Miserable Day

Det er Misery Bear's fødselsdag i dag - selvfølgelig er han så 'uheldig', kun at have fødselsdag hvert fjerde år :o)

Tror nu egentlig det passer ham meget godt at kunne mukke over det.



Skulle der være en enkelt imellem jer, som jeg ikke har belemret med videoer, billeder og historier om den uheldige bamse, så er der her en kort karakteristik.

MB:
- er et voldsomt populært internet fænomen skabt af BBC
- er sur
- er fordrukken
- er pænt aggressiv
- er ganske uheldig
- vil gerne ha' en ven og en kæreste

Man håber så inderligt, hver gang, at noget lykkes for den arme bamse - og det går bare aldrig helt som forventet.

Man sidder lidt der og holder sig for det ene øje med den ene hånd og krydser fingre med den anden hånd.

Det er næsten for elendigt at se på og alligevel kan man ikke lade være med at grine over, hvor uheldig han er.

Det skal dog retfærdigvis siges, at han ku' spare sig for pænt mange problemer, hvis han lige gad holde lidt igen med flasken!

På den positive side kan det dog nævnes, at han både har skrevet en bog og vundet adskillige priser i den engelske underholdningsbranche.

Al elendigheden til trods, så har han haft tid til at kréere sin egen hjemmeside, som kan tjekkes her:
Misery Bear's egen hjemmeside


Denne video, hvor han tager en pjækkedag, er klassisk - specielt brækscenerne omkring 1.50




Der er også lige denne her, hvor han forsøger at støtte Comic Relief og flirter med Kate Moss og det hele går så grueligt galt, igen:

Jeg ligger især og ruller rundt på gulvet over hans webcam - åh for saddan, det er humor på højt plan!

Han har også sin egen Facebook side - som kan tjekkes her, hvis I kan holde til al elendigheden:
MB på FB

Synes det er fuldstændig fantastisk, at en bamse kan have så stor interesse blandt voksne mennesker, som skriver til ham hver dag, som om han var deres bedste ven.

Personligt har jeg haft en dejlig dag. Rigtig god dag på job, fandt en p-plads tæt på frisøren, blev studset og fandt en p-plads lige nedenfor døren :o)

Da en unge sked i min skraldespand

Jo jo - tager da også imod opfordringer, så her følger historien om min uheldige skraldespand.

Som en meget ung 20-årig, særdeles grøn og absolut ikke børneglad student, satte jeg mig på flyet til England for at være au pair i et år.

Lillebitte landsby i det sydengelske, mor, far, storesøster på 12, storebror på 14 og efternøleren på 2 år.

Var BLANK på børnepasningsteknikker - arme, lille unge.
Men det lykkedes mig da at holde hende i live, mens jeg var der.

I dag må hun jo være 24 år gammel - Jesus også.

Har ikke kontakt til familien mere - men tænker tit på, om de nogensinde fandt ud af, hvor håbløst uduelig jeg var til børnepasning :o)
Er det mon derfor vi ikke længere har kontakt? Hmm ...... ?

Anyhoo, en søndag morgen var jeg stået tidligt op, og sad nede i køkkenet og hyggede mig med morgenmad og avisen og nød gevaldigt, at der var fred og ro.

Kunne godt høre noget fodtrin ovenpå, men tænkte (åh så naivt ...), at det nok bare var efternøleren, der trissede rundt og legede.

Da jeg kom ovenpå igen, kunnejeg se en lille, hvid børnestol stå foran min dør.

20 år, åh så dum og åh så grøn!

(Det skal lige noteres, at engelske dørhåndtag af og til sidder en kende højere end vores herhjemme).

Jeg åbnede døren ind til mit værelse og gloede måbende på det ragnarok, der mødte mig.

Alt mit tøj var rykket ud af skabe og skuffer, undertøjet dinglede fra lampen i loftet.

Bag min seng fik jeg øje på efternøleren, der med fedtede fingre forsøgte at få det lange hår væk fra øjnene, så hun bedre kunne se mit fine, dyre brevpapir, som hun tegnede lystigt på.

"Hewow Metta!", sagde øglen.

"Bethany! What are you doing?!", spurgte den dumme, børnefjendske au pair (med en formfuldent britisk accent, naturligvis).

"I was wooking for sweeties!", svarede krapylet med største selvfølgelighed.

Ungen havde fået smækket sig selv inde på mit værelse.

Det skal nemlig også lige noteres, at englændere har en eller anden uforklarlig tendens til at sænke gulvhøjden i værelserne i forhold til gulvhøjden i gangen .... Jamen jeg aner da ikke hvorfor!

Det gjorde så, at når man kun er to år og ca. ...... så lang og ikke har noget at kravle op på - jamen så havde man altså også kinamands lortechance for at komme ud igen.

Så kunne man jo lige så godt give sig til at kigge efter lidt snolder og udtrykke sig kunstnerisk på de forhåndenværende materialer.

Jeg fik sparket indbrudstyven ud og gik i gang med at rydde op.

Der lugtede sært, det gjorde der altså ...

(det var før mit misbrug opstod og jeg stadig havde noget der mindede om en normaltfungerende lugtesans - dø lede næsespray, dø!).

Tog det ødelagte brevpapir og ville smide det ud.

Gloede ned i skraldespanden, kneb øjnene i, bukkede mig lidt ned, kiggede igen:

Ungen havde skidt i min skraldespand og brugt mit dyre brevpapir til at tørre sig i sin lille to-årige, engelske, vandalistiske røv!!!!

Jeg kan ikke huske, hvad der så skete - men jeg har sikkert trampet mig en lang tur (forbi kiosken og købt chips og chokolade) :o)

Syng en sang med Billy Joel

Dagens indlæg består af en lille sang (skal i madklub og kan ikke nå at skrive noget kvikt eller småfornærmet).

Elsker, elsker Billy Joel og kan ikke udelukke, at I på et tidspunkt får et længere indlæg om ham.

Der er meget at sige, både af det gode og af wtf har manden gang i???

Lærte Billy at kende hjemme i stuen hos Elmer (uddeler, Mou Brugs, ungdoms crush, Bruce Springsteen koncert kammerat - hmm... der er vist også til et indlæg der!) i 1984.

Nå ja, kørelærerveninden og hendes mor boede der også :o)

Det var vel egentlig ikke synderligt tidstypisk musik for 1984 (eller matchede med plakaterne hjemme i Toften 14 af Herreys, Wham og Duran Duran) - men det gik lige i hjertet på mig, 14 år og med hår som Richard fra Herreys .....!

Er især glad for alt det han skrev i 70'erne og denne her; Summer, Highland Falls er helt særligt fin.

Enjoy!


