tirsdag den 3. januar 2012

I regn og slud skal løberen ud!

Ok, ret beset var der hverken regn eller slud.
Men det blæste (en smule i hvert fald) og jeg så en vandpyt...

3 km hvoraf halvdelen var i strid modvind.
Sidder fuldstændig blåfrossen og rullet ind i dynen lige nu.
Ligner en blanding mellem en tipi med hoved og michelin manden!

Sæsonafslutningen i løbeskolen nærmer sig hastigt.
Efter planen er det sidste gang på torsdag, at jeg skal løbe med begynderholdet.
Derefter skal jeg løbe med 'De Store', som løber 5 km hver gang.
Har præstationsangst som bare pokker og er slet ikke sikker på mine bimseben kan være med på det niveau.

Har jo måttet erkende, at jeg har døjet noget med indlæringsvanskeligheder inden for løberiet.
Normale mennesker tager en enkelt sæson à et halvt år på begynderholdet og så kan de, uden problemer, løbe 5 km - jeg har så været tre sæsoner med adskillige nærdødsoplevelser, prikker for øjnene, bronkitis, rygter om åbent lårbensbrud, heste og guldfisk, der skulle males om at lære det... :o)

De søde og meget overbærende instruktører har været flinke og fundet sig i mine lamme undskyldninger.

Østre Anlæg og Omegns Løbeklub har også været flinke til at trække mig med rundt om søen i weekenden.

Tante Pip skal have en særlig tak for at have luret mig til at knække løbekoden.
Rundt og rundt om søen løb vi, mens jeg havde musik i ørerne (hvis jeg kan høre min egen vejrtrækning, er jeg sikker på jeg er ved at dø af et astmaanfald).
Imens løb Tante Pip og hørte efter min hvæsen (som åbenbart ikke var så livstruende, som jeg selv troede...?).

"Har du ondt i benene?" "Nej, det er ok!", stønnede jeg mens det sortnede for mine øjne.
"Så kan du godt fortsætte lidt endnu!".
Jeg forsøgte at holde mig oprejst, mens vi fortsatte og håbede inderligt at, hvis jeg faldt død om nu, så måtte jeg for alt i verden bare ikke tisse i bukserne!

Og tante Pip i låget fortsatte: "Lige hen til det træ". "Ikke stoppe mens ham der kigger på os". "Lige en halv omgang mere".

Og trylle, trylle - så kunne jeg pludselig løbe 5 km uden at stoppe.

Når jeg nu siger løb - så er det i ordets videste betydning.
Ret sikker på, at jeg kan gå de 5 lige så hurtigt, som jeg kan løbe dem :o)

Vil meget gerne anbefale Aalborg Atletik og Motion - hvis I har lyst til at komme i gang med at løbe.

Hvis jeg kan - så burde der være håb for de fleste!

De er søde og uhøjtidelige.
Det koster kun 400,- for et halvt år og så er man gratis meldt til flere af årets motionsløb.
Når vi har løbet, så er der gratis kaffe og te i cafeteriaet.
Der er også hjemmesmurte madder til en billig pris.

Nå... nu må jeg vist hellere ud og finde de sidste havregrynskugler. De spiser jo ikke sig selv :o)

God aften til jer alle!

4 kommentarer:

  1. Har du helt opgivet at skrive på din blog?????

    SvarSlet
  2. Der er vist kun en at skyde skylden på!! Du lever vel ikke så kedeligt et liv, at du ikke ka finde på noget at skrive om??!!

    SvarSlet
  3. Så, hysteriske kvindemenneske. Så er dagens indlæg klar til læsning :o)

    SvarSlet