Maren, den so

- Nå, Dulledahl ... Hører du har fået nyt tilnavn?

- Mnjah ... de kalder mig Plet-Maren-Den-Beskidte-So.

- Hold da op. Hvordan kan det være?

- Jeg spilder på mig selv. Altid.

- Altid? Det var tit.

- Altid! Jeg fatter det ikke. Jeg må have nogle seriøse motoriske problemer.

- Hvad har du nu spildt?

- I går fik jeg næseblod. Ud over det hele! Ovenpå næsen, ned ad hagen, ned på skrivebordet, ned på kjolen og da jeg så bukkede hovedet for at se, hvor det røg hen - så sjaskede det også rundt på gulvet.

- Drabeligt!

- I morges på job skød smørret ud af rundstykket og ned på kjolen.

- Det var ikke godt.

- Nej, forsøgte at vaske fedtpletten af - men det blev det så ikke bedre af.

- Æv.

- Og så huggede jeg en is på job i eftermiddags og skyndte mig at spise den, mens chefen var på rundtur i butikken.

- Jamen det var da optur?

- Nej, for jeg spildte igen og så sad jeg der med en stor chokoladeplet ovenpå julekuglerne ... Prøvede at vaske igen, men det så endnu farligere ud.



Jamen, det er langt værre end det ser ud til her!

- Du må vist hellere satse på, at Noa Noa bruger meget sort i efterårskollektionen.

-  I know. Har i øvrigt også rykket forstykket af kjolen og har ikke gidet sy det. Så jeg har brugt klipsemaskinen til at fikse det. Med mit held, så glemmer jeg at tage den ud og lortet ruster i vask.

- Jeg gi'r op.


 

Fredag aften i provinsen

Der er kollega-hygge på programmet i morgen aften.

Nu er det jo altid vigtigt at forventningsafstemme, når der sådan er oplagt til en kollegial afslutning på arbejdsugen.

Så jeg bad damerne om at skrive et lille oplæg til, hvordan aftenen skulle forløbe.

Lad os bare sige, at der både er sammenfald og modsatrettede interesser ...

Første Kollegas udlægning:

· Vi køber lidt sushi

· Vi supplerer med brød, pålæg, ost m.m.

· Jeg ryger en cigarillos på altanen

· Vi drikker hvidvin

· Alt sammen hjemme hos mig

· Jeg ryger en cigarillos på altanen

· Anden Kollega og Tredje Kollega rydder op

· Jeg ryger en cigarillos på altanen

· Vi drikker lidt mere

· Jeg ryger en cigarillos på altanen

· Vi ringer efter nogle mænd

· Jeg ryger en cigarillos på altanen

· Der kommer ingen mænd

· Jeg ryger en cigarillos på altanen

· Vi drikker endnu mere

· Vi tager for meget make-up på

· Jeg ryger en cigarillos på altanen

· Vi tager ind til byen og får en enkelt eller to

· Jeg ryger ikke mere

· Vi forsøger at komme i kontakt med fyre

· Det lykkes ikke

· Vi forsøger at komme i kontakt med alt, der har en puls

· No luck

· Vi skændes med en garderobedame

· Jeg ryger en cigarillos, mens vi slingrer ned af Vesterbro

· Falder deprimeret i søvn….

 

Anden Kollegas udlægning:

1. Handler brød, ost mv. i LIDL Nørresundby på vej mod Aalborg (fordi jeg er hjernevasket og det er billigst)

2. Vi henter sushi

3. Vi åbner hvidvinen, fordi vi ikke har fået alkohol, siden vi forlod jobbet og er ved at dø!!!

4. Den første kollega indser, at rygning er usundt og lugter og vælger derfor at stoppe ;-) (og jeg pudser liiiige glorien imens) (Første Kollega: "nej jeg gør ikke!")

5. Vi spiser, imens vi åbner flaske 2, 3 og 4

6. Forsøger med make-up’en og mener, vi har gjort det rigtig godt!

7. Bliver teenage-agtige og forsøger at shake alt der kan findes, for vi er jo ikke fulde nok!

8. Shaker ødelagt. Mener nu, det er en fornuftig idé med shots …

9. Bliver enige om, at make-up’en nok er forsvundet, så vi må hellere få noget mere på.

10. Tænker det er mest fornuftigt at gå ind til byen – og vi ved jo at alkohol, frisk luft og kulde er en god kombination, som man kun bliver mere ædru af. NOT!

