Oktober status

- Nå, Frk. Dahl ... her på falderebet af oktober, skulle vi ikke gøre status?

- ??? Hvor irriterende. Okay så.

- Hvordan synes du, måneden er gået?

- Det har været en utroligt dårlig måned.

- Du har været vred igen.

- Ja. Det er også fordi, folk er så irriterende.

- Du er sikker på, det ikke har noget med dig selv at gøre?

- Det var dog et utroligt dumt spørgsmål.

- Jamen har det?

- As if!!!

- Hvad har de gjort?

- Knækket min tand,  givet mig en p-bøde og ødelagt mit komfur.

- Ahr, det var vel dig selv, der knækkede tanden, satte bilen et forkert sted og sled komfuret ihjel?

- Meget muligt - det bliver det ikke bedre af.

- Giver banken dig penge til tanden?

- Ja, det kunne da også lige mangle - de har masser af dem.

- Får du et nyt komfur?

- Nej, viceværten reparerede det gamle ...

- Men havde han ikke lovet dig et funklende nyt komfur?

- Jo ...

- Er du sådan en smule voksen-skuffet?

- Giga voksen-skuffet!

- Hvordan går det med løbeskolen.

- Dårligt. Har pjækket så meget, at jeg har været nødt til at klippe min refleksvest op i siderne for at kunne være i den.

Tror jeg køber en lotto-kupon i aften - bound to win!

5000,- i min postkasse nu, tak!

Dagen startede godt med at jeg besluttede mig for at sove en halv time længere og så spise min medbragte morgenmad i verdensfirmaet.

Susede rundt og var klar til at ryge ud af døren fem minutter for sent.

Da jeg stod med den ene fod ude af døren, fangede mit blik en gang kattebræk ... Crap, damn - det må ligge - har ikke tid!

'Rasmus, mors stolthed- den fikser du lige! Din tur, pelsfrans!'

Da jeg kom ned til bilen, havde verdens største måge skidt hele min forrude til ...

Radioen spillede Springsteen, optur igen.

Flettede ud og ind på motorvejen (helt efter bogen naturligvis, Hr. Betjent!) som en ninja og lagde mig klar til at snuppe min afkørsel, da jordens sløveste lastbil sneglede hen over tre vejbaner og satte sig lige foran mig og der lullede vi så af sted de næste ti minutter ...

Da jeg endelig slap af med ham, tjekkede afløseren ind foran Snebolden - en giga traktor, der insisterede på at vi skulle køre de næste fem kilometer i 3. gear ...

Ankom til verdensfirmaet i 11. time og opdagede til min tilfredshed, at kantinedamen havde sat rundstykker frem til os. Velkommen tilbage til opturen.

En halv time efter havde jeg brækket kindtanden, igen ... for 27. gang, fordi jeg er så skide nærig, at jeg ikke magter at betale den million, en krone nu koster. Så her sidder jeg nu med ca. en kvart tand tilbage ...

Hvad? Har min mor sagt til mig 1000 gange, at jeg skal få en krone på den tand?

Nej, jeg tør ikke sige til hende, at lortet er knækket igen - og hvis hun spørger, så har jeg også været ude og løbe i regnvejr i dag!

So unfair ...!

Der kom en klage

- Du er pissesløv til at få skrevet nogle indlæg til os!

- Ved det godt.

- Jamen hvad laver du?

- Har bare sådan haft lidt travlt ...

- Nå for pokker, så må du undskylde - er det fordi du løbetræner helt vildt og er gået i gang med madlog igen?

- Ikke rigtigt.

- Jamen hvad så? Du har garanteret gang i noget helt vildt spændende.

- Hør nu lige her ... Det kræver altså en vis koordinering at få set samtlige tre sæsoner af Homeland , pjække fra løb i to uger og æde en hel kasse af elevernes chokoflager ...

- ??? Det er jo ikke ok.

- Nej, ved det godt.

- Nu tager du dig sammen.

- Ja ja, skal nok.

Orker det bare ikke ...

Elendige hø

- Haft en god dag?

- Nej. Der er altså noget galt med verden. Folk har fået for mange penge.

- Er det nu et problem?

- Ja! For de bruger dem på at købe biler og parkerer overalt i Kvistens lokalområde. Jeg karter rundt om aftenen i flere minutter for at finde en plads til Snebolden.

- Fandt du så en plads i går?

- Ja ... Den var fin i går aftes.

- Hvad så her til morgen?

