning eller syv ... og nye ruter giver mig nærmest full-blown angstanfald!

Så jeg pev og brokkede mig hele turen (inde i mit hoved, for de andre gider ikke høre på mig???)

Det er jo komplet umuligt at finde ud af, hvordan man skal disponere sine ikke-eksisterende kræfter, eller vide hvor langt man er kommet (når man for 147. gang har sat GPS-uret forkert til ....spade!).

Ikke et eneste rødt lyskryds ramte man - den grønne bølge og min fede bare røf!
Det er jo eneste chance for at få sig en lille snydepause (ok, indrømmet - jeg var nede og gå, når de andre ikke kiggede :o)
Hvad sker der for jer inde ved Teknisk Forvaltning i Aalborg??? Er I løbet tør for røde pærer???

I er så tæt på at komme på hater-listen!

Siger det bare.

onsdag den 25. april 2012

PET eller Madlog?

Det er gået op for mig, at jeg er under overvågning!

'Nogen' har sat et kamera op på kvisten og filmet mig, under min jagt på alt spiseligt i universet i søndags.

Og inden I spørger, så var det især forsøget med svupperterne, som voldte mig kvaler og gav yderligere appetit.

Det så sådan her ud.

tirsdag den 24. april 2012

Nu med sugerør

Hænger på i løbeskolen. (Bliver snart bortvist pga uduelighed - jeg ved det bare!).

Efter en måneds pause er det den rene tortur at kæmpe sig igennem de 5 kilometer.
Ja ja, det var kun knap 4 i dag - men ham opvarmningsfascisten gik da helt amok med sanktføjdans, badutspring og rullefald - så det må sgu tælle for 5. Bum!

Fik lokket en lille flok med på dagens ørkenvandring.
Efter et par kilometer lå jeg i front (ikke et ord om, at de to var skadede og de tre sidste var 70+).

Mens jeg løb der i front, fik jeg øje på mig selv i nogle butiksruder ... - skal så lige ha' strammet stropperne på den der sports bh!
Armen det var bare ikke pænt!

Vi prøver igen torsdag -  de der tre på 70+ skal bare ha' baghjul igen, yirrr!!!
Sven Svingben, eat my dust!

I morgen holder jeg ungdomsfest!
Kørelærerveninden kommer til sushi med den søde teenage datter og den skønne veninde med de lange ben.

De to unge stjerne skal hjælpe den gamle tante med bloggen.
Så i morgen aften er der med sikkerhed billeder under det dertilhørende faneblad, Ama'r!

Har helt ondt af de to trunter.
De kommer til at sidde og himle med øjnene over gamle mor og lamme tante!

I et af de der programmer,som jeg aaaldrig ser, har jeg lige hørt sætningen: "Når jeg er i byen, så drikker jeg det der med meget alkohol i. Hvad er det det hedder? Thousand Island!".

Thousand Island, really??? Med sugerør eller hvad?

mandag den 23. april 2012

Hønserøven på job

Ralle, ralle ... krøllet i hjernen.

Bliver man nogensinde voksen nok til at kunne håndtere verden, når den ikke retter sig efter en?

Jeg gør så tydeligvis ikke! De små grå prikker og stikker og slår lidt knuder.

Har siddet i verdensfirmaet og lignet en total hønserøv hele dagen - sure, sure dame!

Man tænker ikke godt, når man er gal i skralden.

Nogen, der ved hvordan man får pakker tilbage fra Langbortistan?
For det er muligvis der jeg har sendt det meste hen i dag :o(

Satser på en bedre dag i morgen der, hvor jeg tjener mine penge - og nej, det er ikke på flisen!

En aften med madklubben må kunne rette krøllet hjerne ud igen.

Selvmedicinering med mad. Bare vi skal ha fritter!

Vågner definitely op i morgen og er pivtynd og rationel og ved lige præcis, hvad jeg skal sige for at lyde maje klog!

Crap, chancen for at jeg stadig er kuglerund og et hysterisk apparat er nært foreliggende, ikke?
Nogen sagde en gang, at jeg var en 'High-maintenance tension monger' - det passer sgu nok meget godt ...

Dammit - lærer det bare aldrig!!!