11. Hygger i byen. Første Kollega snaver på 2 forskellige, Tredje Kollega flasher bryster og mig, tjaaaa jeg bliver sikkert væk …

12. Anden Kollega fundet igen, men har mistet garderobe nummer (Første Kollega: "så længe du har min nøgle!")

13. Tænker, at vi ikke har fået kcal nok i løbet af aftenen og bliver enige om, at en lille pizza på vej hjem, gør jo ikke noget.

14. (Første Kollega: ”Glemmer at pizza direkte fra ovnen er MEGET varm!”).

15. Har nået stadiet, hvor vi ikke kan tale rent længere, men er stadig ”kloge” nok til at mene, at ’Stram op’ kl. 12.00 lørdag er et fornuftigt valg.

 

 

Maren - min nye bedste ven!

Sad der på jobbet her til morgen og så vigtig ud, da posten kom ind med dagens breve og pakker.

Der var en pakke til mig - en bog!

Fra Maren!

Kattemad, sushi-pinde og næsespray for at understrege ejerskab!

Med personlig inskription!

Er stadig ikke sikker på, om hun kan li' mig lidt eller er bange for mig ...

Har været revnefærdig af vigtighed (og lidt af kyllingeburrito) hele dagen og helt glad indeni.

Har gode venner, der sender gode pakker til mig - det bliver man måske også selv lidt god af.

Hvis der nu skulle være andre, der gerne vil gøre mig glad, vil jeg da godt ha' noget af det her:

Sulten, igen ...

Noa Noa - luk mig ind!

Dem her har så mange, de sælger af dem!

Gimme, gimme, gimme!

Gensynsglæde

Halelluja - Snebolden er hjemme igen!

Mekanikeren kom slæbende ind i receptionen i verdensfirmaet med den gamle ratstamme.

Han syntes lige godt, at jeg skulle se, at jeg fik noget for pengene.

For de få interesserede kan det oplyses, at det var ratvinkelsensoren, som var gået sig en tur.
En lille dingenot på 5 cm, som til trods for sin klejne størrelse alligevel gjorde, at hele ratstammen skulle udskiftes.

Snebolden er helt vild nu!
Rattet suser rundt, som var det rene kuglelejer (nej, jeg aner ikke hvad fanden jeg snakker om).
Synes endda speederen er blevet mere medgørlig?

Det var et rørstrømsk gensyn. Steffen (snemanden på bakspejlet) fik nulret fusserne.
Der blev tændt for Radio24syv. Rattet fik en krammer og bagruden fik et skvæt sprinklervæske.
Jeg var hjemme.

Nå, men må smutte nu. Skal til at finde spændende opskrifter på havregrød og pasta med ketchup ...

#FattigrøvForever

Skal - skal ikke?

Der stod en flaske vino i receptionen i dag.

Blev lidt glad - kan godt li' gaver.

Men da jeg så nærmere på flasken, kom jeg lidt i tvivl ...

Skal, skal ikke?

Kan godt li', at de syntes de var nødt til at forklare 'gift' ... :o)

Must improve!

Må holde op med at være doven og ikke skrive indlæg i weekenden.
Vil gøre mig umage denne uge og skrive noget sludder til jer hver dag!

Lørdag blev brugt på at danse, hvilket mange sikkert synes er vældigt.
Jeg bryder mig altså ikke om det - kommer så nemt til at svede og det passer dårligt til min eksklusive livsstil.

Søndag gloede jeg på snevejr (ja, jeg burde ha' taget nogle billeder til jer - det skete så ikke ...).
Ringede til det mødrende ophav og fik udkørselsforbud.
Hun lider af akut sne-angst, i langt højere grad end barnet, som ellers er pænt pivagtig i den henseende.
Hun havde ikke nerver til at barnet skulle ud i elementernes rasen for at besøge fødebyen - til trods for de to adventsgaver, der venter på hende.
Er der så meget som udsigt til rimfrost, standser al udendørs aktivitet, indtil der ikke er den fjerneste risiko for nattefrost.
Vi blev enige om, at hvis vi ikke så hinanden før efter forårets komme, så måtte jeg ned i anlægget og hente mig en and til juleaften.

Hentede lidt sne ind til kattene. Miss E slog sine små poter ned i det og havde en fest. Rasmus var bange for sneen og gik i seng ...

Fik også pakket julegaver ind, pudset sølvtøj og var nede og sparke Snebolden fri for det hvide lag, så jeg kunne komme på job i dag.