- Der havde jeg fået en p-bøde ...

Kvistens parkeringsservice kan i dagens anledning informere om, at når der står på p-skiltet, at man må holde i båsen i 30 minutter mellem 8-18 og man ankommer kl. 17.30 og tænker, at man kan holde der frem til kl. 18.00 og at man blot skal hente kareten inden 8.30 - så er det LYV!!!

Der var også nogen, der havde taget det sidste toiletpapir i verdensfirmaet uden at sætte en ny rulle på.

Det er en skidt dag i dag - bare så I ved det.

Hvad lærte vi så der?

Kvisten har gjort nogle vigtige observationer denne weekend. Jeg skal være kvikkere. Betydeligt kvikkere.

Har tydeligvis misset beatet i op til fire tilfælde:

1. Homeland er Kvistens nye totale yndlingsserie. Hvor fanden har jeg været?
(Ok, hvis jeg skal være helt ærlig - kattene er pisseligeglade og ligger med bunden i vejret og snorker lige nu).

2. Elevernes snolder smager stadig fremragende.
(Bliver nok nødt til at begynde at købe noget til dem, som jeg ikke kan li' ...).

3. Det er en grim, bitter og trist følelse, der rammer én, når det går op for én, at de søndags-hygge pommes og pølser man købte af hende den sure i Netto, skal forblive på frost og ikke ende deres dage i min mave - fordi jeg har glemt, at min ovn er i stykker ...
(Kan man monstro kokkerere pommes i mikroen? Hmm ...?).

4. Når man har nuked sin kaffe med mælk i  mikroen og man får mælkeskindet i munden.
(Grim fornemmelse, rigtig grim).

Damn you, M&M's

Dovne-Dahl

Efter at have forsømt jer i ugevis, fordi jeg har været voldsomt sur i en længere periode, har jeg nu skiftet stil.

Jeg har taget tastaturet i den anden hånd og er gået i en ny og spændende retning.

Nu er jeg nemlig ligeglad og doven.

Gider ingenting. Absolut ingenting.

Er ikke engang vred over det - bare lidt ligeglad.

Gider kun se krimisommer på Charlie og spille Wordfeud, som jeg alligevel taber hele tiden.
Derfor har jeg købt mig sådan en snyde-app. Men kan ikke finde ud af at bruge den ...

Nå ja, og så se Tour de France. Hvis de da bare ville klippe lyden af helikopteren ud - det er umanerligt søvndyssende. Kunsten er at vågne ca. 5 km inden opløbet.

Har min dovenskab alligevel evnet at være kreativ og har fundet på et nyt og tidsbesparende system.
I stedet for at lægge alt mit tøj sammen efter tørretumbling, bliver det liggende i tørretumbleren. Skidesmart!
Altså det der skal stryges, bliver selvfølgelig strøget - kan jo ikke gå rundt og ligne en hjemløs.

Fisefornem og doven er en listig combo, som man skal være mere end almindeligt kvik for at kunne håndtere.

 

 

Sovende geni

Har overgået mig selv denne uge og vundet det jyske indendørsmesterskab i genialitet.

Har vrælet over at være pisselangsom til at løbe - og i forsøget på at optimere min form, har jeg ædt alt inden for rækkevidde og pjækket fra løbeskole tirsdag og torsdag.

Er bare megasøvnig for tiden - pollen, piller, ungdomssløvsind - aner det ikke, trænger bare til at se puder!

Føler mig helt særligt trodsig denne uge og har i protest valgt at lade dagens opvask stå ... Joh, jeg er ualmindeligt kvik.

Nå men skrider nu - skal lige overveje, hvad jeg gør når Gabriel ringer.
Drømte en dejlig drøm - havde et lysende klarsyn i nat.
Smukke Gabriel og jeg var fanget i et hus.
Militæret og verdensfirmaets IT-mand var efter os - SWAT team, frømænd - the shit - de var efter os alle sammen.
Lige inden de fanger os, kigger Gabriel på mig og siger, at han synes vi skal være kærester, for han har aldrig kunnet komme sig over mig ...
Jeg når hurtigt at tænke over, at det nok ikke er så smart med kattene og hans pæne møbler, men da jeg nødigt vil skuffe det smukkeste menneske i verden, ja så siger jeg "Skidt, okay så" :o)
Åh, pæne, pæne Gabriel ...

 

 

Frk. Sur går til løb

Var til det her i mandags.