Summer, Highland Falls

They say that these are not the best of times
But they're the only times I've ever known
And I believe there is a time for meditation
In cathedrals of our own
Now I have seen that sad surrender in my lovers' eyes
I can only stand apart and sympathize
For we are always what our situations hand us
It's either sadness or euphoria

And so we'll argue and we'll compromise
And realize that nothing's ever changed
For all our mutual experience
Our separate conclusions are the same
Now we are forced to recognize our inhumanity
A reason coexists with our insanity
And so we choose between reality and madness
It's either sadness or euphoria

How thoughtlessly we dissipate our energies
Perhaps we don't fulfill each other's fantasies
And as we stand upon the ledges of our lives
With our respective similarities
It's either sadness or euphoria

Haltefanden del II

Søndagsplaner:

1. 4 km løbetur med Østre Anlæg og Omegns Løbeklub
2. Vaske tøj
3. Vaske køkkenskabe af indvendigt (og indhold)
4. Ordne negle (fjerne gammel lak, file, lægge ny lak)
5. Farve bryn
6. Fikse undersiderne på bloggen

Hvad der egentlig skete:

1. Løb én omgang, så havde jeg ondt i hoften igen (voffer, voffer - øvpisøv!)
2. Spiste frokost - rigeligt med kulhydrater
3. Tog en lur med varmepuden stoppet ned i pyjamasbukserne
4. Så tv
5. Spiste en snack - kulhydrater
6. Tog en lur igen
7. Ryddede lidt op og tog opvasken
8. Spiste aftensmad - ja, kulhydrater ...
9. Ordnede negle (minus ny lak)
10. Har stadig ingen bryn
11. Vasketøj? Whatever - det bor stadig i vasketøjskurven
12. Æhm, tror nok jeg har startet et album?

I forhold til fremmødet i løbeklubben, så tyndede det lidt ud i forhold til de oprindelige tilmeldinger: én havde en betændt tå, en anden en havde tømmermænd og den sidste påstod, at hun ku' smage blod?

Må også hellere daffe tidligt i seng - det har været en hård dag :o)

De der mænd

Havde besøg af min underbo og stueboen fra nr. 13 i går aftes.
Stuebo havde inviteret sig selv på aftensmad - hvilket var mere end almindeligt velfortjent - jeg har mæsket mig ved hendes middagsbord et utal af gange!

Hun kvitterede ved at troppe op i pyjamasbukser og futsko - der skal vel være nogle fordele ved at bo dør om dør, når man skal i byen :o)

Aftenens samtale berørte kortvarigt emnet mænd - eller manglen på samme.
Damerne mente, at jeg nu godt kunne gøre noget ved sagen og lave mig en datingprofil.

Min umiddelbare reaktion er den sædvanlige; at det ville være en klar forringelse af min eksisterende livsstil.
Kan ikke se, hvad det skal gøre godt for.
Er alverdens bekymringer foruden.
Behøver ikke bekymre mig om han har hår i nakken, rene sokker, pæne sko, en fornuftig politisk holdning, kan li' dyr/min mor/mine venner - eller om de kan li' ham, kan spise pænt, tænke selv og på andre end sig selv.

Næ, to katte, rigeligt med sushi og fri adgang til Noa Noa - så behøver jeg vist ikke mere.

Skumlede dog lidt over min eventuelle profiltekst - og her er, hvad jeg har fået skrevet indtil videre:

"Alle mænd er idioter. Stoler mere på et egern med kleptomantendenser på et nøddelager end én af jer!
Er der nogen, der giver en kop kaffe?".

Den bider de sgu da på i flæng!

Og sådan kan man blive så forvirret ...

Kender I den der med at man bliver helt bange for sig selv?

Og nej, der refereres ikke til det forfærdelige øjeblik, hvor man får øje på sig selv i spejlet i en helt gal vinkel eller med alt for lidt make up på.
Nej, vi er derhenne, hvor man overvejer om det seriøst har slået klik for en og man er blevet transmogriffet over et parallelt univers og er blevet smølf - eller noget.

Den gang jeg boede på kvisten på Kastetvej, gik jeg en hel morgen rundt og ledte efter min føntørrer og blev mere og mere overbevist om, at jeg måtte have fået en hjerneblødning.

Begyndte at overveje om, jeg måske troede, at det var en liter mælk jeg stod med i hånden, men at det reelt set var min føntørrer ...

Jeg ledte i skuffer, skabe, ovnen, køleskabet, under sengen - åbnede sågar vinduerne og tjekkede tagrenderne!

Min føntørrer var en tjekket industrimodel, købt hos en frisør, havde ledning så lang som et sjippetov og var på størrelse med en børnecykel.

Lejligheden var lille og jeg mente, at jeg trods alt havde styr på alle de gemmesteder sådan en djævel kunne finde på at ligge og lege skjul.

Den var væk!

Men inden jeg modvilligt og snotforvirret accepterede den kendsgerning, havde jeg overvejet flere forskellige scenarier med fremtidig medicinering og tvangsfiksering.

Jeg måtte nødvendigvis været blevet skingrende sindssyg natten over - den var der for pokker da dagen før???

Har aldrig fundet ud af, hvad der skete.

Men vi er ude i to muligheder:

1. På daværende tidspunkt havde jeg en suspekt lille lort af en narkohandlende nabo.
Hvis min dør nu ikke var blevet lukket rigtigt, så kunne han jo ha' sneget sig ind og neglet godset (der forsvandt også en elektrisk tandbørste og nogle penge), klappet døren, strøget ned ad trappen og solgt mine gode sager til højestbydende ude i Vestbyen?

2. Eller .... og denne står for Mor E's regning - to nætter før mine elapparater og skejser forsvandt ud i den blå luft 'underholdt' jeg en ung mand, som på det tidspunkt var en slags kollega.
(Assår - jeg underholder med gak og gøjl onsdag aften og opdager først grejet er væk fredag morgen - er I med?).
Mor E's teori går på, at da jeg tager på arbejde torsdag morgen og efterlader ungersvenden, som først skal møde senere, i lejligheden (nej, han er ikke bundet til radiatoren!) - så gafler han mine gode sager og kører til Tyskland!

Who knows?!

Det taler trods alt for Mor E's teori, at jeg aldrig snakkede med tyskeren igen :o)

Jeg har det dog muligvis ikke fra fremmede ...:

Det mødrende ophav skulle lige ha' en lille middagslur i dag og vågnede først efter flere timer - helt rundtosset og groggy.

Da hun vågner, går hun ud og tjekker postkassen og så får pensionisten øjne så store som opvaskebaljer og et anfald af dårlige nerver!

Der er reklamer i postkassen!

Reklamer ankommer pr. tradition først i postkasserne i Mou om fredagen.

Mor E gik hen for at sove til middag torsdag - og nu er det fredag???
Havde hun sovet en hel dag???

Damen har lavet piruetter på stedet og skodret ind af døren for at tjekke sin sudukokalender (jamen sådan tjekker man tiden i Mou!) - arme lille dame med hjertebanken, indtil hun fandt ud af, at det trods alt stadig kun var torsdag!

God torsdag aften til jer alle :o)

Noget om vejret

Jamen for fanden - der sker altså bare ikke det store spændende drama i mit ellers så eksklusive liv lige for tiden- så nu er det tid til et indlæg om vejret!

Det har blæst og regnet helt vildt i dag - det må være foråret der banker på.

Vi havde besøg af vinduespudseren på job i går - han pudsede alle vores 1000 vinduer udvendigt.
Da han gik fyrede jeg den kække bemærkning af om at "Nu må vi da ikke håbe, at der kommer en forårsstorm foreløbigt!"
Badabinnnnggg, Frk. Dahl - pisvejr. Kærlig hilsen din ven, Nemesis.
Hende igen, den dumme ged!

Nu har vi så sikkert møgbeskidte vinduer igen ...
'Ja, men det er ikke dig, der skal pudse dem, vel?'
'Nej, nej. Det er det ikke.'
'Nå, så hold din kæft!'
'Sowy, åndgyld!'.

Det river og rusker i det lille hjem på kvisten.
Miss E har indtaget Mor E's varmepude (jeg har tændt den på lav) - så nu ligger hun der og nægter at flytte sig.
Rasmus traver hvileløst rundt og bræger og håber på at få lov til at prøve puden.
Håber ikke han forsøger sig - Miss E giver sig ikke uden kamp og hun slår en proper pote.