Havde ikke kalkuleret med den snerydder, som her til morgen havde sparket en vold af sne op bag Snebolden.
Brugte unødig lang tid på at sparke sneen væk med gummirøjserne.
Burde jeg ha' en skovl bag i bilen? Ja ja, Bagkloge-Åge ... skal nok få købt én!
Kan være jeg ku' undgå at få det meste af sneen ned i gummistøvlerne, hvis jeg skovler i stedet for at sparke?

Er Underbo en helt, fordi hun kom og skovlede mig fri, da Snebolden satte sig fast, da jeg kom hjem her til aften?
Det kan jeg love jer for!

Ønsker mig sådan en her. Kan sættes udenfor min dør.

 

 

(Apropos ønsker, så tror jeg, at mine kolleger hader mig. Der var ikke noget i min sok i dag ...).

En dag i Verdensfirmaet ...

Har i dag kunnet konkludere, at der findes to slags kolleger.

 

Den der kommer en Smarties Rassel Rudi i receptionstens sok og den der kommer en seddel i med en havenisses bare røv ...

 

Julestemningen breder sig på Kvisten

Det var dødkedeligt at ligge i køjen og hoste i går.

Man kunne jo ikke lave andet end glo på sine 9 analoge kanaler (fordi man ikke kan finde ud af at klappe de digitale på ...).

Jeg kunne ikke engang drille kattene - de var rykket ud af soveværelset - de sagde jeg larmede af helvede til?

Så jeg slæbte mig hostende og spruttende ned ad trappen her til morgen.

Fik skrabt Snebolden fri for sne og is og kunne så ikke finde mobilen i dametasken.

Travede hostende og spruttende hele vejen op på Kvisten igen for at lede efter den.

Kunne ikke finde den, men fik til gengæld sat gummistøvlesnespor i hele lejligheden, mens kattene fra deres lune pudeplads foran radiatoren knap nok gad kigge på mig.

Bumlede ned ad trapperne igen og fandt mobilos i bunden af dametasken ...

Vil i øvrigt godt lige sende en hater ud til Ford, som er nogle røvspader, fordi mine sideruder hele tiden dugger til.
Sikkert fordi de har været en flok Einsteiner og sløjfet den bedste knap - den der både blæser luft ind i bilen og op på forruden.
Det ku' jeg godt ha' fortalt dem, at de sku' lade være med - hvis de bare havde gidet spørge.

Det er så nok ikke Fords skyld, at jeg ikke fik banket vinduesviskerne ordentligt fri for is.
Så det er nok min egen skyld, at jeg ikke kunne se ret meget ud af forruden over i passagersiden.
(Undskyld, Hr Betjent ..).

Hvad siger du? Kunne jeg bare lige ha' holdt ind til siden og fikset det?
Jeg forstår ikke, hvad du siger ...

Julehumøret fik et lille nøk opad, da jeg kom på job og alle andre også hostede og rallede.

Det hjalp endnu mere, da jeg fandt ud af, at en sød kollega havde puttet en Smarties julemand i min julesok, som hvert år bliver monteret på receptionen i verdensfirmaet.

I aften vil jeg drikke mig skæv i hostesaft og hive kattene i halerne!

Hold kæft - havde allerede ædt julemanden, da jeg kom i tanke om at tage et billede ...

Vingummiernes hævn

Egentlig skulle dette indlæg bare ha' været et billigt grin til jer ifht., hvad der sker, når man kombinerer en Haribo Megaroulette med en lettere allergisk personage ...

I stedet sidder jeg nu og snøfter i skægget over, hvad der dog skete med mit ungdoms så faste kød og markerede kæbelinje ...?
Jeg skyder ene og alene skylden på kantinedamen i Verdensfirmaet.

Nårmen, gloede altså mig selv i spejlet en morgen (engang før krigen) og konstaterede, at mit ene øjenlåg hang.

Oh well, det måtte vel ske på et tidspunkt, at ældningsprocessen satte ind.

Jeg smak en gang make-up ovenpå og så måtte det være godt.

Da jeg kom på job, gloede alle lidt sært på mig (særere end normalt i hvert fald).

De fnes også, når jeg snakkede til dem.

Kunne godt selv høre, at jeg lød en kende spøjs.

Til sidst skubbede de mig hen til et spejl.

Jeg så sådan her ud:

Chefen insisterede på, at jeg kørte direkte til lægen.
Således blev jeg for første gang i mit liv sendt hjem fra job, men ikke før de havde taget billeder og rullet rundt på gulvet af grin ...