I to dage har jeg været så træt, at jeg ikke evnede at skrive om det og måtte gå i seng med hønsene.

Eftersom det var mit tredje motionsløb i år, tænkte jeg, at det var nu jeg overhalede alle og kunne holde trit med sylfiderne.

Burde have anet, hvor det bar hen, da jeg allerede var gal over opvarmningen.

Fællesopvarmning gør mig sur. Gider ikke stå og røre ved andre damer og de skal slet ikke røre ved mig!

Det første 500 meter gik forrygende, overlevede endda en bakke. Men så skete det, der altid sker ... det ene færgetræk efter det andet overhalede mig, så støvet stod om mig på de smalle stier.

På et tidspunkt begyndte det at undre mig, hvor mange der egentlig kunne blive ved med at tage mig i svinget? Så mange var der sgu da heller ikke meldt til løbet?

Arrangørerne havde advaret mod, at der altså var strøm i de hegn vi løb langs, så jeg skulede angst efter aggressive elementer blandt alle dem, der gav mig baghjul.

Fik slidt mig igennem og kom ind på 36,25 - var pissesur. Overbevist om, at jeg var kommet under 35. Den der med at komme ind på 30 har godt nok lange udsigter ...

Det hjalp heller ikke en skid, at kollegerne kom ind på 27 minutter.

Blev yderligere sur over den fesne og våde Alt for Damerne sandwich jeg havde investeret gode penge i.

Eneste lyspunkt var den plade chokolade, som Marabou havde været søde nok til at komme i goodie bag'en.

Jeg har spist den, så nu har jeg ikke mere chokolade.

Det er jeg også sur over.

Frk. Fin på flugt fra alderdommen

Holdt i kø på broen den anden dag på vej på job.

 

Opdagede ikke lige, at trafikken havde sat i gang igen - havde formentlig travlt med at holde øje med en måge eller mit eget kontrafej i bakspejlet.

 

Der var nok ca. plads til 2-3 biler mellem mig og den forankørende. Lad os antage, at jeg havde sløvet den i 2-3 sekunder.



 

Idet jeg sætter Snebolden i omdrejninger, dytter bilen bag mig. Jeg tjekker bakspejlet og der sidder gammelfar, på minimum 75 med sin mor på 120 ved siden af, og ryster en truende næve efter mig ...!!!

 

WTF???

 

Her går man og tror at mildhed, visdom og tålmod er proportional med den fremadskridende alder.

 

Gammelnok var rasende! Han kørte helt op i røveren af Snebolden og dyttede endnu mere.

 

Jamen for fanden da? Vi kørte stadig inde i byen og måtte altså kun køre 50!

 

Efter en endnu en omgang hysterisk dytteri så jeg mig nødsaget til at vise Metusalem en høflig  finger.

 

Mere dytteri, kofangertagfat og rasende viften med armen.

 

Seriøst, hvor travlt kunne han have?

 

En overgang frygtede jeg, at få en tur med rollatoren, hvis vi skulle holde for rødt.

 

Overlevede denne gang - gamle gubbe drejede fra og jeg lavede hjulspind resten af turen til verdensfirmaet.

 

 

Frk. Fin hærger kirkegården

Havde en livskrise i går.

Jeg gør mit bedste for at verden har mindst én fin dame.

Men det ville så være pissefint, hvis Universet havde være forudseende nok til at udstyre mig med en velfungerende evne til at holde balancen.

Der var havedag på kirkegården i går - mormor og morfars pistne buksbom (ja, BUKSbom - ikke buskbom - læs det og lær det!) skulle graves op og de skulle ha' en fin ny lille grøn ting, som jeg ikke kan huske hvad hedder.

Seniorens naboer så os køre af sted mod kirkegården belæsset med planter, børnerive og andet grej.

Kort tid efter så samme naboer mig komme tilbage til Seniorens lille hus, uden Senioren, hente en spade og køre mod kirkegården igen. Det har helt sikkert ikke set spor mystisk ud.

Nå, men spaden var altså til buksbommen, der nægtede at forlade gravstedet.

Busken sked på spaden. Den ville ikke op!

Frk. Fin sprang op på spaden og hoppede til .... og lavede en baglæns flyvende hollænder ind over hækken og landede på skjoldet inde på nabogravstedet.