Her om vinteren går kvisten også under dæknavnet 'Ishytten'.
Det er kønt at bo på fjerde - men bygningen er gammel og den isolering der var her fra starten (om nogen overhovedet - er ret sikker på den kun har bestået af strå og en spytklat) er med årene drysset nedad og lige nu nyder stuelejlighederne godt af den!

Det betyder så til gengæld, at der er glimrende udluftning højere oppe (læs:pisutæt) - vi kommer med sikkerhed aldrig til at døje med skimmelsvamp!

Har tre radiatorer i mit lille hjem (jo, jo - nu bliver det spændende!) - to almindelige, eller det vil sige en pænt stor én i stuen, dækket af ca. 30 lag maling og så lækker den en smule og en lillebitte én, der sidder bovlamt placeret bag døren i soveværelset og en el-model i køkkenet (arvegods fra Søssen og John-John).

De arbejder alle tre hårdt på at holde kvisten opvarmet til menneske og dyr.
Men det går, helt ærligt, ikke synderligt godt for dem: henne i vindueskarmen i stuen er der ca. 15 grader og henne ved radiatoren ca. 23.
Er det sådan det er, når man bor i et tempereret fastlands klima?

Før jeg arvede el-modellen måtte jeg af og til tænde alle blus på komfuret for at holde varmen, når jeg stod i køkkenet.
Et år havde jeg stået og lavet (læs: spist) julekonfekten og var til sidst så blåfrossen, at jeg ikke evnede at rulle en rund marcipankugle.

Men det er kønt på fjerde, dejlig udsigt og ingen der tramper rundt i gulvet over mig (åndskyld, underbo :o)

Om ikke så længe så kommer sommeren - så hedder kvisten 'Svedehytten' - og så er her til gengæld som i en sauna.
Har flere gange måttet indtage morgenmaden på en bænk nede i anlægget, fordi jeg var ved at kvæles i varmen.
At lægge make-up, så jeg kan tillade mig at vise mig i offentlighed, er nærmest umuligt om sommeren - det pisser simpelthen af ansigtet på mig, så snart jeg har fået grattet det på.

Lige nu er det svært at tro, at vi nogensinde når to-cifrede varmegrader igen.
Men bare vent til sommer - så skal I høre mig brokke mig over vejret igen!

Fiflerier, igen!

Ja ja, jeg ved det godt - men skal lige forsøge mig lidt frem igen med nye designs!
Der kommer flere i løbet af aftenen!

Selvmedicinering

Sidder så her og mugger over, at jeg ikke har været med ude og løbe.
Havde garanteret været pissegod, hvis jeg havde været med og var løbet fra alle de andre.

Underbo var sej og tog afsted og jeg sidder her med pc'en, tv'et, Oreos og en kop kaffe.
Har lige tabt én på gulvet og Rasmus var der som et søm - mors dreng er en sucker for småkager!
Go' figure - ved ikke, hvor katten har det fra.

Ja ja - jeg hører koret af dyreretsforkæmpere vræle: "Katte må ikke få chokolade!!!"
Ja ja ja, jeg ved det godt! Men come on - hvor meget chokolade kan der være i en Oreo?
Sådan en har da aldrig set skyggen af chokolade!

Inden han skød afsted hen over gulvet for at nå småkagen, legede han 'prinsen på ærten'.

Til almen oplysning og for de der måtte føle sig en smule udenfor, så er der toiletruller i den nederste kasse og halve håndklæder i den øverste.

De halve håndklæder bliver brugt til at tørre brusenichen af med.
Man skal så bare huske at bruge bagsiden af håndklædet, da væggen ellers er smurt ind i røde kattehår.

Man skal ej heller lige tørre sig i ansigtet - pfffftttt, pfffftttt, spytte, spytte, øv, øv, øv!

Der er fine kattekurve og puder i stuen som brede katterøve kan rulle rundt på - men nej, nej - favoritstedet for tiden er selvfølgelig håndklædekassen.

Joh .. kom ikke her - der sker spændende ting og sager på Kvisten (eller noget).

Nå, men nu har jeg forsøgt at kurere min løberealterede skavank med småkager.

Om lidt vælter jeg om i sengen med varmepuden og glaner på tv'et - der er nemlig Heston på 3 Puls og han kan lave sjov mad!

Håber altså jeg kan løbe med igen på torsdag - det her er faktisk knap så sjovt.

Crap, tænk hvis jeg alligevel er ved at blive til sådan en løber (i hvert fald indeni hovedet) ....????

For hevlede da osse!

Sidder og gumler på et par Panodil og er rullet ind i Mor E's varmepude.

Dagens løbetur resulterede i en gang hofteskred/dysplasi/detgørmeganaller i højre hofteknogle-etellerandetindeni.

Selve løbet gik ok. Der var både fuglekvidder og erantishav (hvis vi ser bort fra plørehelvedet i anlægget) - det var først da vi liiige skulle have en lille gåtur at min 'skade' sprang på mig.

Pisæv!!! Er en smule loren ved at kalde det en decideret løbeskade - føler mig ikke helt dygtig, tynd eller voksen nok endnu til at at kunne påberåbe mig titlen som 'løber'.

Men jeg har sgu ikke fået ondt af at sidde i sofaen og spise mini Oreos (som i øvrigt smagte fantastisk) - så lidt en løbeskade er det vel :o)

Havde samme 'lidelse' sidste vinter i mange, lange, dumme uger.
I skrivende stund husker jeg det som månedsvis!

Er der mon et mønster her, tænker den opmærksomme læser!

Ja, det ved jeg sgu da ikke - er jo kun vant til at have ondt i hovedet!
Hvis vi altså lige ser bort fra, at jeg har haft en 'smule' skinnebensbetændelse og en øm achillessene.

Sidste vinter spiste jeg vist Panodiler i rå mængder inden løb og var permanent indsmurt i Tigerbalsam (som min løbetræner Karin siger er lavet af tigre - det er den da ikke, vel? Snif .... Det dur sgu da ikke, når man er mor til to katte!).
Synes personligt Tigerbalsam dufter skønt - en smule af Jenka tyggegummi.
Men der bredte sig en kraftig odeur af Jenka tyggegummi i miles omkreds, så snart jeg var i nærheden.

Lige nu tror jeg ikke meget på, at jeg kommer med på en 5'er på tirsdag.
Monstro der er nogen, der lægger mærke til det, hvis jeg sniger mig med på begynderholdet?

Helt ærligt - er altså en smule sur - her prøver man at gøre noget godt for sig selv og har endelig lært noget der ligner løb (hvis det er mørkt og man kniber øjnene lidt i og ryster på hovedet, så det bliver svært at fokusere) og så kan man som resultat deraf få lov til at krabbe rundt som en bovlam ko!

En hel masse øv med øv på.

Krabber lige ud og tjekker om der er flere Oreos ... Godnat!

Ting jeg heller ikke har: en støvleknægt

Først en opdatering på nøgle-sagen ...

Har haft den samme vinterfrakke i årevis. En lys Noa Noa sag.
Et godt råd til verden: hvid vinterfrakke - rådden idé!

Anyhoo, frakken har altid fået en halvsort plet lige ved den ene lomme uanset, hvor tit den blev vasket.
Den anden dag slog Sherlock så til igen ...
Pletten kommer, når jeg sætter mig ind i bilen med mine nøgler i hånden - fordi nøglerne ... wait for it ... ER BESKIDTE!!!