Da jeg kom ind til lægen var begge øjne lige så hævede som en gennembanket boksers og jeg havde kun to kinesersprækker at titte ud af.

Min underlæbe kunne ha' skaffet mig en prominent plads blandt tallerkennegerne og jeg havde pænt svært ved at forklare mit ærinde til lægesekretæren.

Måtte nøjes med at pege først på mit ansigt og derefter på lægens dør, mens jeg læspede: 'Det er vthhhtthh noget jeg har hhhpthhhtthhhh!'

Storfnisende guidede lægesekretæren mig ind til lægen, mens jeg med hovedet på skrå forsøgte at orientere mig igennem øjensprækkerne, der blev mindre og mindre.

Enden på miséren blev, at jeg fik en spandfuld binyrebarkhormon hældt direkte i halsen og en håndfuld piller med i lommen.

Gik direkte hjem i køjen og vågnede tre timer senere - helt normal igen.

Nu tænker I: har hun spist Megaroulette igen siden?

Ja, det har jeg - men der gik årevis og der skete ikke en skid. Blev faktisk en lille smule skuffet.

Gu' er jeg da ej doven - hold kæft!

Ja ja, I blev snydt for et indlæg i går ...

Mens I sad der og ventede ved skærmen - utålmodige, forventningsfulde og en lille smule irriterede - ja, så lå jeg allerede og snuede de selvretfærdiges søvn under dynen med en kat i hver arm, da klokken havde slået 19.00!

Om jeg da fatter, hvordan folk der har familie klarer det der?!

De kan jo ikke bare gå hen og ramme køjen, når det passer dem.

Der er sikkert altid en eller andet vådøjet, snotnæset lille, stor eller voksen unge, som kræver noget opmærksomhed.

Eller en ægtefælle som truer med alverdens onde sanktioner, hvis der ikke bliver lavet mad, strøget græsplæne eller hvis børnene ikke er blevet støvsuget.

Den slags ligger jeg jo heldigvis ikke under for - jamen jeg havde da aldrig klaret det!

"Jamen stakkels Frk. Dahl!", hører jeg jer sige ...
"Hvad var der dog sket, siden du var så træt i går?"

Jo altså - jamen jeg er virkelig glad for I spørger.

Først op før daggry og fodre de søde små missedyr kreaturerne og tømme kattebakken røgte efter dem.

Så i bad og forsøge at blive præsentabel.

Herefter indtagelse af nyheder og morgenmad i sofaneseren.

Så køre dørtræk hele vejen til Verdensfirmaet.

Der var fødselsdag og rundstykker og kage.

Jo jo, jeg havde fået morgenmad hjemmefra - men man vil jo så nødig være uhøflig ...

Herefter blev resten af formiddagen brugt på at skælde ud til højre og venstre og almen ballade være venlig og servicemindet.

Så var der fiskefilet og pommes frites til frokost (direkte flashback til barndommens gourmetopleverlser i Bilkas cafeteria).

Mæt og glad brugte jeg eftermiddagen på at æde restene af kagen fra om formiddagen var jeg skidesød ved kollegaerne resten af dagen.

Så køre dørtræk hele vejen til Aalleren, mens det mødrende ophav holdt skide enetale hele vejen, igen blev underholdt på blututten.

Hurtigt raid i Netto.

Hjem og fodre krokodillerne igen.

Varme de sidste rester af kartoffelmedmasserafsmørmos og enebærflødegryde.

Så snart den sidste skefuld var indenbords, trak jeg dynen op over roen og så var det den dag!

Måske man skulle overveje nogle vitaminpiller eller noget?

Er det mon forklaringen?

Vil så gerne være pisseartig og ikke være ved at sprænge sømmene i alle Noa Noa kjolerne.

Har alle de bedste intentioner, når jeg har indtaget de sædvanlige 3 skiver knækbrød med hytteost til morgenmad.

Nej, jeg spiser ikke af kattemaden!

Mens jeg suser af sted mod Verdensfirmaet i Snebolden er jeg fuld af gode, slanke tanker og moralske drømme.

Det går endda rimeligt frem til frokost ved hjælp af en en smule frugt (som på skuffende vis bare ikke smager af lakridsbogstaver).

Så kommer frokosten ... og der er det så min hjerne og resten af kadaveret går i addict-mode ...

Jeg ser overhovedet ikke rugbrød og magert pålæg, men kaster mig spread-eagle over den varme buffet.

I dag var der flæskesteg og sticky buns - hvad fanden har universet så tænkt sig, at jeg skal gøre???

