Viser opslag med etiketten barndom. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten barndom. Vis alle opslag

torsdag den 8. november 2012

Frk. Dahl afslører alt!

Forsøger altså at være rationel og voksen omkring det der pandehår.

Men jeg har det altså lidt svært.

Jo jo, jeg forstår godt, at det er en funky frisure og at folk med fehår ville rive benet af en hundehvalp for at få min manke.

Bästissen sagde, at nu måtte jeg tage mig sammen og beslutte mig for, at det var sådan det var og 'make it work' for fanden!

Eller, hun er jo meget mere diplomatisk - men det var ca. sådan jeg tolkede det.

But for helvede? Har for fanden lige pludselig ingen øjenbryn?

Det får man altså et meget mærkeligt ansigtsudtryk af.

Er også nødt til at komme hårlak på mine øjenbryn for at holde dem på plads.

Mine øjenbryn består af to meget bløde og fine hår i tre rækker, som bliver farvet og tegnet op for at ligne noget ganske andet - de tåler ikke ret meget modgang!

Så alt det roderi med pandehår oveni dem, som i øvrigt får min pande til at klø - jamen come on???

Hvordan fanden gør alle de andre damer med pandehår???

Nå, der er ingen vej udenom ...

Har forsøgt at tage et vellignende billede af mig selv.

Efter ca. 47 forsøg måtte jeg konstatere, at det så under ingen omstændigheder er muligt!

Jeg ligner i bedste fald en anden og i værste fald en krydsning mellem en dreng og en grim gris.

Så here goes with the pandehår:

Nej, det bliver de da ikke bange for. Se du bare psykotisk ud!


Ja, skidegod idé! Hvis du nu lukker det ene øje, så ligner du en mand! Måske én af dem fra the Beatles?

 
Åh crap, jeg gi'r op - ved ikke, hvorfor jeg er flad i den ene side! Og nej! Det kan ikke passe, at det er opvask I kan se nede i køkkenvasken ...



Kom pludselig til at tænke på noget den anden dag.

Når jeg så mig i spejlet med det nye pandehår, var der et eller andet, der virkede bekendt ...

 
Er det ikke ... Jo, det er sgu Frk. Dahl, 2 år med nøjagtig samme frisure -fornyelse min fede, bare røv!
 
 
NB. Jeg modtager KUN positive hårkommentarer - mit sarte selvværd tåler for satan bare ikke, at I ruller rundt og griner af mig, CAPISCE???!!!

mandag den 5. november 2012

Idyl på Kvisten

Efter at have gået benhårdt efter husfred på Kvisten, som resulterede i kaffeinvitation fra de volumenbegejstrede naboer, endte hele affæren i den rene idyl med en fælles bytur i Gaden i lørdags.

Var dog lettere traumatiseret under byturen på grund af min nye frisure - eller ny er måske også en overdrivelse - egentlig har jeg jo bare fået pandehår.

Jeg kan ikke udelukke, at jeg overdriver en smule; men forskellen er dramatisk!

Har ikke haft rigtigt pandehår siden de tidlige 80'ere

Synes min pande er for lille, jeg får det nemt varmt og kan ikke lide at mærke mit hår mod mit ansigt ...

Men åh for fanden, blev så grebet af situationen, da frisøreleven nærmest dansede sangføjdans af bare begejstring ved tanken om at jeg skulle have pandehår.

Og alle de smarte i dag har jo det der pandehår ...!

Det har jeg så også nu.

Men har tænkt mig at holde jer hen i frygt spænding, indtil der bliver taget et acceptabelt billede af mig, som tåler offentliggørelse.

Lad mig dog med det samme sige, at det kan komme til at tage umanerligt lang tid - jeg er på ingen leder og kanter naturligt fotogen!

Havde lidt dette look i tankerne:



Men frygter lidt jeg er endt med dette:

Fandt så ud af, at jeg er meget sart omkring, hvad andre synes om mit hår.

Troede jeg var kold i røveren.

Det kan jeg så hilse og sige, at jeg ikke er - led nærmest af teenage-angst inden jeg skulle på job i dag.

Men de var pissesøde alle sammen.
Kan godt li' at være på job!

Har også lært, at det er betydeligt sjovere, når det er mig selv, der joker med, at Playmobil har ringet og sagt, at hvis jeg leverer deres hat tilbage, så får jeg mine øjenbryn retur - end når andre joker med, at jeg har fået Playmobilhår ...

Kan så konkludere, at man ikke bliver klogere, bare fordi man er blevet ældre.

Nederen!

fredag den 14. september 2012

Da jeg var barn ...

... bildte Mor E mig ind at:

- rå kartofler og gulerødder var finere end slik.
Som resultat deraf, har jeg ædt uanede mængder rå kartofler og gulerødder.
Når de andre unger sad med en fedtet pose slik henne fra Inga i brødudsalget, sad jeg og fnes hånligt af dem, mens jeg fortærede en gryde rå kartofler.

1971 - jeg havde en længere periode, hvor jeg troede jeg var kineser

- jeg vækkede de døde, hvis jeg løb på kirkegården

- tilløberkatten der havde fået killinger ude i garagen, skulle på arbejde og om killingerne ikke måtte få mine sutter?
"Jamen mor-katten skal jo på arbejde ligesom mig - og er det så ikke synd, at de små kattekillinger skal være helt alene hjemme? Så må de da godt få dine sutter, ikk?"
"Jo .. o... o .. o ...?", sagde ungen med tårer i øjnene, og sådan blev jeg suttefri i en tidlig alder.

1974 med en modvillig kattekilling. Elskede de gule træsko med blomster på.



Af egne påfund kan der listes følgende overbevisninger:

- at man skulle smile pænt, hvis man så politiet, ellers ku' man blive anholdt

- at en udhulet tomat fyldt med italiensk salat var topmålet af haute cuisine

- at min yndlingsret var Blå Bånd tomatsuppe med små stjernenudler

- at min Bedste ku' få ællinger af franskbrødsdej til at blive levende i ovnen!
Når Bedste skulle bage franskbrød formede hun altid et par små ælllinger ud af dejen og kom dem i ovnen.
Jeg var stensikker på, at ænderne blev levende inde i ovnen, jeg ku' jo se de bevægede sig!


1974 med brød-and og kalveknæ
 
- at håndboldtræneren ikke vidste, hvad hun talte om!
Jeg startede min håndboldkarriere i 1974.
Vi spillede med små plastikbolde, som var orange og der var også gule.
Vores træner var 100 år gammel, hed Helna og var altid i plisseret nederdel.
Jeg elskede at spille håndbold, men syntes det var mega-pinligt, at man skulle rende tilbage til eget mål med armene oppe, når man havde scoret mål.
Vores første kamp var udendørs - Helna sagde: "Mette, du spiller på backen!"
Jeg var totalt tændt af kampgejst og benede ind på banen.
Efter noget tid benede jeg ud igen, hev Helna i den plisserede og sagde grådkvalt: "Helna ..., jeg har kigget og der er altså ikke nogen bakke - banen er helt flad!"
 
Godt hun ikke  havde sagt jeg skulle spille på stregen, så var jeg sgu aldrig blevet færdig :o)