Satan til helvede og pis!
Der er da bare ikke noget mere irriterende end når Mor E's tilsyneladende vanvittige indfald rent faktisk har noget på sig. Æv med æv på!

Erkendelsen resulterede så i, at jeg den anden dag tændergnidslende sad og polerede mine nøgler med et lommetørklæde nede i bilen, med en plet på frakken.

Var på udflugt med det mødrende ophav igen i dag.

Turen indebar blandet andet en tur i Gug Planteskole.

Har aldrig været derude og glædede mig faktisk en smule - er lidt mere end almindeligt interesseret i flora og dertilhørende gejl.

"Det er kæmpestort!", proklamerede Mor E. "De har endda cafeteria og alt muligt!"

Fedt nok, tænkte jeg ved mig selv.
Muligheden for et stykke kage kvikkede mig betydeligt op.
Det viste sig så, at cafeteriaet bestod i en kaffeautomat - og det nærmeste vi kom på kage var en gang fuglefrø (som man i øvrigt ku' få en ordentlig sæk af til en uhørt billig pris!).

Da skuffelsen over at være blevet frarøvet muligheden for lidt kage havde lagt sig, gik vi så igang med genforhandlingerne af Genève Konventionen: der skulle vælges blomster hjem til Mor E's stue!

Alle planter blev nøje gransket, holdt op, nærstuderet og sat ned igen.

Når jeg siger alle, så var det ALLE!

Det eneste der ikke blev kigget nærmere på var en hest i granit i naturtro størrelse.
HVEM FANDEN VIL HA' SÅDAN ÉN???!!!

På turen tilbage til Mou blev der sludret om løst og fast og samtalen faldt på desserten til min fødselsdag.

Her kunne jeg så berette,  at jeg havde fået en opskrift på hjemmelavede romkugler, som bare så god ud.

"Romkugler? Lo, damen hånligt (og svært nedladende, synes jeg!).
"Der er da ingen der spiser romkugler mere, Mette!"

????!!! Og det skulle komme fra damen, som synes, at topmålet af sofistikation, er en skide St. Pauli i vindueskarmen???

Dagen blev afsluttet med en håndboldkamp, fastelavnsbolle og så lige en ting mere, som jeg skal ha' overvejet om jeg har brug for.

På vej ud af døren følte jeg for at påpege, hvor smart det er, at Noa Noa har placeret den lille røde stjerne øverst på mine nye gummistøvler i stedet for nederst, som på den gamle model.

"For når man tager gummistøvler af, så træder man dem jo af med den ene fod bagved den anden og så kommer man jo til at træde stjernen af!", fremturer jeg stolt (tænker at det er godt at vise, at man er et voksent menneske, som kan tænke lidt praktisk).

Og så er det så bagslaget kommer, som jeg bare ikke havde overvejet:
"Jamen, har du da ikke en støvleknægt?"

Pis .... dammit ... nu sidder jeg så her og tænker om jeg virkelig skal have sådan én???

Nu med blomster på

Havde i nogen tid undret mig meget over, hvorfor det føltes som om jeg fik våde fødder, hvis jeg sparkede til en vandpyt eller travede rundt i sneen i mine gummistøvler.

Til sidst gik det op for Sherlock her, at der så var hul i røjserne ... De var gået i limningen.

Ind til Noa Noa med dem og klage min nød.
Det må man sgu gi' dem derinde - ingen ballade der.
Damen fik sig fluks et par nye røjsere:

Nu med blomster

 Ser X-faktor - vil godt giftes med ham der Blachman. Elitær kvalitetsbevidsthed, love it!!!

Drømmer om chokoflager .... Damn you, Julie Vognsgaard!!! Det er bare det eneste jeg gerne vil ha'.
Drømmer om hvordan de mærker, når jeg tager en bid og smager chokoladen og det knaser lidt og den lidt fede smag, når man får tygget lidt på det hele.
Ku' æde hele kassen, hvis jeg fik lov!

Så er det bare lidt æv, når man kun har knækbrød og saltstænger i skabet og er så tilpas doven, at man ikke gider trække i de nye røjsere og trave på tanken :o(

Øv med øv på!

Så, nu bliver det sådan, tror jeg ...

Nye skrifttyper og tilbage til den gamle farvekombi - det andet var sgu en tand for hysterisk!
Hvad siger smagsdommerne?

Arh... ved snart ikke ...

Har fiflet med skrifttyperne - kan ikke lige blive enig med mig selv om det ser ok ud ...
Giv lyd - hvad synes I?

Dobbeltmoral er dobbelt så godt, nemlig!

TV-snobben er i krise.

Faldt i søvn midt i udsendelsen om Margaret Thatcher i går aftes.

Kompenserede ved at se lidt af Linse Kessler showet her til aften.

Dårligt bytte!

Seriøst, hvad sker der for konen? Hun er jo fuldstændig fortrukket i ansigtet af alle de operationer.
Det er synd. Hun var garanteret køn nok før Jørn Ege og hans kumpaner fik fingrene i hende.

Nå, men altså hvis jeg nu ikke var en kælling i forhold til det der smerte ...
og var sikker på, at alt gik godt ...
og at jeg havde penge nok ...
og at jeg var sikker på, at alle dem jeg kan li' og der kan li' mig tilbage ikke døde af grin ...

Så ku' det da måske godt være, at der var noget som ku' løftes lidt ved øjnene ...
og der er da i hvert fald nok af næsen til at jeg kan undvære lidt der ...
og det ku' da også være skønt nok at prøve at få noget der ligner en overlæbe?

Nå, not gonna happen - det går sgu nok endda :o)
Det er utroligt hvad Noa Noa, MAC og lidt dæmpet belysning kan gøre!
Og som Mor E siger, så skal jeg være glad for, at jeg er så godt fyldt ud, for så har jeg ikke så mange rynker :o)

Nu til dagens løbetur:
Fik igen testet de lange skiundertøjsbukser i 5 plusgrader.

Status er, at 5 grader så (stadig) er lige på grænsen.
Blev fuldstændig kogt. Arghhh, det var varmt.

Det hjalp så heller ikke, at bukserne måske lige er en størrelse for små og lige lavtaljede nok.
Det er altså en kav fornemmelse, når de begynder at glide ned om røven og vi ikke engang har løbet en kilometer.

Inden bukserne begyndte at glide ned, løb jeg og syntes at det egentlig gik ganske udmærket.
God vejrtrækning, stabilt tempo og fint vejr. Havde endda fået et par gode kaniner at løbe efter, skidegodt - det bliver en god tur det her!

Det var så lige indtil at vi kom hen under en lygtepæl og jeg kunne se, at det var to pensionister jeg løb bagefter ..... nederen!!!

Nå ja ja, de har sikkert løbet i årevis - du skal nok blive bedre, Mette - tænkte jeg ved mig selv.

Så kom der en pause i musikken, så jeg ku' høre, hvad der skete omkring mig - de løb så også og snakkede .....nederen!!!

Når jeg bliver stor, så vil jeg også være herregod til at løbe og snakke samtidig!

Pangelværk!

Øv - har fiflet lidt med at ændre udseende på bloggen. Tænkte, at det ku' være tjekket med lidt nyt.

Men er, til manges store overraskelse, mega-vanskelig.
Synes ikke lige der er en blogskabelon, der passer til min eksklusive livsstil.