Det er jo kræfter ingen - ingen, siger jeg, kan kæmpe imod!

Således kunne jeg så også ses ude i kantinen i eftermiddags med fortænderne nede i bagepapiret for at suge resterne af alt nøddesukkerstadset op, fordi jeg bare ikke havde tid til at finde en teske ...

Man kunne overveje om, det er derfor, at det der løberi har lidt svære kår?

Er ikke sikker - men har en mistanke om, at man ikke løber pissegodt med sækken fuld af steg og kage?

Fik kréeret en fornuftig aftensmad i går - både på kalorie- og portionssiden.
Der var endda rester nok til i aften.
Men det nytter nok ikke stort, når jeg så valgte at spise det meste af de rester til natmad i går ....

"Man får så meget energi af sådan en løbetur! Det går meget nemmere op ad trapperne derhjemme!"

Gu' gør man ej!!!

Man kommer nemlig enten til at se sådan her ud:

Skideblåfrossen under dynetipien

Eller sådan her:

Klam og grimlugtende, så kattene sover i stuen

 



Og jeg gider under ingen omstændigheder løbe opvarmningsrunde i løbeskolen med Bästissens kæreste igen.

Jeg løb satme med hælene helt oppe ved røven for at følge med.

Var fuldstændig gasblå og astmatisk efter 400 meter.

Gider jeg bare ikke - så er det sagt!

Lever i håbet om det der energi efter løberi - indtil videre er det udeblevet fra Kvisten og omegn!

Frk. Fin - nu som madblogger:

Der er sikkert flere, der undrer sig grumme over, hvorfor jeg ikke bliver bedre til det der løberi.

Det skyldes måske - ja, nu er der ikke foretaget deciderede videnskabelige undersøgelser, men den foreløbige empiri tyder på, at det skyldes, at jeg æder hele tiden ...

Mine kolleger vil helt sikkert kunne bevidne, at der for det meste er en eller anden form for godter at finde i receptionen.

Lakridser og hvidt brød er godt sjælen - faktum!

Gør hver onsdag et ihærdigt forsøg på noget voksen-agtig opførsel, når der er fiskedag i verdensfirmaet.

Jeg er bare ikke skidegod til det der fisk - med mindre det er makrelsalat eller sushi (eller så friturestegt, at det kunne være en badesandal).

Gjorde forsøget igen i dag.

Første bid: Åhr irv ... uhhhh det smagte af fisk!!!

Prøver lige at komme lidt hummus ovenpå - det dæmper nok smagen lidt.

Anden bid: ........ (!) Det gjorde det ikke.

Jeg gumlede forsigtigt, gjorde store øjne og forsøgte at sluge den væmmelige masse i min mund, som for mig smagte fuldstændig, som det lugter, når en skrubbe lige er blevet skrællet.

Min brækrefleks fejler ingenting og jeg var ved at kløjes som aldrig før.

Det lykkedes mig dog at få slugt den sidste bid uden at der skete en forfærdelig ulykke og jeg skammer mig en lille smule.
Bliver nemlig så pisserasende over kræsne mennesker.

Oh, dobbeltmoral du stråler i din magt og vælde!

Har nu derfor brugt et par timer på at lave et nyt faneblad til jer med nogle af Kvistens yndlingsspiser.

Happy eating :o)

Pas jer selv!

Nej! Der kommer ikke et rigtigt indlæg i aften.

Skal underholde Mor E med suppe og en køretur.

Vi laver derfor lige en gang snild økologisk genbrug her.

Først historien om Rasmus og bræk

Dernæst en sand beretning om, hvor svært det kan være at være receptionist.

Og til sidst en vise om dengang jeg smækkede mig selv ude (igen).

Kan I så ellers ha' en dejlig onsdag aften - farveller!

Sure dame

Har været lidt sur i dag - har bare villet rulle mig i fosterstilling i sengen siden jeg stod op.

Ok, er pissesur over alt muligt.



Ja, tag den! Mig mod verden.

Min tolerancetærskel har været tarveligt lav hele dagen.

Følgende har irriteret mig usandsynligt meget indtil videre:

- mere end én kollega (vi er gode venner igen i morgen - i hvert fald, hvis jeg får lakridsbogstaver).

- blev dog momentært glad på job i eftermiddags, da jeg fandt en rugbrød med leverpostej og en lille kop kaffe med mælk (altså jeg fandt det ikke sådan liggende et sted - var selv i kantinen og hente det).