Mens jeg lå der, ude af stand til at trække vejret og med tårer i øjnene af hysterisk fniseri og viftede med en arm op i luften for at få Mor E til at hive mig op, indså jeg hurtigt, at hendes sølle 50 kilo var en skidt modvægt mod at få hevet det klodsede barn på ret køl.
Der kunne man så efterfølgende se mig ligge med røven i vejret og trille rundt på hellig jord oveni blomster og dekorationer og kæmpe for at komme på højkant, mens Senioren hang ind over en hæk og var ved at tisse i bukserne over synet.

Eneste lyspunkt i ydmygelsen var, at der ikke var nogen, der så det. Ja, altså på nær ham der Vor Herre, som jeg tror har en tvivlsom form for humor.

 

 

Det smager af ... ???

Kvisten kæmper med den sunde livsstil.

Madlog overvejer at oprette et hjælpehold til mig, som kan rette op på min uduelighed og svigefulde levevis.

Jeg pjækker fra løbeskolen i et omfang, der tangerer en personlig rekord.

Så jeg var ganske tilfreds med mig selv, da jeg i går aftes slæbte den bærbare med i køjen og overvejede begavede indlæg til jer - samt en skål med melonstykker fra sidste weekends post-løbe-hygge.

Der sad man så i skærmens blå lys og følte sig sund og kreativ ... ind til man kiggede ned i skålen og undrede sig en smule over, hvad man så:

Melonstykker der var så lådne af mug, at de lignede et lille dyr med pels på ...

Det gav en lidt sær fornemmelse i munden og mavsen ...

Kvisten tager det der sundhed op til revision!

Fin dame på Kvisten

Denne uge vil jeg arbejde på, at optimere mit image som en fin dame og tjekket receptionist.

Jeg agter derfor, at undgå at komme i en række situationer, der ikke er befordrende for min eksklusive livsstil:

Stød fra alt jeg rører ved - overhovedet!
Støvsugere, bildøre, katte, føntørrere - stop det for helvede, det gør mega-naller - og jeg ligner en idiot, når jeg springer bukkespring nede ved p-pladsen.

Papercuts og øvrige snitsår
Er skidetræt af at blive forvekslet med en af de her unge cuttere. Jeg ligner Edward Scissorhands.
Må koncentrere mig og lade være med at skære mig på absolut alt, der har en skarp kant, som i sidste uge omfattede Global knive, pizza æsker, papkasser og Noa Noa poser.

Optørring af kattebræk
Må for enhver pris undgås.
Rasmus må simpelthen tage sig sammen og æde det hele, også sit eget!
Evt. hårboller bedes kastet op i kattebakken.
Den står der med det formål!

Når ugen er omme, er jeg sikker på, alle kan se, hvilken meget fin dame jeg er!

Ufrivillig selv-tortur

Gav den gas som hausfrau i går.

Vaskede, strøg, reparerede, tumblede, lavede mad til nedfrysning, gjorde rent, skiftede sengetøj, friserede løverne og klippede kløer på dem.

Sidste punkt på dagsordnen var den fine dames negle, der skulle ha' fjernet lak og lagt nyt på.

Endte med at måtte opgive projektet, for i alt mit snitteri i køkkenet havde jeg skåret mig så mange gange i fingrene, at lakken blev fjernet under et gevaldigt skrigeri.

Der er utroligt lydt i min ejendom, og tænker lidt, at det må ha' undret et par stykker, da de sent søndag aften kunne høre følgende ballade:

"Ahhhaavavavavavav!!!!! Åh for helvede, hahahahahah!!! Aavavavavavaaaaavvvv!!!! Ej nej, nej, nej! Stop, stop, stop!!! Av for satan!!! Hahahahahahahaaaaahhhh!!!! Nej, nej, nej - ikke mere!!! Åhhhh ... Avavavavavavavvvvv!!!!"

Jeg fik knap nok lakken af og da slet ikke nyt på.

Dette indlæg er udelukkende skrevet med højre hånd!

Billede lånt  her.

Nogen der har en pind?

Selvom man er en meget fin dame, kan man godt ha' problemer.

Det drejer sig om bedømmelse.

Min evne herudi er tvivlsom.

Jeg tror måske jeg har problemer med bedømmelse af afstand, mængde og egne evner ...

Det vil i hvert fald forklare en del i forhold til, hvorfor jeg er ved at kaste op, når jeg er i løbeskole, hvorfor jeg er rundere end godt er og hvorfor jeg lige har svitset mikrobølgeoven.

Går nu.

Vil finde en pind og sætte mig ud og vente ved kattebakken ...