Ja, jeg har gang i vaskemaskinen!

De der noia piller fra i går - nøjh jeg håber de virker - nu er der kun tre dage til det farlige sker.

Nå, men jeg er nødt til at skulle et smut på apoteket igen i aften efter nogle selvironitabletter med citronsmag.

Det har nemlig været en lang og udfordrende dag i receptionen i verdensfirmaet.

Da jeg tog kjolen på i morges, opdagede jeg en fedtplet på størrelse med et mindre landbrugsdyr (større end en høne og mindre end en ged).

Nej, det er ikke den her - min kjole er meget pænere!

Men der var det for sent!

Der var ikke tid til at finde en ren kjole, risikere at ødelægge frisuren ved at rive kjole af og trække ditto på.

Desuden så var rækkefølgen af ugens kjoler jo også nøje planlagt, så hvis jeg nu tog torsdagskjolen på i dag - what the fuck så to do på fredag, når jeg manglede en kjole?

Nej nej, det har ikke spor med OCD at gøre - er bare pertentlig ... :o)

Som konsekvens heraf måtte jeg traske af sted i mit nassede outfit (dog med en relativt god hårdag - thank God for small favours!) og prise mig lykkelig for, at jeg kunne skjule pletten under bordet, så længe jeg blev siddende bag receptionen.

Der sad jeg så på pinden med pletter på kjolen, teenage-udbrud i hovedet og ledte efter en smule selvironi, alt imens jeg brugte det meste af formiddagen på at fiske pastiller op af kavalergangen.

Forstår ikke hvad fanden der er i vejen med min motorik - taber altid noget ned i dybet?

Kollegaerne har været søde - de har ikke sagt noget til hverken wardrobe mal-funtion, ansigtssyge eller mine motoriske udfordringer.

Jeg overvejer at give lakridser i morgen, men det ender nok bare ca. sådan her.

En rugbrød med pålægschokolade og fundet af denne genialitet har øget dagens herlighedsværdi.

Ha' en vældig onsdag aften!