- er alligevel også lidt glad over, at jeg har lakridsbogstaver i skuffen på job (men er vred over, at jeg spiste så mange af dem, at jeg fik det lidt dårligt).

- folk der giver dårlige råd, når man beder om et godt et

- folk der bliver ved med at afbryde, mens man forsøger at fortælle noget vigtigt

- hentehår. Hvad fanden sker der for det? Vi kan jo godt se du er tyndhåret og at det ville være rimeligt usandsynligt, hvis det var den rigtige groretning på dit hår ...

- folk der glemmer virkeligt vigtige og banebrydende ting, som man har fortalt dem

- radioværten i P7 Mix (du skal være stille og ikke snakke - musikken er fin, men du skal være stille).

- radioværten i P4 Nordjylland om fredagen (ja, det er muligt det kun er tirsdag - men jeg bliver rasende, når jeg tænker på ham. Han er så skideglad - det er vildt irriterende).

- Leif Wivelsted - har aldrig set manden, men hans stemme gør grimme ting i mine ører (har lige googlet ham - han ser pisseflink ud. Nu har jeg dårlig samvittighed og er sur, pis! Undskyld, Leif :o(

- mig selv over, at jeg tydeligvis insisterer på at lytte til radiokanaler, der gør mig rasende?



Hvordan bliver man god igen?

Undskyld, vol. II

Jeg kan godt være lidt af en røv.

Jo men det er rigtigt nok.

Tog engang de sidste to poser Edamamebønner i Brugsen og fik en smule dårlig samvittighed overfor den bønnesultne stakkel, der ville komme til stå og glo søgende ned i det store tomme hul i, måske med en tåre i øjenkrogen og en rådvild tanke i hjernen. Men helt ærligt, synes altid det er mig, der er på bønnejagt - så suck on it!

Jeg tog også alle flæskesværene af ribbensstegen i køleskabet i kantinen i Verdensfirmaet - det smagte dejligt!

Nogle gange, når folk tror jeg er sød, så er det løgn!
Gik engang ind i bogholderiet på job med noget chokolade, men det var kun fordi jeg var ved at kaste kamikaze op, fordi jeg allerede havde ædt flere kilo af stadset.

Ødelagde også bilvasken engang ... og ham, der kom efter mig måtte køre hjem med uforettet sag og en lortefarvet bil.
Fnis.

Får ikke altid købt kattemad i tide.
Så lever kreaturerne af agurk og torskerogn i nogle dage.
Åhr hold kæft, det dør de sgu ikke af (selvom Mor E er overbevist om det modsatte).
Skal huske ikke altid at fortælle hende sandheden ...

Lyver også overfor Mor E og siger jeg har været ude og løbe, når jeg har pjækket og at jeg har vasket gulv, når jeg har ligget på sofaen og gloet fjernsyn.

Hvis nogen i Ikea spørger, så kan jeg ikke udelukke, at det er mig, der stiller på alle æggeurene når jeg er på rundtur i køkkenafdelingen.

You say potato - I say fuck you!

God weekend :o)

Har tidligere sagt undskyld her.

Når jeg overtager verdensherredømmet

 ... Så skal alle ...

- gøre som jeg siger!

- lære at stave rigtigt

- overholde reglerne!

- når vejen er høvlet, og der står et skilt med hastighedsbegrænsning, så SKAL I OVERHOLDE SKILTETS REGLER!!! Jeg er en meget fin receptionist med en meget fin bil og I gi'r mig stenslag. Stop det, siger jeg!

- sange rime!
Alt det der nutidspjat med pisseirriterende forkortelser, der  afføder nogle meget overraskende rim - det generer min hjerne usandsynligt meget.

- der kommer i nærheden af mig, forhindre mig i at spise en pose chips af bar arrighed lige inden jeg skal ud og løbe.

- der ser mig løbe efter et par pensionister på 72, give mig et los i min brede røf, så seniorerne ikke kommer i mål før mig (ellers går jeg satme i søen!).

- ha' inspiceret nakken, neglene og albuerne i receptionen i Verdensfirmaet hver morgen (og måske også i frokostpausen).

- holde op med at trampe på trapperne. Du er ikke en elefant - du har kontrol over dine lemmer. Træd let, for himlens skyld, træd let!!!  

- Sushi Sushis overskudsruller leveres til min dør, dagligt - gratis!

- passe særdeles på med at spørge mig: "Hvad så, er du frisk?", når jeg træder ind ad døren om morgenen i Verdensfirmaet.

