80'er mix fra Kvisten

Da jeg var teenager, var jeg sikker på, at den eviggyldige sandhed kunne findes i teksterne på de sange, der hittede.

Jeg sad klistret op ad ghettoblasteren og transkriberede derudaf.

Hvis mine idoler havde sagt det, så passede det!

De lå inde med livets sandheder og var vise og kloge på en måde som min lille teenagehjerne slet ikke kunne begribe.

Jeg lyttede og ledte febrilsk efter den sætning, som ville give alting mening og som indeholdt løsningen på mit lille livs store spørgsmål.

Jeg var stålsat i min overbevisning om, at det var i popsangene, at man fandt al sandhed i verden.

Crap .... skulle måske ha' sagt det højt med ord til nogen, så jeg kunne være blevet guidet i en anden retning :o)

I 1986 var jeg især glad for Spandau Ballet.
I dag kan jeg godt se, at jeg nok aldrig sku' ha' stolet på mænd med så meget eyeliner og så store skulderpuder ...
Men jeg var magtesløs, for der var altid saxofon på numrene og når der er saxofon, så bli'r det ekstra sandt!
Havde selv udviklet nogle fancy hand moves, når jeg dansede til 'Highly Strung' i ungdomsklubben.
Det så vist mest af alt ud som om, jeg forsøgte at brække min ene arm - men jeg var overbevist om at jeg så herresej ud!

Året efter hittede 'Sjæl i flammer'.
Eyeliner og skulderpuder var tydeligvis stadig the shit.
Jeg ku' vældig godt li' sangen. Men fattede ikke en skid af  teksten.
På den anden side - hvem fanden gør det?

Lige her i skrivende stund er det gået op for mig, hvorfor sangen ikke giver mening: der er ingen saxofon!

Hvis du vil opdateres på mit teenageliv, kan du starte her.