Øv! Er så sur jeg bliver nødt til at spise nogle saltstænger!

I må trækkes med denne blogskabelon lidt endnu - indtil jeg har haft teenagerbesøg.


Stofa er røget på hater-listen. Hvad sker der for dem???

Mangler pludselig 4 kanaler.

Er godt nok ikke lige sikker på, hvilke fire - men det er helt sikkert dem jeg helst ville have kigget på i aften!

De kaster altid rundt med kanalerne, som om folk var fuldstændig trekvarte med, hvor de lå.

DET ER VI IKKE, Stofa!!!

Kanalerne bør ligge i en nøje fastlagt rækkefølge, som er defineret efter interesse, land og emne.
Skulle I have brug for lidt hjælp i den afdeling, Stofa - så bare ring. Jeg har styr på det!

Og skulle der være en i læserpanelet, der sidder og pipper: OCD .... Så knald i!
Ro, regelmæssighed og renlighed er også gavnligt for folket, når det gælder rækkefølgen af tv kanaler!

Ku' de da så ikke ha' taget kanal 4 eller TV3??? Magen til Se & Hør opportunistisk pladder-TVskal man sgu da lede længe efter! Jeg MÅ IKKE se Paradise, De Unge Mødre, Singleliv eller andet retarderet pis - det er jo til at blive dum af!

Husreglen her på kvisten  (vedtaget af kattene - det er virkelig ikke noget jeg har fundet på!) hedder, at jeg kun må se programmer, som jeg bliver glad eller klog af.

Og gang på gang finder jeg alligevel mig selv sidde foran TV'et med øjnene knebet lidt i og hovedet undrende på skrå og har set et halvt program af noget jeg ALDRIG ville indrømme offentligt, at jeg havde set :o)

Nå, gudsketakoglov kommer der et dejligt program om Margaret Thatcher på DR2 lige om lidt.
Det bliver jeg både klog og glad af.

G'nat fra TV-snobben :o)

Brrrrrrrr ..........!!!!!

Manglende dømmekraft har resulteret i bundfrossen røv!

Ejermand til bundfrossen røv sparker sig selv i dynetipien over at ha' undladt at tage skiundertøjsbukserne på og springe det varme bad over efter dagens løbetur.

Er altså en smule svært at skrive med blåfrosne knoer, som ikke vil ud fra dynetipien.

Skriv, dammit, skriv - så kan jeg komme ned og ligge under dynen i lallende fosterstilling!

Var ellers overbevist om, at foråret var lige om hjørnet: det går nemlig hastigt ned af bakke for min snemandsven på Høvejen.

I går havde han tabt det ene øre og i dag havde han tabt hovedet.

Han ser sgu lidt sølle og småforvirret ud som han står der, hovedløs og med to pistne, fægtende grenarme.

Note til dynetipiejeren: hvis der er under fem grader på løbsdage, så er der tvangsindlæggelse til skiundertøj samt efterfølgende varmt bad og kamillete.

Ingen friske idéer om, at det nok går alligevel, spade!

Her sidder jeg så i min dynetipi, i langærmet t-shirt, strikketrøje, pyjamasbukser og sokker (naturligvis alt sammen fra Noa Noa. Man kan jo godt være idiot og pisfryse i stil).

Burde man ikke være klogere, når man snart er næsten 42???

Satme nej, om jeg kommer ud igen!!!

Kloge-Åge

Det hedder ikke ynglingsting - det hedder for helvede YNDLINGSTING!!!!

Får skide-spat af folk, der ikke kan forskellen!
Selv granvoksne mennesker, der burde vide bedre, skriver: 'min ynglings sang' - aaaarrrhhgggg!!!!

Her følger receptionissens sprogservice:

Yndling:
Den ting du rigtig godt kan li'. (Sushi, Noa Noa, kattekillinger og den slags).
Ordbogen.com (bare fordi jeg ved alt, kan jeg jo godt alliere mig med en voksen, der også ved noget. Jeg har muligvis hjulpet ordbogen en smule) foreslår følgende: person (fx. Bruce Springsteen, Gabriel Byrne eller Robert Downey Jr.) eller dyr (som regel en kat), som elskes meget højt af nogen, eller som af andre årsager tildeles nogens store opmærksomhed, fx fordi man er meget dygtig, smuk eller hjælpsom (eksempelvis receptionister).

Yngling: en eller anden ung ting (noget med mænd eller håndboldspillere).
Igen er Ordbogen.com behjælpelig: kvindelig (moi!) eller mandlig idrætsudøver (her forestiller jeg mig i udpræget grad Downey Jr. igen) mellem 16 og 18 år inden for visse sportsgrene eller ung mand, der befinder sig på udviklingsstadiet mellem barn og mand.

Er den så på plads? Det tror jeg nok!

Nu vi er ved det, så udtales det heller ikke febu-var - men feb-Ru-ar!

Det hedder også 'unik' med et 'u' som i uuuugle!!! Vi er ikke englændere, vel???!!!
Derfor er der vel heller ingen åbenlys grund til at udtale det på dinglish: 'juuuuniggg' - spader!

Fra den mødrende generation (kan ikke sige, hvem den primære bidragsyder er - det hemmeligt.
Men hun er en guldgrube af sproglig innovation), Jørgen De Mylius og et par andre følger disse herligheder:

Pink-grøn - hvilken nuance er det nu lige det er?
Ukarina - ligger lige syd for Abbasadjan? Mylle blev ved med at kæfte op om at vinderen fra Melodi Grand Prix'et kom fra Abbasadjan - det er også et langt ord :o)
Alcapulco - Acapulco, Acapulco - DET HEDDER ACAPULCO!!!
Melkaluk - skulle efter sigende være velcro-luk
Ham skal du ikke have ondt af, han har penge i røven - nytænkning af: der kommer penge ud af røven på ham.
Oregana - det smager garanteret meget bedre end det der kedelige oregano!

Ganske ofte er det også sket, at Mor E trodsigt har udbrudt: "Nå! Men det kalder jeg det altså!"
Jimmen for saddan??? Det kan sgu da ikke nytte noget, at du insisterer på at kalde det én ting, når nu hele den civiliserede verden og Dansk Retstavningsordbog har besluttet, at det hedder noget andet???

Og nu er det så vist tid for Kloge-Åge til at pisse i seng. Nat nat.

Bare Mor E ikke spørger, hvad jeg har lavet i dag!

Dejlig stille søndag.

Først en lille løbetur med Julie.
Testede mit nye skiundertøj i dag. Hvilket jo var en pissegod idé nu, hvor vi endelig har fået plusgrader igen. Skal hilse og sige, at det i hvert fald virker!

Dagens bedste løbesang var True Faith med New Order. Åh, den er god og videoen er fantastisk.

Ellers er dagen blevet brugt på at tusse rundt i pyjamassen, frisere og klippe klør på kattene og, nå ja: se 'Hung' på Zulu - om en mand med en stor diller ....???
Ja, jo det er altså det jeg har brugt dagen på.
Jamen der er Zulu maraton og det ene afsnit afløser det andet - alsår jeg bliver jo nødt til at se, hvad der sker ....

Keeper of the filthy keys....

Kørte en tur med det mødrende ophav tidligere i dag.

Vi kørte en tur ind om tanken, hvor jeg lige bad hende holde mine nøgler mens jeg tankede.