- mødre lade være med at føre råbende samtaler med deres børn tværs hen over hylderne i Netto.
Vi andre GIDER IKKE HØRE PÅ JER!!!
"Oskar, lige vente på mor. Oskar, stop det der. Oskar, stop det. Oskar, stop det der. OSKAR!!!
Hold nu kæft - giv ungen en hurtig baghånd og klap ham ud i bilen!

- voksne stoppe mig, når jeg æder en plade chokolade efter løb, fordi jeg ikke er sulten, fordi jeg har ædt en pose chips inden løb ... dammit!


Verdensherredømme for dummies?

 

Vilde afsløringer om livet på Kvisten!

Åh, det er skønt med læsere, der tager noget ansvar på sig, så jeg ikke behøver tænke selv.

Mere af det, tak!

Her følger lidt udvalgte besvarelser - resten følger sikkert på et senere tidspunkt.

1. Da en unge sked i din skraldespand:

Jamen??? Den om ungen der sked i min skraldespand - den har I altså fået!


2. Jeg vil gerne høre om den dag du havde museører på i Verdensfirmaet og hvorfor.
Altså det var også bare fordi nogle kolleger skulle en tur i Euro Disney og havde glemt at bestille et hotelværelse, eller noget og så fandt jeg et værelse til dem og så blev de pisseglade og købte et sæt børnemuseører til mig.
Alternativt, så lå de (altså ørerne) og rodede rundt i bunden af bilen, da de (altså kollegerne) kom hjem - og så stak de dem bare til mig?
Kommer sgu mere og mere i tvivl ....
Hvoromaltingnuenganger, så sad jeg med ørerne på en hel dag i receptionen, og syntes jeg var skideskæg og fik megaondt i roen, fordi børn har pissesmå hoveder.


3. Træning
Træning, træning, træning - ja .... altså jo ... altså.
Ja, det fedeste ved løbetræning lige pt. er, at der venter en pose lakridsbostaver på mig som belønning for mandags indlæg.
Instruktør Pia havde lovet lakridser, hvis jeg diskede op med et ordentligt indlæg efter lørdagens bytur.
Instruktørerne i min løbeskole er bare herreseje!
Har kæmpet mig op til at kunne løbe 5 km uden at stoppe igen - men det er stadig mægtig hårdt og jeg er pisselangsom!
I går tog jeg i løbeklub med Underbo bare for at komme til fællesspisning :o)
I morgen tager vi i løbeskole for at løbe, promise!
Har gudhjælpemig da aldrig haft så mange indlæringsvanskeligheder.


4. Where to go in Ålborg når man er fuld
Det ved jeg da virkelig ikke!
Altså i Aalleren kører vi jo totalt LEAN og har derfor kun én gade, som man går i byen i - meget tjekket koncept!
Var i byen for første gang i årevis i marts og så en tur igen i sidste weekend.
I løbet af de to aftner frekventerede jeg No. 16, Robin og Heidis Bier Bar - så vidt huskes.
Og så tør jeg ikke udtale mig om andre steder, for de steder jeg rendte rundt på for 20 år siden er der formentlig ikke mere :o)


5. Anmeldelse af de forskellige Ritter Sport



Aftenens vigtigste punkt!

Min yndlings Ritter sport er den med nougat (den vender jeg altid tilbage til)

 

Nr. 2 er nok mælkechokoladen med hasselnød

 

Nr. 3 er mørk chokolade med hasselnødder, hvilket egentlig er sært, for jeg kan jo bedst li' mørk chokolade? Alligevel er den nede på en flot 3. plads.

 

Jeg har også i en nødens stund prøvet mælkechokoladen med hele mandler - en glimrende substitut, hvis man nu ikke kan få fat på en af de tre øverste.

 

Espressoen har jeg ikke set før (muligvis fordi jeg altid bare sigter efter den med nougat), men den er næst på min testliste og jeg fornemmer en ny favorit. Alt der smager af kaffe er GODT!!!

Måtte engang i ren desperation spise en 'Rum, Trauben, Nuss', fordi Bästissen ikke havde andet i sit køleskab.
Det var ikke godt, men den kan spises i en snæver vending!

Vent i spænding på det afsnit, hvor jeg afslører nye spændende detaljer om livet på Kvisten!

Ja, jeg har gang i vaskemaskinen!

De der noia piller fra i går - nøjh jeg håber de virker - nu er der kun tre dage til det farlige sker.

Nå, men jeg er nødt til at skulle et smut på apoteket igen i aften efter nogle selvironitabletter med citronsmag.

