onsdag den 26. september 2012

Vilde afsløringer om livet på Kvisten!

Åh, det er skønt med læsere, der tager noget ansvar på sig, så jeg ikke behøver tænke selv.

Mere af det, tak!

Her følger lidt udvalgte besvarelser - resten følger sikkert på et senere tidspunkt.

1. Da en unge sked i din skraldespand:

Jamen??? Den om ungen der sked i min skraldespand - den har I altså fået!


2. Jeg vil gerne høre om den dag du havde museører på i Verdensfirmaet og hvorfor.
Altså det var også bare fordi nogle kolleger skulle en tur i Euro Disney og havde glemt at bestille et hotelværelse, eller noget og så fandt jeg et værelse til dem og så blev de pisseglade og købte et sæt børnemuseører til mig.
Alternativt, så lå de (altså ørerne) og rodede rundt i bunden af bilen, da de (altså kollegerne) kom hjem - og så stak de dem bare til mig?
Kommer sgu mere og mere i tvivl ....
Hvoromaltingnuenganger, så sad jeg med ørerne på en hel dag i receptionen, og syntes jeg var skideskæg og fik megaondt i roen, fordi børn har pissesmå hoveder.


3. Træning
Træning, træning, træning - ja .... altså jo ... altså.
Ja, det fedeste ved løbetræning lige pt. er, at der venter en pose lakridsbostaver på mig som belønning for mandags indlæg.
Instruktør Pia havde lovet lakridser, hvis jeg diskede op med et ordentligt indlæg efter lørdagens bytur.
Instruktørerne i min løbeskole er bare herreseje!
Har kæmpet mig op til at kunne løbe 5 km uden at stoppe igen - men det er stadig mægtig hårdt og jeg er pisselangsom!
I går tog jeg i løbeklub med Underbo bare for at komme til fællesspisning :o)
I morgen tager vi i løbeskole for at løbe, promise!
Har gudhjælpemig da aldrig haft så mange indlæringsvanskeligheder.


4. Where to go in Ålborg når man er fuld
Det ved jeg da virkelig ikke!
Altså i Aalleren kører vi jo totalt LEAN og har derfor kun én gade, som man går i byen i - meget tjekket koncept!
Var i byen for første gang i årevis i marts og så en tur igen i sidste weekend.
I løbet af de to aftner frekventerede jeg No. 16, Robin og Heidis Bier Bar - så vidt huskes.
Og så tør jeg ikke udtale mig om andre steder, for de steder jeg rendte rundt på for 20 år siden er der formentlig ikke mere :o)


5. Anmeldelse af de forskellige Ritter Sport

Aftenens vigtigste punkt!

Min yndlings Ritter sport er den med nougat (den vender jeg altid tilbage til)
 
Nr. 2 er nok mælkechokoladen med hasselnød
 
Nr. 3 er mørk chokolade med hasselnødder, hvilket egentlig er sært, for jeg kan jo bedst li' mørk chokolade? Alligevel er den nede på en flot 3. plads.
 
Jeg har også i en nødens stund prøvet mælkechokoladen med hele mandler - en glimrende substitut, hvis man nu ikke kan få fat på en af de tre øverste.
 
Espressoen har jeg ikke set før (muligvis fordi jeg altid bare sigter efter den med nougat), men den er næst på min testliste og jeg fornemmer en ny favorit. Alt der smager af kaffe er GODT!!!



Måtte engang i ren desperation spise en 'Rum, Trauben, Nuss', fordi Bästissen ikke havde andet i sit køleskab.
Det var ikke godt, men den kan spises i en snæver vending!

Vent i spænding på det afsnit, hvor jeg afslører nye spændende detaljer om livet på Kvisten!

6 kommentarer:

  1. Jeg har noget med hukommelsen. Så vidt jeg husker! Derfor havde jeg glemt det latrinære indlæg. Ångyl :-(((

    SvarSlet
  2. Hvis du mangler ideer til indlæg så er det her fra min 5årige mindstemand måske en ide.... Faren og han havde en yderst interessant samtale i morges 5.45 Den kan du og alle der gider læse lige her:

    http://oddparent.blogspot.dk/2012/09/why-days-are-called-what-they-are.html

    Kan afsløre, at det handler om, hvorfor dagene hedder hvad de hedder:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    SvarSlet
  3. Altså Dahl, der var da til flere dages indlæg og nu har du brændt dem alle af på en aften. Det ender med du bliver nødt til at få en gæsteblogger, når du ikke kan finde på noget næste gang.

    SvarSlet
  4. EJ dame, rum, trauben, nuss er så ubetinget den bedste og billig fordi den er direkte importeret fra grænselandet hvor den røde regering har presset ca. alt vores handel ned kan vi forstå på de danske medier...og ja jeg vil også godt have dem vappet af pinden NU selvom jeg stadig ville hente rittersport i grænse landet:)

    SvarSlet
  5. @ Holmgaard: blablabla - du bliver skubbet i hækken på søndag (altså hvis jeg ikke lider af alkoholrelaterede gener)

    @ M.S: Hahaha, funny - barnet er jo et lingvistisk geni! Glimrende forklaringer!

    @ Ducky: Jamen det var også bare fordi det lige pludselig gik så godt! Har aldrig været god til at spare.

    @ Holt: Hør! Hvor blev min bladpusher af i går? Arj, helt ærligt - nu har de blå altså haft bolden længe nok - nu er det vi andres tur (med eller uden chokolade).

    SvarSlet
  6. Kom du bare med trusler. Jeg tager mine nye pisgule løbesko på på søndag. Ses vi i bakkerne eller anlægget?

    SvarSlet