Da jeg sætter mig ind i bilen igen, kigger hun på mine nøgler og så på mig og siger en sætning,
jeg aldrig havde regnet med at skulle høre:

"Du ku' godt trænge til at få vasket dine nøgler, hva'?".

Det blev sådan ligefrem sagt som om hun syntes hun gav mig et godt tip!

Ting i verden jeg aldrig har overvejet: at vaske mine nøgler!

Var de beskidte, så ku' jeg da forstå det - men come on, mine nøgler er sgu da ikke beskidte.

"Ja, de ku' blive rigtig fine, hvis du gav dem sådan en god tur med en neglebørste!"

Ting i verden jeg ikke har: en neglebørste!

Må vel hellere lige tjekke de nøgler - just in case.

Vil sgu da ikke være hende den skanky med de klamme nøgler!

(Fortsættelsen kan læses her).

Bekymring og køleskabshistorien part II

Ja ja, var på galajen i går og så kom der ikke lige noget indlæg.

Sku' det ske igen - så må I underholde jer selv i kommentarfeltet, tænker jeg :o)

På vej ud på galajen missede jeg et opkald fra kørelærer-veninden og har haft mega-dårlig samvittighed, som mundede ud i denne velformulerede mail i dag:

".... Var på vej hjem til kollega med mave da du ringede og havde ikke slået blututten til og så må man ikke snakke, mens man kører, nemlig.

Og så sku' kollega med maven hentes og så sku' vi ind og hente sushi og så sku' vi ud til videre til den Frk. Lise og så glemte jeg mobilen nede i bilen.

Kom sent hjem og man må ikke sms'e efter 22.00 for så bliver folk bange!

I morges sku' hvidevareservice komme og kigge på mit køleskab og min tørretumbler og jeg sku' til tandlæge.

Kan først trække vejret nu - og så var det bare lige, at jeg ville sige: åndskyld for at jeg ikke tog telefonen - hvad er der? "

Håber der snart kommer svar fra kørelærer-veninden!

Hvidevareservice skulle, som sagt, komme forbi kl. 08.00 her i morges - igen ... for at se på mit ældgamle og klamme køleskab, som lavede is og havde tabt temperaturknappen.

(Køleskabshistorien har optrådt i bloggen tidligere- er ret sikker på, at der er noget, som hedder back-link, hvor I kan klikke på det og så ryge direkte til det pågældende indslag.
Men det kan jeg ikke finde ud af.
Satser på at ungdommen (læs: Ida og Katrine) kan vise mig den slags, hvis jeg nu byder på lidt sushi?).

Jeg havde ydermere en aftale hos tandlægen (forklaring følger om lidt) kl. 08.45 - men det kunne jo snildt nås, hvis hvidevareservice kom som aftalt.

Det gjorde han jo sjovt nok ikke ..... Kl. 08.20 ringede han. "Jeg skynder mig!", siger han.
"Ja, ok. Hvad betyder det så? Hvornår er du her?", spørger jeg så.
Der ville så gå ca. 10 minutter, så ville han indfinde sig på matriklen.

Jeg får ringet til tandlægen og varslet min forsinkelse.
De var søde og sagde, at jeg bare skulle komme forbi, når jeg havde sparket hvidevaremekanikeren ud.

Manden arriverer og da knappen er sat på køleskabet, gør manden klar til afgang.
"Skulle du ikke også se på min tørretumbler?", spørger jeg.

Essens af længere samtale: det skulle han ikke og jeg ville blive kontaktet senere .....

Åhhhhh ....... for hevlede!

Nå, i gummirøjserne og frakken på.

Hov, må lige tjekke min nye køleskabstemperaturknap.
Det er jo bare en hvid knap???
Ingen tal, ingen prikker, ingen indikation af noget som helst.
DET HJÆLPER MIG DA IKKE EN SKID!!!
Må i gang med en blyant, når jeg kommer hjem.

Tilbage til tandlægen: havde knækket en tand i går.
På vej hjem fra job ringes der, som sædvanlig til Mor E.
Jeg fortæller jeg skal til sushihygge med kollegaerne.

"Så skal du ikke ud og løbe?", lyder det spidst fra det mødrende ophav.
"Nej, ikke i aften - løber på søndag. I aften skal vi bare hygge os med sushi."
" ............................................................................................................!"
(Dyb, misbilligende tavshed fra moderen = dumme tykling af et barn, så bliver du jo aldrig tynd!).

For at lette stemningen fortæller jeg så i stedet, at jeg skal til tandlæge, fordi jeg har knækket et stykke af en tand.

"Det er også fordi du altid skal sidde og sutte på noget! Du skal holde op med altid at sidde med noget i munden! Du har jo sagt at du altid sidder og spiser slik. Det skal du holde op med!"
".............................................................................................................!"
(Dyb misbilligende tavshed fra barnet = så hold dog kæft! Jeg har muligvis én gang sagt, at det er hyggeligt at ha' lidt snolder i receptionen. Men det er jo ikke ensbetydende med, jeg har kæften fyldt med Polo og Mentos (som er mine yndlings lige for tiden) HELE TIDEN!!!!!).

Hvem var det der sagde, at jeg ligner min mor??? Hvem???!!!

Om den så var lavet af kolibri-knogler beklædt med selvlysende hamsternumseskind!

Åh hulke, grine - der sad to arme stakler i receptionen, som skulle til samtale og jeg blev ved med at sidde og snøfte og småfnise og tørre øjnene.

De sad og sendte sære blikke i min retning og var vist blevet en smule bange for mig.

Åh, jeg ku' ikke holde op med at grine! Hi hi, pis det er skægt!!!!

"Om den så var lavet af kolibri-knogler beklædt med selvlysende hamsternumseskind!"

Fork, det er sjovt!!!

Note til selv: må ikke læse Marens Blog med vikar-Jakob i arbejdstiden.

Fnise, mwahahahahaha - selvlysende hamsternumseskind - huuuuuuhhhhh..... arhhhhh, det er skideskægt!

Tjek lige Marens Blog i min blogliste ude i højre side (lidt længere nede end det her indlæg) og læs Jakobs indlæg om 'Friværdibalje'.
Jakob er en forrygende vikar - håber han laver sin egen blog, når Maren kommer tilbage!

Frk. Lise er til gengæld en lille lort af en kollega!
Bedst som jeg får hægtet mig selv en smule sammen nede i receptionen slår hun til, mens jeg stadig sidder og hikster og ruller rundt på gulvet af grin indeni og med bragende fiasko forsøger at fremstå som en profsig receptionist.

Der bliver gøglet og gakket på repos'et over de to  håbefulde stakler, som venter på at komme til samtale.
De kan ikke se Lise - men det kan jeg!!! Er allerede totalt uligevægtig og fuld af glad indeni og Lises badutspring slår fuldstændig bunden ud af den sidste sølle rest jeg havde af selvopholdelsesdrift.
Først forsøger jeg at vende ryggen til, men må til sidst flygte storfnisende ud fra receptionen med de to arme gæster som måbende tilskuere.

Åh, det er sgu ikke altid nemt at være receptionisse i verdensfirmaet!

Dedication, eller hvad?!

Sidder igen her michelintipimedhoved.

Har været ude og løbe i 10 minusgrader, mindst.

Kan man mon lave en poncho af sin dyne?

Sidste torsdag var jo en dundrende fiasko af tuderi, hoste og hysteriske anfald.

Så det var med en anelse dødsangst, at jeg trak i løbetøjet i dag og satte kursen mod Skovdalen ....
I mørket ..... I frosten ..... Brrr ..... det var en lille smule meget synd for mig.