Det har nemlig været en lang og udfordrende dag i receptionen i verdensfirmaet.

Da jeg tog kjolen på i morges, opdagede jeg en fedtplet på størrelse med et mindre landbrugsdyr (større end en høne og mindre end en ged).

Nej, det er ikke den her - min kjole er meget pænere!

Men der var det for sent!

Der var ikke tid til at finde en ren kjole, risikere at ødelægge frisuren ved at rive kjole af og trække ditto på.

Desuden så var rækkefølgen af ugens kjoler jo også nøje planlagt, så hvis jeg nu tog torsdagskjolen på i dag - what the fuck så to do på fredag, når jeg manglede en kjole?

Nej nej, det har ikke spor med OCD at gøre - er bare pertentlig ... :o)

Som konsekvens heraf måtte jeg traske af sted i mit nassede outfit (dog med en relativt god hårdag - thank God for small favours!) og prise mig lykkelig for, at jeg kunne skjule pletten under bordet, så længe jeg blev siddende bag receptionen.

Der sad jeg så på pinden med pletter på kjolen, teenage-udbrud i hovedet og ledte efter en smule selvironi, alt imens jeg brugte det meste af formiddagen på at fiske pastiller op af kavalergangen.

Forstår ikke hvad fanden der er i vejen med min motorik - taber altid noget ned i dybet?

Kollegaerne har været søde - de har ikke sagt noget til hverken wardrobe mal-funtion, ansigtssyge eller mine motoriske udfordringer.

Jeg overvejer at give lakridser i morgen, men det ender nok bare ca. sådan her.

En rugbrød med pålægschokolade og fundet af denne genialitet har øget dagens herlighedsværdi.

Ha' en vældig onsdag aften!

Hvad er kriteriet for en god arbejdsdag?

Selvom man er Frk. Fin, så kan det jo ikke benægtes, at man kommer fra rimeligt jævne kår.

Fra dag ét blev det banket ind med en våd avis, at man bare havde af at være pisseglad og tossevild over de ting man havde, ellers så vankede det onde blik fra det mødrende ophav.

Det blik er der ingen sunde mennesker med normalt fungerende livslyst, der har lyst til at møde!

Derfor var glæden også nærmest fuld af regnbuer, sæbebobler og lammehaler, da jeg sidst på eftermiddagen i dag åbnede skrivebordsskuffen på job og fandt 10 lakridsbogstaver, som jeg havde glemt jeg havde.

Havde det sgu som om jeg havde vundet HOPLA nålen!

(Vi springer så let og elegant hen over, at lakridserne var blevet købt fredag og havde ligget og glanet, aldeles ubemærkede, i min skuffe hele tirsdagen, mens jeg åbenbart var blevet ramt af akut malerhjerne eller noget.
Jeg må jo fejle et eller andet farligt, når jeg kan glemme 10 stykker af det bedste lakrids, ever???)

Næst efter sushi er jeg nok mest glad for lakridsbogstaver!
Arj, det passer ikke:

1. Sushi
2. Sushi Sushi sauce
3. Lakridsbogstaver

Nårmen man sku' da være en sjuft, hvis man ikke blev behørigt glad over gensynet med lakridserne.

Så jeg holdt fest for én i receptionen og åd alle godterne selv - så endte også den arbejdsdag godt :o)

Hønserøven på job

Ralle, ralle ... krøllet i hjernen.

Bliver man nogensinde voksen nok til at kunne håndtere verden, når den ikke retter sig efter en?

Jeg gør så tydeligvis ikke! De små grå prikker og stikker og slår lidt knuder.

Har siddet i verdensfirmaet og lignet en total hønserøv hele dagen - sure, sure dame!

Man tænker ikke godt, når man er gal i skralden.

Nogen, der ved hvordan man får pakker tilbage fra Langbortistan?
For det er muligvis der jeg har sendt det meste hen i dag :o(

Satser på en bedre dag i morgen der, hvor jeg tjener mine penge - og nej, det er ikke på flisen!

En aften med madklubben må kunne rette krøllet hjerne ud igen.

Selvmedicinering med mad. Bare vi skal ha fritter!

Vågner definitely op i morgen og er pivtynd og rationel og ved lige præcis, hvad jeg skal sige for at lyde maje klog!

Crap, chancen for at jeg stadig er kuglerund og et hysterisk apparat er nært foreliggende, ikke?
Nogen sagde en gang, at jeg var en 'High-maintenance tension monger' - det passer sgu nok meget godt ...

Dammit - lærer det bare aldrig!!!