Det her er I bare ikke klar til ...

Åh crap, hvad man da ikke gør for at tækkes sine læsere ....

80'er håret skabte en uventet stor glæde hos jer, så her følger optakten frem til den overvældende hårpragt (man fornemmer allerede nu en hårføljeton in the making ...).

Vi lægger friskt ud med en årgang 1977 frisure - 1. klasse, et dejligt tungt pandehår, der starter helt oppe på toppen af hovedet.

Bemærk også den dejlige plads mellem alle de store tænder.

Outfit: rød rullekravetrøje og en småblomstret skjortebluse.

Hvad??? Var der nogen, der sagde 'grim dreng'???!!!!

Nu går vi så over til show-stopperen ... 1979, 3. klasse.

Vi er her så langt ude over grim-dreng-kategorien, som det er menneskeligt muligt at komme.

Tror faktisk vi er røget direkte ind i grim gris sektionen.

Jeg var syg, men insisterede på at komme i skole.

Der skulle jo tages skole-foto: megavigtig begivenhed!

Mormor forsøgte sig med krøllejernet, det bedste hun kunne (man kan ikke se mine forbrændte ører).

Vi takker også frisøren for at have bibeholdt pandehåret, der starter på toppen af hovedet og så lige for at have valgt at klippe det fem cm kortere.

Tak Herdis!

Outfit: grøn-brun ternet skjorte med sødsuppefarvet, hjemmestrikket trøje.

Så rammer vi 1981 og Lady Di stilen er tydeligvis på sit højeste.

Jeg har her præsteret at holde tænderne indenbords og i den forbindelse anskaffet mig en overlæbe.

Outfit: hjemmestrikket rød trøje og blondekrave.

(Vi springer rask konfirmationen over - der er til et helt indlæg i sig selv!)

Så har midt-firsene ramt håret og Frk. Fin begynder at indfinde sig.

Håret er kommet op i 15 cm højde (ved hjælp af den gode lilla gelé på tube fra DKS).

Outfit: pastel, pastel, pastel FTW! Tror måske endda også der er et snert af make-up i douce farver.

(Ja, jeg ligner stadig en dreng!)

Mor E - hjemmefotograf extraordinaire. Jeg fik altid kappet enten benene eller et halvt hoved af.

(Tror ikke engang der er nogen i røret - bemærk drejeskiven).
Outfit: pastellyserød skjorte og hjemmesyet nederdel.

Og som afslutning, må jeg præsentere:

Den langbenede - hun var frygteligt eksotisk og nærmest voksen med fangsi briller og rigeligt med øjenskygge!

Duran Duran levede ikke forgæves.

Nej, jeg har åbenbart overhovedet ingen selvironi alligevel ….

I får mere af samme skuffe næste gang.

Vent i frygt på: Gymnasiet, del II