Mens jeg løb fra bilen mod stadion forsøgte jeg at øve mig i at trække vejret ind gennem næsen og ud gennem munden og endte med at se sådan her ud:

Skal under ingen omstændigheder have bronkitis i år igen!
Sidste vinter var et inferno af konstant hosten og harken, der bestemt ikke passer til min eksklusive livsstil.
Men den der med luften ind gennem næsen, det virker altså bare ikke for mig!

I gang med opvarmningen: én gang rundt om banen og så ellers i cirkler inde i midten, i SNEEN!!! Hvad fanden skulle vi hoppe rundt i det for?
Jeg skodredre rundt og forsøgte bare at holde mig oprejst.
Så løber der en eller anden facsist rundt inde i midten og dikterer opvarmningen: Hælspark! Ja ja, whatever - jeg løber bare almindeligt. Knæløft! Så flet dog, jeg fortsætter med at løbe almindeligt - magter sgu da ikke alt det spjætten! Hurtige knæløft. HOLD NU KÆFT!!!

Heldigvis var vi seks oprykkere denne gang, der hurtigt blev enige om en langsom 5'er.
For de indviede tog vi Irma/Faktaruten (for dem, der føler sig udenfor: Kong Chr. Allé, til venstre af Hasserisvej, til venstre af Stolpedalsvej, til venstre af Hobrovej indtil man når stadion igen).

Svend Svingben, min Nemesis var med i gruppen. Vi skulede efter hinanden og så gik det ellers derudaf, i adstadigt tempo .... Jeg lå sidst i gruppen. Svend var i fin form, satans.

Et sted i nærheden af Hasseris Bymidte overhalede jeg pludselig de andre (det er ikke umuligt de stod ved et lyskryds og hyggesludrede og slet ikke opdagede mig.
So what, jeg var først i feltet i skønne 100 meter :o)

Måtte først ned og gå lidt midt på Stolpedalsvej - lille succes. Klappe lidt på ryggen.
Endte med at komme i mål som nummer to - lidt større succes. Klappe lidt på ryggen igen.

Under udstrækningen gik det op for mig, at jeg havde istapper i håret - det er sgu da dedication, eller hvad? :o)

Seje Karim havde lavet dejlig varm hyldeblomstsaft til os i cafeteriaet.
Karim er sej fordi han gider lave mad til os til fællesspisning, løber maraton og synes jeg har pænt hår :o)

Nå .... mon ikke det er tid til en kop kaffe og de sidste to kokosvalnøddemuffinagtigehvadsatanvardetnujegkaldtedemkager?

IQ søges!

Det der slankehalløj har lange udsigter ...

Bagte 16 muffinagtigekokosmedvalnødkager til madklubben i går.
Har i skrivende stund selv ædt de 8 ... og pyjamasbukserne strammer en anelse lige nu :o(

'Skal bare liiige ind i en god stime igen, så kører det!'

Men der kommer på mærkværdig vis altid lige en pizza, en 250 grams frikadelle, to rundstykker med tandsmør, 15 stykker sushi, chokoladesmåkager, røde pølser eller noget kage sejlende ind i min mund - det er sgu da mærkeligt!

Man skulle tro, at Mor E's mere eller mindre velmente kommentarer ville bide på mig og få mig til at lukke munden, men næ nej!

"Det ville godt nok klæ' dig, hvis du tabte dig 10 kilo!"
"Kan du huske den gang du havde kæbelinje?"
"Du skal da i gang med at tabe dig igen, ikke?"

Der står stadig to kager og godter sig ude i køkkenet. Burde jeg være smart og smide dem i skraldespanden med det samme? Jo jo, det kan der da være noget om.

Kommer de til at ende i min mavse i morgen efter løbeturen? Oh yeah!!!

Og så, SÅ starter den gode stime igen! Snart ..... eller noget ......!

Løbetur i morgen - der kan jeg så nok ca. forbrænde en kvart kage - pissehurra!

IQ mangles - nogen der kan undvære lidt?

Snydt, igen!

Sidder her og forsøger at komme mig over min dag som medium.

Det viste sig, at jeg havde misforstået konceptet en smule.

Er stadig i lige så god foderstand nu, som da jeg forventningsfuldt smækkede døren op hos Nordkraft i formiddags.

Skulle agere prøvekanin for eksaminanderne. Blev revet igennem samtlige maskiner, fik lavet en lousy planke, faldt næsten af en bold, var tæt på at tabe en vægtstang (uden vægt) ned i mine fortænder og er ret sikker på jeg har fået en mindre fiber i det ene lår. Skal ALDRIG lave longes igen - de gør mega-naller!!!

Er TRÆT! Det der fitness er hårdt!!!

Og nu til en opmærksomhedstest, som jeg først selv bestod den anden dag.
Ikke sikker på, hvor pænt pinligt det er. Men satser på, at der er nogen, der ligesom mig kan blive så narret af en anden melodi og et lidt andet arrangement, at det tager en adskillige årtier at fatte, at der er tale om samme skide sang ....

Det drejer sig om Eltons 'Your Song' - i første version med himself og i anden version med Billy Paul (brugt og misbrugt i reklamesammenhæng).

Vidste I det allesammen og har bare ikke fortalt mig det???
Ved ikke helt om jeg har modet til at opfordre jer til at kommentere på, om I blev lige så hønserøvsmundsfornærmede på jer selv, som jeg gjorde, da jeg pludselig tænkte "Det var sgu da meget af teksten, der er går igen her?"

Er så træt, jeg bliver nødt til at spise en kage - og sådan er det bare!

Nu med røvere

Ikke et ord om vasketøj - her følger i stedet en socialrealistisk beretning om bilvask, majs, lynslankekur og en dejlig sang:

I formiddags drog jeg på den obligatoriske weekendtur til Mou.

På vejen drejede jeg indenom vaskehallen - der holdt en milliard biler i kø!
Ikke om jeg gad holde der og fryse min velpolstrede i småstykker.
Tøffede ind på pladsen alligevel og tankede et par liter (til næsten 13,-/ltr) eftersom skæret fra Lille Sorte Sambos benzinlampe skar mig hysterisk i øjet og fyldte op med sprinklervæske.

Der kom endda en flink ældre mand forbi og hjalp med at holde tragten, så jeg ikke spildte.
Blev helt glad - fremmede mennesker, der har tid til at være hjælpsomme på en pivkold dag.
Det er sgu da ok!

Lille Sorte Sambo og jeg trillede videre til Mou og tog chancen igen på vej hjem.
Benzinen var faldet en hel krone og denne gang skulle vi kun vente to biler inden det blev vores tur. Sambo var seriøst så møget, at jeg var noget i tvivl om en enkelt vask kunne gøre det.
Nummerpladen bagpå var ulæselig.
Valgte den helt dyre vask - nu skulle den bare have fuld gas!
Så nu har jeg igen en nyvasket Snebold med mavsen fuld af dejlig benzin og en ren, hvid røv at trutte i!

Hørte lige et dump ude fra køkkenet. Den umiskendelige lyd fra, at 'nogen' har været oppe på køkkenbordet, hvor de absolut ikke må være!
Havde på fornemmelsen, hvad jeg ville finde - og jo jo, den var sgu god nok.
Det Lille Røde Røvhul og Den Sorte Hævner havde været på togt!
Havde sat en portion frosne majs til optøning i en skål. Halvdelen af majsene var væk og 'nogen' var afsløret af de kattehår, der nu lå i skålen!
Resterne blev fordelt i madskålene - og ganske uden skam kastede røverne sig over byttet.
Håber de små skiderikker får majs-brain freeze!!!

