Umiddelbart var der ikke intet at udsætte på bisserne. Men tandplejerdamen følte det nødvendigt at indvie mig i diverse børnefødselsdage, bilbuler, ægtemænd og åbningstider i institutioner, imens jeg havde et springvand i min mund - jamen ting tager bare tid ... og efter en halv time kunne jeg kravle ud af stolen med en halv make-up som var forsvundet i springvandet.
Til sidst snuppede vi lige et par røntgenbilleder og så væltede læsset:
Det er var den sædvanlige hjørnepløk, der ikke fatter en skid og ødelægger alting af for alle vi andre.
Den har været en røv i ualmindeligt mange år.
Først knækkede den.
Tandlægen (en anden!) satte en plastkrone på.
Den kunne ikke holde og knækkede så mange gange, at den til sidst bare blev slebet i halv højde og bedt om at holde sin kæft.
Det sked den på og har knækket ca. 47 gange siden da og har kostet mig en mindre formue.
Røntgenbillederne fra i dag afslørede, at plomben er 'overfyldt' (???) og skal slibes eller laves helt om.
Jeg lå i fosterstilling foran tandlægereceptionen og sniflede: "Jeg skal ikke ha' det der metalbånd på, vel? Det skal jeg ikke, vel?"
Burde jeg ha' hørt efter Mor E og fået sat en keramikkrone på helt fra starten?
Hva'?! Nej, jeg kan virkelig ikke høre, hvad I siger!
Velkommen i klubben, Krone 1!
SvarSlet