I morgen skal jeg være medium for nogle fitness-instruktør-elever, som skal til eksamen hos DGI.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg sgu også lidt træt af at være størrelse xxl!
Opfølgning på min lynkur kan læses her i morgen.

Har fundet en ny sang I skal høre: Gotye featuring Kimbra med Somebody that I used to know.
Ih, jeg synes den er sej - den får I lige med på vejen.

God lørdag aften til jer alle :o)

Haltefanden

Hvor gammel kan man lige føle sig, når man kun er næsten, snart 42 år gammel???

Ved altså ikke, hvornår det skete. Men på et eller andet tidspunkt er jeg blevet en gammel, stivbenet ko.

Nogle gange når jeg skal rejse mig fra sengen eller sofaen, så ligner jeg ganske ofte en krydsning mellem en stang-barcardi to-årig og en halt chimpanse.

Det er kun bimsebenene, der er problemer med, trods alt.
Men helt ærligt - har kattene mistænkt for, at fnise bag min ryg.
Det må være ugens højdepunkt, når de oplever mig krabbe hen over gulvet.

Gad vide, hvornår alderdommen satte ind? Ved det sgu ikke.

Som mange af jer er blevet pint og plaget med, så har mit mangeårige party trick jo været den kolde spagat.

Vil her gerne undskylde på det inderligste for alle de de gange I er blevet underlagt den tvivlsomme fornøjelse af at se mig, der ligge og rode rundt på gulvet (det var jo nemt nok at komme derned - knap så fikst at komme op igen).

Det er årevis siden jeg måtte opgive spagaten.
Til sidst kunne jeg jo nærmest kun sidde på knæ og til trods for lår som en bryggerhest, så var der vist ikke mange, som reelt set troede på, at jeg var helt nede :o)

Men .... sidste vinter var jeg jo så til fest med en meget sød pige, som hedder Alice.
Alice har et godt job, som involverer en 'pole' - ikke sådan en østeuropæer, som vi skylder en tjeneste i håndbold, men en af de der dansepinde.
Der indgår heller ikke så meget tøj i Alices job - i hvert fald ikke, når hun er færdig med at arbejde.

Anyhoo .... Alice brillierede med en split. Efter en del alkolholindtagelse, mente jeg mig klart i stand til at vise mine evner.

Mens det stadig gik godt til festen ...

og bagefter ......

Bemærk venligst, den sofistikerede skrævende benstilling, da jeg prøver at komme op fra gulvet igen og Alice, der tydeligevis godter sig, over ikke at have fået en konkurrent yderligere.

Sådan gik det så til at jeg endte aftenen med en fibersprængning i røven.
Kunne ikke vende mig i sengen - overhovedet - den nat. Damn, jeg havde ondt i røven, i flere uger efter!

Begynder også at døje med motorikken - slugte noget af mit ansigtsskrub i morges. Idrrrrkkkk!!!

God weekend til jer alle - husk at gøre noget, der gør jer glade :o)

Panda på glatis

Magen til spydige læsere skal man da ikke lede længe efter!

Til eventuelt interesserede, empatiske parter kan det nu rapporteres, at vasketøj er lagt på plads :o)

Klokken er i skrivende stund 17.46 - skal snart stoppes i løbetøjet.
Brrrr..... der er koldt.
Men når det så er sagt, så har jeg allerede fået varmen inden opvarmningsrunden er overstået.
Kommer altid til at pivfryse, når jeg er kommet hjem og er blevet puttet i pyjamassen.
Så plejer jeg at ligge under dynen med strømper og strikketøje og nærmest gå i kramper.
I aften skal der testes med varmt bad, gulerodssuppe og en gang varm kamillete (og pyjamas, sokker og strikketrøje) - så kan jeg sgu da vel for pokker ikke komme til at fryse?

Har i aften officiel debut på De Store Hold - det er meget muligt, at jeg indtil flere gange har udbredt mig om, at nu var det nu. Men er jo ikke Dronning af De Dårlige Undskyldninger for ingenting - så det er altså først i aften, at det virkelig nu er nu.

Det sner i øjeblikket - det er jo hyggeligt nok. Men erfaring har lært mig, at kæk og sporty som jeg føler mig (når løberiet er overstået), så er det en smældfed panda, der glor ondt tilbage på mig, når jeg kigger mig i spejlet.
Note til selv: så få dog købt den vandfaste mascara, sure dame!

Alt det nødvendige grej er fundet frem: løbetøj, sko, refleksvest, iPod, vanter, halstørklæde, løbeur - nu skal jeg bare lige finde løbemodet ...... Hvor var det nu lige jeg lagde det???
Underbo er syg og skranter, så jeg skal af sted alene - helt alene, lille mig .... åh, det bliver farligt!
 --------------------------------

Hjemme igen ......Det var rædselsfuldt!

Vi var kun to oprykkere, som skulle løbe med De Store i dag.
Vi nærmest fløj af sted fra stadion og op ad Kong Christians Allé.
Et sted ude i Hasseris døde jeg.
Min søde løbemakker, som jeg har været på hold med i et års tid (som jeg stadig ikke ved, hvad hedder - pinligt!) var nede og gå med mig. Med et par gåpauser lykkedes det til sidst, hvislende og hvæsende at komme i mål efter 5 km.
Må nok erkende, at jeg ikke var kommet mig så meget over min forkølelse, som forventet. Undskyldte mig med kold lungebetændelse og kun én lunge - der var vist et par stykker, der troede på mig :o)
Lød som en gigantisk blæsebælg - rædderligt og pænt pinligt!
Endnu engang var jeg den tykke, der krampagtigt halsede efter alle gazellerne - meganederen!!!

Ét lyspunkt var dog, at jeg ikke endte med at ligne en psykotisk panda - mascaraen holdt denne gang :o)

Til de der stadig er interesserede og har bevaret empatien, så virkede det varme bad og suppen.
Nu skejer jeg helt ud med en kop kamillete!

Godnat og sov godt.

Så bli'r man alligevel lidt glad

Sur dame har nu fået sin gamle bankmand tilbage.
Sur dame nu knap så sur.
Satser kraftigt på, at den gode Kurt kan trylle og få mig ud af de SU-lignende tilstande.

Kører forbi to snemænd på vej på job hver morgen.
Ja, kører også forbi dem på vej hjem fra job - men så er der jo mørkt, og så kan jeg altså ikke se dem.
Den ene snemand har fået stukket to granduske i som ører.
Den ser pissefestlig ud og jeg griner hver eneste gang, når jeg får øje på den!

Satser på kulden varer lidt ved, så jeg kan beholde min snekammerat lidt endnu.
Burde vel egentlig banke på hos de flinke folk, som har bygget ham og sige pænt tak.

Men det er måske også lige stalker med underlig på?

Jeg giver sgu et skvis sprinklervæske næste gang jeg suser forbi.

Snebolden spiller stadigvæk mudderpøl og vasketøjet ligger fint inde på spisebordet.
Synes jeg er grumme træt i aften, så det der husmortrip må simpelthen vente til i morgen.

Åh, det er godt Mor E ikke ved den her blog eksisterer.
Jeg blevet gjort arveløs, hvis hun vidste hvilken sjuskedorte, der bor sammen med hendes børnekatte!